Local view for "http://purl.org/linkedpolitics/eu/plenary/2010-06-14-Speech-1-032"

Predicate	Value (sorted: default)
rdf:type	lpv_eu:Speech⁶
dcterms:Date	"2010-06-14"^^xsd:date⁶
dcterms:Is Part Of	lp_eu:Mandatul pentru trilogul privind proiectul de buget 2011 (dezbatere)⁶
dcterms:Language	"da"^^xsd:language⁶
lpv:document identification number	"en.20100614.18.1-032"⁶
lpv:hasSubsequent	lp_eu:2010-06-14-Speech-1-033⁶
lpv:speaker	lp:Anne E. Jensen⁶
lpv:spoken text	"Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@da²
lpv:spokenAs	substitute; Special Committee on the Financial, Economic and Social Crisis (2009-10-08--2011-07-31)²³ substitute; TRAN (2009-07-16--2011-05-12)²³ member; BUDG (2009-07-16--2012-01-18)²³ substitute; Delegation to the EU-Russia Parliamentary Cooperation Committee (2009-09-16--2014-06-30)²³ unknown; Venstre, Danmarks Liberale Parti (2009-07-14--2014-06-30)²³ member; ALDE (2009-07-14--2014-06-30)²³ member; Delegation to the ACP-EU Joint Parliamentary Assembly (2009-09-16--2014-06-30)²³
lpv:translated text	"Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@cs¹ "Herr Präsident! Auch ich möchte Frau Jędrzejewska für ihre Federführung für den gesamten Text danken, die zu einer klaren Botschaft geführt hat, die wir in die Verhandlungen mitnehmen können. Sie hat Recht, wenn sie sagt, dass der mehrjährige Finanzrahmen für den Haushaltsplan der EU jetzt so eng ist, dass viele Versprechen nur sehr schwer zu erfüllen sein werden. Wir können sagen, dass wir in den vergangenen Jahren in der Lage waren, ungenutzte Mittel aus dem Landwirtschaftshaushalt zu finden, aber inzwischen gibt es kaum noch ungenutzte Mittel. Wir müssen in der Lage sein, die Wachstumsstrategie für 2020 zu erfüllen und in gemeinsame Energieprojekte und Verkehrsprojekte zu investieren; wir müssen in der Lage sein, in junge Menschen und in Forschung zu investieren, und wir müssen einen starken gemeinsamen Europäischen Auswärtigen Dienst finanzieren. Ich stimme auch Kommissarin Hedegaard vollkommen zu, dass wir sicherstellen müssen, dass es ausreichende Einzahlungen in die Strukturfonds gibt, damit wir unsere Versprechungen gegenüber den neuen Mitgliedstaaten einhalten können. Wir brauchen dringend die versprochene Halbzeitbilanz des Haushaltsplans, damit wir erfahren, wie wir die neuen Bedürfnisse finanzieren können. Merkwürdigerweise erleben wir jetzt immer mehr Beispiele, in denen Mitgliedstaaten bezahlen wollen. Sie wollen nur nicht über den Haushaltsplan der EU bezahlen. Dies erleben wir zum Beispiel bei der Einrichtung der drei neuen Finanzüberwachungsagenturen, die uns vor zukünftigen Finanzkrisen in der EU schützen sollen. Sie sollen sowohl von den Mitgliedstaaten direkt als auch aus dem EU-Haushalt bezahlt werden. Wenn die Gesamtausgaben aus dem EU-Haushalt genommen werden würden, würde der mehrjährige Finanzrahmen platzen! Es ist jedoch natürlich wesentlich bürokratischer und umständlicher, Gelder direkt von den Mitgliedstaaten zu erheben, und führt zu einer schlechteren Übersicht, weniger Kontrolle und einer nur begrenzten Möglichkeit, die Situation zu überwachen. Das ist eine sehr schlechte Entwicklung. Sollten wir also nicht Einsparungen beim EU-Haushalt vornehmen? Ja, natürlich müssen wir in Zeiten der Krise auch sparsam sein, aber ich möchte einfach sagen, dass, wenn alle Mitgliedstaaten ihre Haushaltsstrategien so verfolgt hätten wie den EU-Haushaltsplan, dann hätte es keine Defizite gegeben und es hätte keine Schulden gegeben, weil der EU-Haushaltsplan über Obergrenzen und einen festen Rahmen verfügt. Es gibt keine Probleme zu erwarten. Daher sollten die nationalen Behörden vielleicht von der EU lernen und darüber nachdenken, ob es etwas gibt, das sie auch auf nationaler Ebene nutzen könnten."@de⁹ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@el¹⁰ "Mr President, I, too, would like to thank Mrs Jędrzejewska for her firm management of this text, which has provided a clear message that we can take into the negotiations. She is right in saying that the multiannual financial framework for the EU’s budget is now so tight that a lot of promises will be very difficult to fulfil. We can say that in previous years we have been able to find unused funds from the agriculture budget, but there is not that much in unused funds any more. We need to be able to follow up on the 2020 growth strategy and to invest in joint energy projects and in joint transport projects, we need to be able to invest in young people and in research and we need to be able to finance a strong and joint External Action Service. I am also very much in agreement with Commissioner Hedegaard that we need to ensure that there is sufficient payment into the Structural Funds to enable us to fulfil our promises to the new Member States. We desperately need the promised mid-term review of the budget so that we can be clear about how we can finance new needs. Strangely enough, we are now seeing more and more examples of Member States wanting to pay. They just do not want to pay via the EU budget. We see this, for example, in the establishment of the three new financial supervision agencies that are intended to protect us from future financial crises in the EU. They are to be paid for both by the Member States directly and out of the EU budget. If the whole of the expenditure were to be taken from the EU budget, the multiannual financial framework would burst! However, it is, of course, a lot more bureaucratic and cumbersome to collect money directly from the Member States and it gives us a poorer overview, less control and a poorer ability to monitor the situation. This is a very negative development. So, should we not make savings in the EU budget? Yes, of course we also need to be thrifty during times of crisis, but I simply want to say that if all Member States had pursued their budget policies like the EU budget there would not have been any deficits and there would not have been any problems with debt, because the EU budget has ceilings and a rigid framework. There is no possibility of creating problems. Thus, perhaps the national authorities should learn from the EU and consider whether this is something they could use at national level too."@en⁴ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@es²¹ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@et⁵ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@fi⁷ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@fr⁸ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@hu¹¹ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@it¹² "Pone pirmininke, ir aš norėčiau padėkoti S. E. Jędrzejewskai už tai, kad griežtai tvarkė šį tekstą, kuriuo buvo paskelbta aiški žinia, kurią galime panaudoti derybose. Ji teisi sakydama, kad daugiametė finansinė programa, skirta ES biudžetui, yra tokia įtempta, kad bus labai sunku išpildyti daugelį pažadų. Galime pasakyti, kad ankstesniais metais galėdavome aptikti nepanaudotų lėšų žemės ūkio biudžete, tačiau dabar tokių nepanaudotų lėšų daugiau nebėra. Privalome turėti galimybę laikytis 2020 m. augimo strategijos ir investuoti į bendrus energetikos ir bendrus transporto projektus, investuoti į jaunimą ir mokslinius tyrimus bei finansuoti stiprią ir bendrą Išorės veiksmų tarnybą. Taip pat tvirtai pritariu Komisijos narei C. Hedegaard, kad turime užtikrinti pakankamus mokėjimus į struktūrinius fondus, kad galėtume ištesėti savo pažadus naujosioms valstybėms narėms. Mums skubiai reikia žadėtojo vidutinės trukmės biudžeto persvarstymo, kad taptų aišku, kaip galime finansuoti naujus poreikius. Pakankamai keista, tačiau matome vis daugiau ir daugiau pavyzdžių, kai valstybės narės nori mokėti. Jos tiesiog nenori mokėti per ES biudžetą. Tai galime matyti, pvz., iš to, kad buvo įsteigtos trys naujos finansinės priežiūros agentūros, kuriomis siekiama mus apsaugoti nuo būsimų finansų krizių ES. Agentūroms bus mokama tiesiogiai iš valstybių narių ir iš ES biudžeto. Jei visos išlaidos būtų imamos iš ES biudžeto, daugiametė finansinė programa sprogtų! Tačiau akivaizdu, kad rinkti pinigus tiesiogiai iš valstybių narių yra daug biurokratiškiau ir nepatogiau, be to, toks būdas prasčiau matomas, jį sunkiau kontroliuoti ir sunkiau stebėti padėtį. Tai − labai neigiamas pokytis. Taigi, ar neturėtume taupyti ES biudžete? Be abejo, per krizę turime būti taupūs, tačiau paprasčiausiai noriu pasakyti, kad jei visos valstybės narės vykdytų savo biudžeto politiką taip, kaip ES biudžeto politiką, nebūtų kilę jokių įsiskolinimų problemų, nes ES biudžete nustatytos lubos ir griežtas planas. Nėra jokios galimybės problemoms atsirasti. Taigi galbūt valstybių narių valdžios institucijos turėtų pasimokyti iš ES ir apsvarstyti, ar tokius dalykus galima taikyti ir šalies lygiu."@lt¹⁴ "Priekšsēdētāja kungs! Es arī vēlos pateikties kundzei par stingro vadību, izstrādājot šo dokumentu, kurā sniegts skaidrs vēstījums, ko mēs varam izmantot sarunās. Viņa ir pareizi norādījusi, ka daudzgadu finanšu shēma attiecībā uz ES budžetu patlaban ir tik nepietiekama, ka daudzi solījumi būs ļoti grūti izpildāmi. Var teikt, ka iepriekšējos gados mēs esam spējuši atrast neizmantotos līdzekļus lauksaimniecības budžetā, bet neizmantoto līdzekļu vairs nav pietiekami daudz. Mums ir jākontrolē izaugsmes stratēģija „ES 2020” un jāiegulda kopīgos enerģētikas projektos un kopīgos transporta projektos, mums ir jāiegulda jauniešos un pētniecībā, un mums ir jāfinansē spēcīgs un kopīgs Ārējās darbības dienests. Es pilnībā piekrītu komisārei ka mums jānodrošina pietiekami daudz iemaksu struktūrfondos, lai mēs varētu izpildīt savus solījumus jaunajām dalībvalstīm. Mums ir ļoti vajadzīgs solītais budžeta vidusposma pārskats, lai mēs varētu noskaidrot, kā mums finansēt jaunās vajadzības. Diezgan savādi, bet pašreiz mēs redzam aizvien vairāk piemēru, ka dalībvalstis vēlas veikt šīs iemaksas. Tās vienkārši nevēlas maksāt ar ES budžeta starpniecību. Piemēram, mēs to redzam trīs tādu jaunu finanšu uzraudzības aģentūru izveidē, kas paredzētas, lai mūs pasargātu no turpmākām finanšu krīzēm Eiropas Savienībā. Finansējums tām tiks iegūts gan nepastarpināti no dalībvalstīm, gan no ES budžeta. Ja visi izdevumu tiktu segti no ES budžeta, daudzgadu finanšu shēmas sagrūtu! Tomēr naudas iekasēšana no dalībvalstīm bez šaubām būtu daudz birokrātiskāks un apgrūtinošāks process, un tādējādi mums būtu sliktāks pārskats, mazāka kontrole un mazākas iespējas pārraudzīt situāciju. Tā ir ļoti negatīva attīstība. Varbūt mums nevajadzētu veikt ES budžeta ietaupījumus? Jā, krīzes laikā mums nenoliedzami jābūt taupīgiem, bet es vienkārši vēlos pateikt, ka tad, ja visas dalībvalstis būtu ievērojušas savu budžeta politiku tāpat kā ES budžetu, deficīta nebūtu un nebūtu problēmas ar parādiem, jo ES budžetam ir maksimālā robeža un stingra struktūra. Problēmu rašanās nav iespējama. Tādējādi, iespējams, valstu iestādēm būtu jāmācās no ES un jāapsver, vai kaut kas no iepriekš minētā ir izmantojams arī valsts līmenī."@lv¹³ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@mt¹⁵ ". Mijnheer de Voorzitter, ook ik wil mevrouw Jędrzejewska graag bedanken voor de strakke manier waarop zij leiding heeft gegeven aan het opstellen van deze tekst, die een duidelijke boodschap heeft opgeleverd waarmee we de onderhandelingen in kunnen gaan. Zij heeft gelijk wanneer ze zegt dat het meerjarige financieel kader voor de begroting van de EU nu zo krap is dat het uitermate moeilijk zal worden om een aantal beloften na te komen. We kunnen zeggen dat we in eerdere jaren nog onbenutte middelen hebben kunnen vinden binnen de landbouwbegroting, maar er zijn niet zoveel onbenutte middelen meer. Het moet voor ons mogelijk zijn om de groeistrategie voor 2020 ten uitvoer te brengen, te investeren in gezamenlijke energieprojecten en gezamenlijke vervoersprojecten, te investeren in jongeren en onderzoek en om een sterke en gemeenschappelijke dienst voor extern optreden te financieren. Ook ben ik het volledig eens met commissaris Hedegaard dat we ervoor moeten zorgen dat er genoeg aan de structuurfondsen wordt betaald, zodat we de beloften aan de nieuwe lidstaten kunnen nakomen. We hebben grote behoefte aan de beloofde tussentijdse evaluatie van de begroting, zodat we duidelijkheid kunnen verkrijgen over hoe we nieuwe behoeften kunnen financieren. Opmerkelijk genoeg zien we nu steeds meer voorbeelden van lidstaten die graag willen betalen. Ze willen alleen niet betalen via de begroting van de EU! Dit zien we bijvoorbeeld bij de oprichting van de drie nieuwe financiële toezichthouders, die bedoeld zijn om ons te beschermen tegen toekomstige financiële crises in de EU. Deze moeten zowel rechtstreeks door de lidstaten als uit de EU-begroting worden betaald. Als alle kosten door de EU-begroting zouden worden gedragen, zou het meerjarig financieel kader uit zijn voegen barsten! Niettemin is het natuurlijk veel bureaucratischer en lastiger om het geld rechtstreeks bij de lidstaten in te zamelen en hebben we hierdoor minder overzicht en minder controle en toezicht. Dit is een zeer slechte ontwikkeling. Betekent dit dat we in de EU-begroting geen besparingen moeten doorvoeren? Nee, natuurlijk moeten we in een tijd van crisis spaarzaam zijn, maar ik wil alleen maar zeggen dat, als alle lidstaten hun begrotingsbeleid hadden gevoerd op de manier waarop de EU-begroting wordt beheerd, er geen tekort en geen financiële problemen zouden zijn geweest, aangezien de EU-begroting plafonds en strenge kaders heeft. Er zijn geen mogelijkheden om problemen te creëren. Met andere woorden, wellicht kunnen de nationale overheden op dit vlak nog iets van de EU leren en in overweging nemen of dit ook op nationaal niveau kan worden toegepast."@nl³ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@pl¹⁶ "Senhor Presidente, também eu gostaria de agradecer à senhora deputada Jędrzejewska pela firmeza com que geriu o presente texto, o qual nos forneceu uma mensagem clara, passível de ser levada à mesa de negociações. A relatora tem razão ao afirmar que o quadro financeiro plurianual para o orçamento da União Europeia se encontra agora tão apertado, que será extremamente difícil dar cumprimento a grande número de promessas. Podemos dizer que, em anos anteriores, conseguimos encontrar fundos do orçamento agrícola, mas actualmente esses fundos já não atingem um montante tão elevado. Temos de ser capazes de dar seguimento à estratégia de crescimento Europa 2020, investindo em projectos conjuntos no domínio da energia e no sector dos transportes; temos de ser capazes de investir nos jovens e na investigação; e temos de ser capazes de financiar um Serviço Europeu de Acção Externa, forte e conjunto. Também concordo em absoluto com a Senhora Comissária Hedegaard, quando afirma que temos de garantir a existência de recursos suficientes nos Fundos Estruturais para podermos cumprir as promessas que fizemos aos novos Estados-Membros. Precisamos desesperadamente da tão prometida avaliação intercalar do orçamento, para podermos determinar com clareza como poderemos financiar novas necessidades. Por estranho que pareça, vemos actualmente cada vez mais exemplos de Estados-Membros que querem pagar. Só não o querem fazer através do orçamento da UE. Apercebemo-nos desse facto, por exemplo, a nível da criação das três novas agências de supervisão financeira que visam proteger-nos contra futuras crises financeiras na União Europeia. As mesmas deverão ser pagas não só pelos Estados-Membros, de forma directa, mas também através de fundos provenientes do orçamento comunitário. Se a totalidade da despesa tivesse de ser paga do orçamento da UE, o quadro financeiro plurianual entraria em ruptura! Mas por outro lado, é óbvio que recolher dinheiro directamente dos Estados-Membros, além de ser um processo muito mais pesado e burocrático, nos dá uma deficiente visão de conjunto, menor controlo e menor capacidade de acompanhamento da situação. Trata-se de uma evolução bastante negativa. Não deveríamos, então, fazer poupanças a nível do orçamento da União Europeia? Sim, é claro que em tempos de crise também temos de ser poupados, mas só queria dizer isto: se todos os Estados-Membros tivessem prosseguido as suas políticas orçamentais como o orçamento da UE, não teria havido défices, nem teriam existido quaisquer problemas com dívidas, porque o orçamento comunitário tem limites máximos e uma estrutura rígida. Não há margem para se criarem problemas. Por conseguinte, talvez as autoridades nacionais devessem não só aprender com a experiência da UE, mas também reflectir sobre a possibilidade de a utilizarem a nível nacional."@pt¹⁷ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@ro¹⁸ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@sk¹⁹ "Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fru Jędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab, vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU's budget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige, at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bare ikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skal kunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter, vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fælles udenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, at der er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nye medlemslande. Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhed over, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksempler på, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser det f.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriser i EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiften blev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det er selvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol og opfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling. Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i en krisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitik som EU's budget, havde der ikke været nogen underskud, og der havde ikke været nogen gældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen muligheder for at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, og tænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også."@sl²⁰ "Herr talman! Även jag vill tacka Sidonia Elżbieta Jędrzejewska för hennes principfasta arbete med denna text, som innehåller ett tydligt budskap som vi kan ta med oss till förhandlingarna. Hon har rätt i att den fleråriga budgetramen för EU:s budget nu är så snäv att många av löftena kommer att bli mycket svåra att infria. Under tidigare år har vi kunnat få fram oanvända medel från jordbruksbudgeten, men det finns inte så mycket oanvända medel kvar längre. Vi måste kunna följa upp tillväxtstrategin Europa 2020 och investera i gemensamma energi- och transportprojekt, vi måste kunna investera i ungdomar och i forskning och vi måste kunna finansiera en stark europeisk avdelning för yttre åtgärder. Jag håller även bestämt med kommissionsledamot Connie Hedegaard om att vi måste se till att det görs tillräckliga betalningar till strukturfonderna för att vi ska kunna hålla våra löften till de nya medlemsstaterna. Vi är i desperat behov av den utlovade halvtidsöversynen av budgeten så att vi får klart för oss hur vi kan finansiera de nya behoven. Konstigt nog ser vi nu allt fler exempel på medlemsstater som vill betala. Det är bara det att de inte vill betala via EU-budgeten. Vi ser t.ex. detta när det gäller inrättandet av de tre nya tillsynsorgan som ska skydda oss från framtida finanskriser i EU. De ska betalas både direkt från medlemsstaterna och från EU-budgeten. Om hela utgiften skulle tas från EU-budgeten skulle den fleråriga budgetramen klappa ihop! Men det är naturligtvis mycket mer byråkratiskt och besvärligt att samla in pengar direkt från medlemsstaterna och det försämrar även insynen, ger mindre kontroll och minskade möjligheter att övervaka situationen. Det är en mycket negativ utveckling. Borde vi då inte göra besparingar i EU-budgeten? Jo, naturligtvis måste vi även vara sparsamma under kristider, men jag vill bara påpeka att om alla medlemsstater hade fört sin budgetpolitik som EU-budgeten skulle de inte ha några underskott eller skuldproblem, eftersom EU-budgeten har tak och en strikt ram. Det finns ingen möjlighet att skapa problem. De nationella myndigheterna borde kanske lära sig av EU och överväga om detta är något som de kan tillämpa även på nationell nivå."@sv²²
lpv:unclassifiedMetadata	"Anne E. Jensen,"^{18,5,20,15,1,19,11,16,7,10,2,21,12,8} "for ALDE-Gruppen"^{18,5,20,15,1,19,16,11,7,10,2,21,21,12,8}
lpv:videoURI	<go to Events_and_structure europarl>⁶