Local view for "http://purl.org/linkedpolitics/eu/plenary/2006-01-17-Speech-2-186"

Predicate	Value (sorted: default)
rdf:type	lpv_eu:Speech⁶
dcterms:Date	"2006-01-17"^^xsd:date⁶
dcterms:Is Part Of	lp_eu:Suhkruturu ühine korraldus - Toetuskavad põllumajandustootjate jaoks (suhkur) - Suhkrutööstuse ümberkorraldamine⁶
dcterms:Language	"da"^^xsd:language⁶
lpv:document identification number	"en.20060117.20.2-186"⁶
lpv:hasSubsequent	lp_eu:2006-01-17-Speech-2-187⁶
lpv:speaker	lp:Niels Busk⁶
lpv:spoken text	". - Fru formand Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@da²
lpv:spokenAs	member; ALDE (2004-07-20--2009-07-13)²² member; AGRI (2004-07-21--2007-01-14)²² member; PECH (2004-07-21--2007-01-14)²² substitute; ENVI (2004-07-22--2007-01-14)²² member; Delegation to the ACP-EU Joint Parliamentary Assembly (2004-09-15--2009-07-13)²² unknown; Venstre, Danmarks Liberale Parti (2004-07-20--2009-07-13)²²
lpv:translated text	"Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@cs¹ ". Frau Präsidentin! Zunächst möchte ich Frau Fischer Boel zu dieser Reform beglückwünschen. Die Kommission hat einen ehrgeizigen Vorschlag vorgelegt, und der Rat hat sich schließlich auf einen ausgezeichneten Kompromiss geeinigt. Das Ergebnis ist klar: mehr freier Handel im Bereich Zucker. Im Verlaufe der nächsten Jahre erhalten die ärmsten Länder der Welt freien Zugang zum europäischen Markt, und der Zuckerpreis wird gesenkt, um ihn stärker an den Weltmarktpreis anzugleichen. Ärgerlich finde ich, dass das Parlament seinen Beitrag zu spät geleistet hat. Trotz zahlreicher Aufforderungen im letzten Jahr, endlich zur Tat zu schreiten, haben wir den Anschluss verpasst, denn der Rat der Landwirtschaftsminister hat seine Entscheidung bereits getroffen. Das heißt nicht, dass das Europäische Parlament die Reform überhaupt nicht beeinflusst hat. Im Gegenteil. Es gibt eine ganze Reihe von Reformelementen, die die Wünsche des Europäischen Parlaments widerspiegeln. So reflektiert der Abschnitt über Umstrukturierung unseren Wunsch nach einer Stärkung der Regionen, in denen der Zuckerrohranbau zentrale Bedeutung hat. Ich freue mich sehr, dass wir endlich eine Reform der gemeinsamen Marktorganisation für Zucker beschlossen haben, die seit 40 Jahren in nahezu unveränderter Form existiert. Mit dieser Reform haben wir einen großen Schritt in die richtige Richtung getan, und zwar in Richtung Marktwirtschaft. Dabei sollten wir es meines Erachtens aber nicht belassen. Es reicht nicht, für freien Handel mit Ländern außerhalb der Gemeinschaft zu sorgen, wo es doch noch nicht einmal einen freien Markt innerhalb der EU gibt. Erst wenn wir die nationalen Quoten abgeschafft haben und die Produktion dort erfolgt, wo es am besten möglich und am rentabelsten ist, können wir von einem freien Markt sprechen. Die Reform enthält mehrere Elemente, die durchaus erwähnenswert sind. Leider habe ich dafür nicht genug Zeit. Ich möchte aber den Vorschlag zur Steigerung des Einsatzes von Biokraftstoff und der Ethanolerzeugung hervorheben, in die wir meines Erachtens so schnell wie möglich stark investieren müssen. Zum Glück sind etliche Mitgliedstaaten bereits dabei. Andere wiederum zögern und haben noch nicht einmal angefangen zu investieren. Auf den bisher für Zuckerrohr genutzten Flächen können auch andere Kulturen angebaut werden, aus denen sich Biokraftstoff herstellen lässt, der in ökologischer, ökonomischer und versorgungstechnischer Hinsicht eine wichtige Rolle bei der künftigen Energieerzeugung spielen wird. Doch die größte Schlacht im Feldzug für die Schaffung einer Basis für Biokraftstoff wird mit den Finanzministern der Mitgliedstaaten auszufechten sein, die nur höchst ungern auf ihre Einnahmen aus der Mineralölsteuer und deren Beitrag zur Staatskasse verzichten. Egal wie berechtigt sie sein mag, wird doch die Reform – darunter insbesondere die Senkung der Preise – schädliche und weit reichende Konsequenzen für einige der ärmsten Länder der Welt haben, die sich im freien Wettbewerb auf dem Weltmarkt nicht behaupten können. Angesichts des sehr hohen Zuckerpreises in der EU tragen wir einen sehr großen Teil der Verantwortung. Deshalb kommt es dringend darauf an, dass wir angemessene Mittel für die nötige Umstrukturierung in diesen Ländern bereitstellen. Abschließend möchte ich dem Berichterstatter, Herrn Fruteau, für die konstruktive Zusammenarbeit danken."@de⁹ "Κυρία Πρόεδρε, πρώτον και κύριον, θα ήθελα να συγχαρώ την κ. Fischer Boel για αυτή τη μεταρρύθμιση. Ήταν μια φιλόδοξη πρόταση την οποία παρουσίασε η Επιτροπή, και ο συμβιβασμός που εγκρίθηκε στη συνέχεια από το Συμβούλιο είναι εξαιρετικός. Το αποτέλεσμα είναι σαφές: περισσότερο ελεύθερο εμπόριο όσον αφορά τη ζάχαρη. Μέσα στα επόμενα χρόνια, θα δοθεί στις φτωχότερες χώρες του κόσμου ελεύθερη πρόσβαση στην ευρωπαϊκή αγορά και η τιμή της ζάχαρης θα μειωθεί σε επίπεδα που θα πλησιάζουν περισσότερο την τιμή της στην παγκόσμια αγορά. Είμαι ενοχλημένος από το γεγονός ότι η συμβολή του Κοινοβουλίου άργησε πολύ. Παρά τις πολλές εκκλήσεις να καταπιαστούμε με το θέμα αυτό πέρυσι, είμαστε τώρα σε μια κατάσταση στην οποία δεν μπορούμε πλέον να κάνουμε τίποτα, καθώς η απόφαση έχει ήδη ληφθεί από το Συμβούλιο των Υπουργών Γεωργίας. Αυτό δεν σημαίνει ότι το Ευρωπαϊκό Κοινοβούλιο δεν άφησε τη σφραγίδα του στη μεταρρύθμιση. Αντιθέτως. Αρκετά από τα χαρακτηριστικά της μεταρρύθμισης αντικατοπτρίζουν τις επιθυμίες που εξέφρασε το Ευρωπαϊκό Κοινοβούλιο. Για παράδειγμα, το τμήμα για την αναδιάρθρωση αντικατοπτρίζει την ανάγκη μας να ενισχύσουμε τις περιοχές εκείνες στις οποίες η παραγωγή ζαχαροκάλαμων είναι ζωτικής σημασίας. Είμαι πολύ ευχαριστημένος που εγκρίναμε, επιτέλους, μια μεταρρύθμιση της κοινής οργάνωσης αγοράς στον τομέα της ζάχαρης, η οποία υπήρχε 40 χρόνια σχεδόν αμετάβλητη. Μέσω αυτής της μεταρρύθμισης, κάναμε ένα σημαντικό βήμα προς τη σωστή κατεύθυνση: προς κάτι που είναι περισσότερο προς την κατεύθυνση της οικονομίας της αγοράς. Ωστόσο, θα ήθελα να προχωρήσουμε ακόμη περισσότερο. Δεν είναι αρκετό να καθιερώσουμε το ελεύθερο εμπόριο με χώρες εκτός της Κοινότητας, καθώς είναι γεγονός ότι δεν έχουμε, φυσικά, ελεύθερη αγορά στο εσωτερικό της ΕΕ. Μόνον όταν καταργήσουμε τις εθνικές ποσοστώσεις, έτσι ώστε η παραγωγή να πραγματοποιείται στα μέρη όπου ευδοκιμεί καλύτερα και όπου είναι πιο επικερδής, θα μπορούμε να πούμε ότι έχουμε ελεύθερη εσωτερική αγορά. Υπάρχουν αρκετά χαρακτηριστικά της μεταρρύθμισης που αξίζει να υπογραμμιστούν. Δυστυχώς, ο χρόνος δεν μου επιτρέπει να το κάνω. Θα ήθελα ιδιαίτερα να αναφέρω την πρόταση για την αύξηση της χρήσης βιοκαυσίμων και της παραγωγής αιθανόλης, στην οποία πιστεύω ότι πρέπει να επενδύσουμε πολλά το συντομότερο δυνατόν. Αυτό είναι κάτι που κάνουν, ευτυχώς, ορισμένα κράτη μέλη. Εν τω μεταξύ, άλλα κράτη μέλη χρονοτριβούν και δεν έχουν ξεκινήσει ακόμη τις επενδύσεις. Εκτός από το ζαχαροκάλαμο υπάρχουν και άλλες καλλιέργειες που μπορούν να καλλιεργηθούν σε περιοχές όπου στο παρελθόν καλλιεργούνταν ζαχαροκάλαμα και μπορούν να χρησιμοποιηθούν για βιοκαύσιμα τα οποία –από περιβαλλοντική και οικονομική άποψη, αλλά και από την άποψη της προμήθειας– θα αποτελέσουν σημαντικό μέρος της μελλοντικής ενεργειακής παραγωγής. Η μεγαλύτερη μάχη στην εκστρατεία δημιουργίας μιας βάσης για τα βιοκαύσιμα πρέπει να δοθεί με τους υπουργούς οικονομικών των κρατών μελών, οι οποίοι αγαπούν υπερβολικά τα φορολογικά έσοδα από το πετρέλαιο και τη συνεισφορά τους στον κρατικό κορβανά. Ανεξάρτητα από το πόσο δικαιολογημένη μπορεί να είναι, η μεταρρύθμιση –συμπεριλαμβανομένης, ειδικότερα, της μείωσης των τιμών– θα έχει επιζήμιες και εκτεταμένες συνέπειες για κάποιες από αυτές τις φτωχότερες χώρες του κόσμου που δεν μπορούν να αντιμετωπίσουν τον ελεύθερο ανταγωνισμό στην παγκόσμια αγορά. Δεδομένης της πολύ υψηλής τιμής της ζάχαρης στην ΕΕ, φέρουμε πολύ μεγάλο μερίδιο ευθύνης. Είναι, ως εκ τούτου, θέμα προτεραιότητας για εμάς να διαθέσουμε τους κατάλληλους πόρους για την αναδιάρθρωση που πρέπει να γίνει σε αυτές οι χώρες. Τέλος, θα ήθελα να ευχαριστήσω τον εισηγητή, κ. Fruteau, για την εποικοδομητική συνεργασία του."@el¹⁰ "Madam President, first and foremost, I should like to congratulate Mrs Fischer Boel on this reform. It was an ambitious proposal that the Commission put forward, and the compromise subsequently adopted by the Council is an excellent one. The result is clear: more free trade where sugar is concerned. Over the next few years, the world’s poorest countries will be given free access to the European market, and the price of sugar will be reduced to something closer to its price on the world market. I am annoyed that Parliament has made its contribution too late. In spite of many calls to get things under way last year, we are now in a situation in which we have had our day, as the decision has already been made in the Council of Agriculture Ministers. That does not mean that the European Parliament has made no impression on the reform. On the contrary. Quite a few features of the reform reflect the wishes expressed by the European Parliament. For example, the section on restructuring reflects our desire to strengthen those regions in which sugar cane production is crucial. I am very pleased that we have, at long last, adopted a reform of the common organisation of the market in sugar, which has existed largely unchanged for 40 years. By means of this reform, we have taken a good long step in the right direction: towards something that is more in the way of a market economy. However, I should like us to go still further. It is not enough to bring about free trade with countries outside the Community, as the fact is, of course, that we do not have a free market within the EU. Only once we have removed the national quotas so that production occurs in the places that are best for it and where it is most profitable shall we be able to talk in terms of having a free internal market. There are quite a few features of the reform worth emphasising. Unfortunately, time does not permit me to do so. I want particularly to mention the proposal for increasing the use of biofuel and the production of ethanol, in which I believe we must invest a very great deal as quickly as possible. That is something that, fortunately, a number of Member States are doing. Meanwhile, others are procrastinating and have not yet begun investing. It is not only sugar cane but also other crops that can be cultivated in areas previously given over to sugar cane and that can be used for biofuel which – environmentally, economically and in terms of supply – will be an important part of future energy production. The biggest battle in the campaign to create a basis for biofuel must be fought with the Member States’ finance ministers, who are a little too keen on the tax revenue from oil and on the contribution it makes to the state coffers. Irrespective of how justified it may be, the reform – including, in particular, the reduction in prices – will have harmful and far-reaching consequences for some of those poorest countries in the world that cannot cope with free competition in the world market. Given the very high price of sugar in the EU, we bear a very large share of the responsibility. It is therefore an urgent matter for us to appropriate adequate resources for the restructuring faced by these countries. Finally, I wish to thank the rapporteur, Mr Fruteau, for his constructive cooperation."@en⁴ ". Señora Presidenta, en primer lugar y sobre todo quiero felicitar a la señora Fischer Boel por esta reforma. Ha sido una propuesta ambiciosa que ha presentado la Comisión, y el subsiguiente compromiso aprobado por el Consejo es excelente. El resultado está claro: más libre comercio con respecto al azúcar. En los próximos años, los países más pobres del mundo podrán acceder libremente al mercado europeo y el precio del azúcar se reducirá a una cifra más cercana a su precio en el mercado mundial. Me molesta que el Parlamento haya hecho su contribución demasiado tarde. A pesar de las numerosas llamadas que se lanzaron el año pasado para poner todo en marcha, ahora nuestra oportunidad ya ha pasado, puesto que el Consejo de Ministros de Agricultura ya ha tomado la decisión. Esto no significa que el Parlamento Europeo no haya dejado huella en la reforma. Al contrario. Unas pocas características de la reforma reflejan los deseos expresados por el Parlamento Europeo. Por ejemplo, el capítulo sobre la reestructuración refleja nuestro deseo de fortalecer las regiones que dependen de la producción de caña de azúcar. Me complace mucho que, al final, hayamos aprobado una reforma de la organización común de los mercados en el sector del azúcar, que ha permanecido prácticamente igual durante 40 años. Mediante esta reforma hemos dado un gran paso en la dirección correcta: hacia algo que se asemeja más a una economía de mercado. No obstante, me gustaría que fuéramos más lejos. No basta con practicar el libre comercio con países de fuera de la Comunidad, ya que, por supuesto, no contamos con un mercado libre dentro de la Unión Europea. Solo cuando hayamos eliminado las cuotas nacionales para que la producción se lleve a cabo en los lugares más adecuados para ello y donde sea más rentable, entonces podremos hablar de un libre mercado interior. Hay unos cuantos aspectos de la reforma que merece la pena destacar. Por desgracia, el tiempo no me lo permite. Quiero mencionar en particular la propuesta de aumentar el uso de biocombustibles y la producción de etanol, en el que, en mi opinión, debemos invertir mucho y lo antes posible. Por suerte, hay una serie de Estados miembros que ya lo están haciendo. Mientras tanto, otros lo están aplazando y todavía no han empezado a invertir. Además de la caña de azúcar, también pueden cultivarse otros productos en zonas previamente destinadas a la caña de azúcar y que pueden utilizarse como biocombustible que, ecológica y económicamente y desde el punto de vista del suministro, constituirán una parte importante de la futura producción energética. La mayor batalla de la campaña a favor de crear una base para el biocombustible ha de librarse con los Ministros de Economía de los Estados miembros, quienes están un poco demasiado apegados a los ingresos fiscales del petróleo y la contribución que este hace a las arcas del Estado. Independientemente de lo justificada que pueda estar, la reforma –incluida en particular la reducción de los precios– tendrá consecuencias perjudiciales y de gran alcance para algunos de los países más pobres del mundo que no pueden hacer frente a la libre competencia en el mercado mundial. Dado el elevado precio del azúcar en la Unión Europea, en gran parte somos responsables de ello. Por tanto, es urgente que destinemos recursos suficientes a la reestructuración que afrontan esos países. Por último, quiero agradecer al ponente, el señor Fruteau, su constructiva cooperación."@es²⁰ "Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@et⁵ "Arvoisa puhemies, ennen kaikkea haluan onnitella komission jäsentä Fischer Boelia tästä uudistuksesta. Komissio esitti kunnianhimoisen ehdotuksen, jota seurasi neuvoston hyväksymä erinomainen kompromissi. Tulos on selkeä: sokerin vapaakaupan lisääminen. Seuraavien muutaman vuoden aikana maailman köyhimmille maille annetaan vapaa pääsy Euroopan markkinoille, ja sokerin hintaa alennetaan hieman lähemmäksi sen maailmanmarkkinahintaa. Minua kiusaa se, että parlamentti on toiminut liian myöhään. Huolimatta monista vetoomuksista käynnistää toimet jo viime vuonna olemme nyt tilanteessa, jossa tilaisuutemme on jo mennyt, sillä päätös on jo tehty maatalousministereiden neuvostossa. Tämä ei tarkoita sitä, etteikö Euroopan parlamentti olisi vaikuttanut uudistukseen, päinvastoin. Monissa uudistuksen yksityiskohdissa ilmenee parlamentin esittämät toiveet. Esimerkiksi rakenneuudistusta koskevassa osassa heijastuu halumme vahvistaa niitä alueita, joissa ruokosokerin tuotannolla on erittäin tärkeä asema. Olen erittäin tyytyväinen siihen, että olemme viimein hyväksyneet lähes 40 vuotta muuttumattomana säilyneen sokerin yhteisen markkinajärjestelyn uudistuksen. Tällä uudistuksella olemme ottaneet pitkän askeleen oikeaan suuntaan, kohti jotain sellaista, joka muistuttaa enemmän markkinataloutta. Haluaisin kuitenkin, että etenisimme vielä enemmän. Ei riitä, että lisäämme vapaata kauppaa yhteisön ulkopuolisten maiden kanssa, sillä totuushan on luonnollisesti se, ettei meillä ole vapaita markkinoita EU:ssa. Vasta sitten kun olemme kumonneet kansalliset kiintiöt niin, että tuotanto tapahtuu siellä, missä se parhaiten onnistuu ja missä se on kannattavinta, voimme puhua todellisista vapaista sisämarkkinoista. Uudistuksessa on joitakin kohtia, joita on syytä korostaa. Valitettavasti minulla ei ole aikaa tehdä sitä. Haluan erityisesti mainita ehdotuksen biopolttoaineen käytön lisäämisestä ja etanolin tuotannon lisäämisestä, joihin meidän on mielestäni mahdollisimman pian investoitava runsaasti. Monet jäsenvaltiot jo onneksi näin tekevätkin. Samanaikaisesti toiset jäsenvaltiot kuitenkin vielä viivyttelevät eivätkä ole vielä aloittaneet investointeja. Kyse ei ole vain sokeriruo'osta vaan myös muista kasveista, joita voi viljellä aiemmin sokeriruo'olle varatuilla alueilla ja joita voi käyttää biopolttoaineiseen, jolla – ympäristöllisistä, taloudellisista ja toimituksellisista syistä – on keskeinen asema tulevaisuuden energiantuotannossa. Suurin taistelu kampanjassa luoda perusta biopolttoaineen tuotannolle on käytävä jäsenvaltioiden talousministereiden kanssa, jotka ovat hieman liian innostuneita öljystä saatavista verotuloista sekä osuudesta, joka näillä tuloilla on valtion rahakirstun kartuttamisessa. Riippumatta siitä, kuinka perusteltu uudistus on, sillä – ja erityisesti hintojen alennuksella – on haitallisia ja kauaskantoisia vaikutuksia joihinkin niihin maailman köyhimmistä maista, jotka eivät pysty selviytymään vapaasta kilpailusta maailmamarkkinoilla. Kun otetaan huomioon sokerin erittäin korkea hinta EU:ssa, erittäin suuri vastuu asiasta lankeaa meille. Tästä syystä meidän on kiireellisesti varattava asianmukaiset varat näiden maiden edessä olevaa rakenneuudistusta varten. Lopuksi haluan kiittää esittelijää jäsen Fruteauta hänen rakentavasta yhteistyöstään."@fi⁷ ". Madame la Présidente, avant toute chose, je voudrais féliciter Mme Fischer Boel pour cette réforme. La proposition avancée par la Commission était ambitieuse, et le compromis qui a été adopté ensuite par le Conseil est excellent. Le résultat est clair: un commerce plus libre en ce qui concerne le sucre. Dans les prochaines années, les pays les plus pauvres du monde se verront accorder un accès libre au marché européen, et le prix du sucre diminuera et se rapprochera du prix auquel il est vendu sur le marché international. Je suis contrarié que le Parlement ait apporté sa contribution trop tardivement. En dépit de nombreux appels visant à mettre les choses en route l’année dernière, nous avons raté le coche, la décision ayant déjà été prise au Conseil des ministres de l’agriculture. Cela ne veut pas dire que le Parlement européen n’a eu aucun effet sur la réforme. Bien au contraire. Un bon nombre de caractéristiques de la réforme reflètent les souhaits exprimés par le Parlement européen. Par exemple, la partie sur la restructuration reflète notre désir de renforcer les régions où la production du sucre de canne est cruciale. Je suis ravi que nous ayons enfin adopté une réforme sur l’organisation commune des marchés dans le secteur du sucre, qui est resté inchangé pendant près de 40 ans. Par le biais de cette réforme, nous avons fait un grand pas dans la bonne direction: vers ce qui ressemble plus à l’économie de marché. Toutefois, je souhaiterais que nous allions plus loin encore. Il ne suffit pas d’instaurer le libre-échange avec des pays extérieurs à la Communauté, dans la mesure où, bien entendu, il n’y a pas de libre-échange au sein de l’UE. Ce n’est que lorsque nous aurons supprimé les quotas nationaux de sorte que la production puisse se faire là où c’est le mieux pour elle et là où elle est la plus rentable que nous pourrons dire que nous avons un marché intérieur sans entrave. Bon nombre des éléments de la réforme valent la peine d’être soulignés. Malheureusement, le temps qui m’est imparti ne me le permet pas. Je tiens tout particulièrement à mentionner la proposition relative à l’utilisation accrue de biocarburants et à la production d’éthanol, qui doivent faire l’objet de nombreux investissements, le plus vite possible. Heureusement, c’est ce que font certains États membres. Pendant ce temps-là, d’autres tergiversent et n’ont pas encore commencé à investir. Les régions autrefois consacrées à la canne à sucre peuvent accueillir également d’autres cultures, qui peuvent servir à la production de biocarburants, lesquels - du point de vue de l’environnement, de l’économie et de l’approvisionnement - représenteront une part importante de la future production d’énergie. La plus grande bataille dans la campagne visant à créer une base pour les biocarburants doit être menée contre les ministères des finances des États membres, qui tiennent un petit peu trop aux recettes fiscales dérivées du pétrole et à la contribution qu’elles apportent aux caisses de l’État. Qu’elle soit justifiée ou pas, la réforme - y compris, en particulier, la diminution des prix - aura des conséquences néfastes et importantes pour certains des pays les plus pauvres du monde, qui ne peuvent pas faire face à la libre concurrence sur le marché international. Étant donné le prix très élevé du sucre dans l’UE, nous sommes en très grande partie responsables de cette situation. Il est donc urgent que nous nous dotions de ressources adéquates pour la restructuration à laquelle seront confrontés ces pays. Pour finir, je voudrais remercier le rapporteur, M. Fruteau, pour sa coopération constructive."@fr⁸ "Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@hu¹¹ "Signora Presidente, innanzi tutto vorrei congratularmi con il Commissario Fischer Boel per questa riforma. La Commissione ha presentato una proposta ambiziosa e il compromesso successivamente adottato dal Consiglio è eccellente. Il risultato è chiaro: più libero scambio nel settore dello zucchero. Nei prossimi anni, i paesi più poveri del mondo avranno libero accesso al mercato europeo e il prezzo dello zucchero si ridurrà, avvicinandosi a quello praticato sul mercato mondiale. Mi secca che il Parlamento abbia presentato il suo contributo troppo tardi. Nonostante i numerosi inviti a procedere lo scorso anno, siamo ora in una situazione in cui abbiamo fatto il nostro tempo, in quanto il Consiglio dei ministri dell’Agricoltura ha già adottato la sua decisione. Ciò non significa che il Parlamento europeo non abbia influito sulla riforma, anzi. Diverse caratteristiche della riforma rispecchiano i desideri espressi dal Parlamento europeo. Per esempio, il capitolo sulla ristrutturazione riflette il nostro desiderio di rafforzare le regioni in cui la produzione di canna da zucchero è fondamentale. Sono molto soddisfatto che sia stata infine adottata una riforma dell’organizzazione comune dei mercati nel settore dello zucchero, rimasta pressoché invariata per 40 anni. Con questa riforma, abbiamo compiuto un bel passo avanti nella giusta direzione, verso qualcosa di più simile a un’economia di mercato. Tuttavia, vorrei che ci spingessimo ancora oltre. Non è sufficiente promuovere il libero scambio con i paesi al di fuori della Comunità: il fatto è che, come ben sappiamo, non esiste un libero mercato all’interno dell’Unione. Solo quando avremo eliminato le quote nazionali in modo che la produzione sia ubicata nelle zone più idonee e in cui risulta più redditizia potremo parlare in termini di libero mercato interno. Vi sono diverse caratteristiche della riforma cui merita dare risalto. Purtroppo, il tempo non mi permette di farlo. In particolare, vorrei menzionare la proposta di promuovere l’uso di biocarburanti e la produzione di etanolo, cui ritengo si debbano destinare cospicui investimenti quanto prima possibile. Fortunatamente, alcuni Stati membri lo stanno già facendo. Tuttavia, altri tergiversano e non hanno ancora cominciato a investire. Non solo la canna da zucchero, ma anche altre colture possono essere coltivate in zone precedentemente destinate alla canna da zucchero, colture che si possono utilizzare per la produzione di biocarburanti, i quali – dal punto di vista ambientale, economico e in termini di offerta – saranno un importante elemento della produzione di energia in futuro. La più grande battaglia nella campagna volta a creare le basi per i biocarburanti deve essere combattuta con i ministri delle Finanze degli Stati membri, che sono un po’ troppo affezionati al gettito fiscale derivante dal petrolio e al contributo che esso apporta ai forzieri dello Stato. A prescindere da quanto possa essere giustificata, la riforma – compresa, in particolare, la riduzione dei prezzi – avrà conseguenze negative e di vasta portata per alcuni dei paesi più poveri del mondo, che non sono in grado di far fronte alla libera concorrenza sul mercato mondiale. Considerato il prezzo molto elevato dello zucchero nell’Unione, gran parte della responsabilità grava su di noi. E’ quindi urgente destinare risorse adeguate alla ristrutturazione che tali paesi dovranno affrontare. Infine, vorrei ringraziare il relatore, onorevole Fruteau, per la sua cooperazione costruttiva."@it¹² "Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@lt¹⁴ "Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@lv¹³ "Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@mt¹⁵ "Mevrouw de Voorzitter, allereerst wil ik de commissaris, mevrouw Fischer Boel, gelukwensen met deze hervorming. Het was een ambitieus voorstel dat de Commissie indertijd indiende, en het is een uitstekend compromis dat daarna door de Raad is aangenomen. Het resultaat is duidelijk: meer vrijhandel in suiker. De armste landen van de wereld krijgen de komende jaren vrije toegang tot de Europese markt en de suikerprijs gaat omlaag en komt dichterbij de wereldmarktprijs. Het ergert me dat het Parlement te laat is met zijn bijdrage. Ondanks vele aansporingen van vorig jaar om uit de startblokken te komen, bevinden we ons nu in een situatie waarin onze rol is uitgespeeld, omdat het besluit al genomen is in de Raad Landbouw. Daarmee is niet gezegd dat het Europees Parlement geen stempel op de hervorming heeft gedrukt, integendeel. Diverse elementen van de hervorming zijn het gevolg van wensen waarmee het Europees Parlement is gekomen. Zo is het gedeelte over de herstructurering een goed voorbeeld van versterking van de regio’s waar de productie van suikerbieten een cruciaal element is. Het verheugt me dat we er eindelijk in geslaagd zijn om er een hervorming van de suikerregeling door te krijgen, een regeling die in grote lijnen veertig jaar lang onveranderd is gebleven. Met de hervorming zijn we een flink eind in de goede richting gekomen, naar meer markteconomie, maar ik zou graag zien dat we nog verder gaan. We moeten niet alleen zorgen voor vrijhandel met landen buiten de Gemeenschap, want het is immers een feit dat we binnen de EU geen vrije markt hebben. Pas als we de nationale quota opheffen, zodat de productie daar plaatsvindt waar ze het best en het meest rendabel is, kunnen we zeggen dat we een vrije interne markt hebben. Er zitten diverse elementen in de hervorming die het benadrukken waard zijn. Dat staat de tijd echter helaas niet toe. Ik noem speciaal het voorstel betreffende het versterken van het gebruik van biobrandstof en de productie van ethanol, iets waarop we mijns inziens zo snel en zoveel mogelijk moeten inzetten. Gelukkig doet een aantal lidstaten dat al, terwijl andere aarzelen en er nog niet mee aan de gang zijn. Niet alleen suikerbieten maar ook andere gewassen kunnen op voormalige suikerbietgronden worden geteeld en voor biobrandstof worden gebruikt, een brandstof die uit facilitair, ecologisch en ook economisch oogpunt een belangrijk deel van de energieproductie van de toekomst vormt. De grootste slag in de strijd om de grondslag voor biobrandstof te leggen, moet worden geleverd met de ministers van Financiën van de lidstaten, die een beetje té veel azen op de olieheffingen en de bijdrage die deze aan de staatskas leveren. Hoe juist ook ze is, de hervorming – en speciaal de prijsreductie – zal grote en negatieve gevolgen hebben voor een aantal van de armste landen van de wereld, die zich niet in vrije concurrentie op de wereldmarkt kunnen redden. Met de zeer hoge EU-prijs voor suiker dragen wij een zeer groot deel van de verantwoordelijkheid daarvoor. Daarom is het van levensbelang dat we voldoende middelen reserveren voor de herstructureringstaak waarvoor deze landen staan. Tot slot wil ik de rapporteur, de heer Fruteau, bedanken voor de goede samenwerking."@nl³ "Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@pl¹⁶ "Senhora Presidente, em primeiro lugar gostaria de felicitar a Senhora Comissária Fischer Boel por esta reforma. A proposta apresentada pela Comissão é ambiciosa e o compromisso subsequentemente adoptado pelo Conselho é excelente. O resultado é claro: mais comércio livre no sector do açúcar. Ao longo dos próximos anos, os países mais pobres do mundo vão ter acesso livre ao mercado europeu e o preço do açúcar irá cair para níveis semelhantes aos dos preços praticados no mercado mundial. Sinto-me incomodado pelo facto de o contributo do Parlamento ter sido dado demasiado tarde. Apesar dos muitos apelos para que fosse dado início ao processo já no ano passado, vemo-nos agora perante o facto de termos perdido essa oportunidade, visto a decisão já ter sido tomada pelo Conselho de Ministros da Agricultura. Isso não significa que o Parlamento Europeu não tenha deixado o seu cunho na reforma. Pelo contrário. Um número significativo dos vários aspectos da reforma reflecte os desejos manifestados pelo Parlamento Europeu. Por exemplo, a secção relativa à reestruturação reflecte o nosso desejo de reforçar as regiões onde a produção de cana-de-açúcar é crucial. Congratulo-me pelo facto de termos conseguido, finalmente, adoptar a reforma relativa à organização comum do mercado do açúcar, que, de um modo geral, se tem mantido inalterada há 40 anos. Através desta reforma demos um grande passo na direcção certa: em direcção a algo que está mais de acordo com a economia de mercado. Gostaria que pudéssemos ir ainda mais longe. Não basta conseguir realizar o comércio livre com países terceiros, pois o facto é que não temos um mercado livre no seio da UE. Só quando tivermos eliminado as quotas nacionais, para que a produção possa efectuar-se nas áreas mais indicadas para o efeito e onde é mais rentável, poderemos dizer que possuímos um mercado livre a nível interno. Vários aspectos desta reforma merecem destaque. Infelizmente, não irei poder fazê-lo, por razões de tempo. Gostaria, em particular, de referir a proposta que visa aumentar a utilização do biocombustível e a produção de etanol, uma área na qual considero que devemos investir muito e o mais rapidamente possível. Felizmente, diversos Estados-Membros já estão a fazê-lo. Entretanto, outros estão a protelar a questão e não começaram ainda a investir. Não é apenas a cana-de-açúcar, mas também outras culturas que podem ser cultivadas em áreas anteriormente utilizadas para o cultivo da cana-de-açúcar e que podem ser utilizadas para produzir biocombustível, o qual, em termos ambientais, económicos e de abastecimento, constituirá uma parte importante da futura produção de energia. A maior batalha da campanha para criar uma base para o biocombustível terá de ser combatida com os ministros das finanças dos Estados-Membros, os quais estão um pouco interessados demais nas receitas fiscais do petróleo e da sua contribuição para os cofres do Estado. Independentemente de ser ou não justificada, a reforma, incluindo, em particular, a redução nos preços, irá ter consequências prejudiciais e de grande alcance para alguns dos países mais pobres do mundo que não têm capacidade para enfrentar a livre concorrência no mercado mundial. Dado o elevado preço do açúcar na UE, cabe-nos uma parte muito significativa da responsabilidade. Urge, consequentemente, afectar recursos adequados para a reestruturação que estes países enfrentam. Para concluir, gostaria de agradecer ao relator, o senhor deputado Fruteau, pela cooperação construtiva que dedicou a este assunto."@pt¹⁷ "Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@sk¹⁸ "Fru formand! Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen. Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element. Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked. Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde."@sl¹⁹ "Fru talman! Först och främst vill jag gratulera Mariann Fischer Boel till denna reform. Det var ett ambitiöst förslag som kommissionen lade fram, och den kompromiss som senare antogs av rådet är utmärkt. Resultatet är tydligt – mer frihandel när det gäller socker. Under de närmaste åren kommer världens fattigaste länder att få fri tillgång till den europeiska marknaden, och priset på socker kommer att sjunka till en nivå som ligger närmare dess pris på världsmarknaden. Jag är förargad över att parlamentet har lämnat sitt bidrag för sent. Trots många uppmaningar att sätta i gång förra året är vi nu i en situation där vårt tåg har gått, eftersom beslutet redan har fattats i rådet (jordbruk). Det innebär inte att Europaparlamentet inte har gjort något intryck på reformen. Tvärtom. En hel del av reformerna avspeglar de önskemål som har uttryckts av Europaparlamentet. Avsnittet om omstrukturering avspeglar exempelvis vår önskan att stärka de regioner där sockerbetsproduktionen är avgörande. Jag är mycket glad över att vi äntligen har antagit en reform av den gemensamma organisationen av marknaden för socker, som till stor del har varit oförändrad i 40 år. Genom denna reform har vi tagit ett långt kliv i rätt riktning – mot något som ligger mer i samma väg som en marknadsekonomi. Jag skulle dock vilja att vi går ännu längre. Det är inte tillräckligt att skapa frihandel med länder utanför gemenskapen, eftersom faktum naturligtvis är att vi inte har en fri marknad inom EU. Det är först när vi har tagit bort de nationella kvoterna så att produktion sker på de platser som passar bäst för det och där det är mest lönsamt som vi kommer att kunna tala i termer av en fri inre marknad. Det finns en hel del aspekter på reformen som är värda att betona. Tyvärr tillåter inte tiden mig att göra det. Jag vill särskilt nämna förslaget om att öka användningen av biobränsle och produktionen av etanol, där jag anser att vi måste investera mycket så snabbt som möjligt. Det är lyckligtvis något som ett antal medlemsstater gör. Samtidigt drar andra ut på tiden och har ännu inte börjat investera. Det är inte bara sockerrör utan även andra grödor som kan odlas i områden som tidigare har använts till sockerrör och som kan användas för biobränsle som – miljömässigt, ekonomiskt och leveransmässigt – kommer att vara en viktig del av framtidens energiproduktion. Den största kampen i kampanjen för att skapa en grund för biobränsle måste utkämpas med medlemsstaternas finansministrar, som är lite för angelägna om skatteintäkterna från olja och det bidrag som dessa ger till statskassan. Oavsett hur motiverat det kan vara kommer reformen – särskilt inbegripet prissänkningarna – att ha skadliga och långtgående konsekvenser för en del av de fattigaste länderna i världen som inte kan hantera den fria konkurrensen på världsmarknaden. Med tanke på det mycket höga priset på socker i EU bär vi en mycket stor del av ansvaret. Det är därför brådskande att vi anslår tillräckliga resurser för den omstrukturering som dessa länder står inför. Slutligen vill jag tacka föredraganden, Jean-Claude Fruteau, för hans konstruktiva samarbete."@sv²¹
lpv:unclassifiedMetadata	"Niels Busk,"^{5,19,15,1,18,14,16,11,2,13} "for ALDE-Gruppen"^{5,19,15,1,18,14,16,11,2,13}