Local view for "http://purl.org/linkedpolitics/eu/plenary/2001-11-14-Speech-3-377"
| Predicate | Value (sorted: default) |
|---|---|
| rdf:type | |
| dcterms:Date | |
| dcterms:Is Part Of | |
| dcterms:Language | |
| lpv:document identification number |
"en.20011114.15.3-377"4
|
| lpv:hasSubsequent | |
| lpv:speaker | |
| lpv:spoken text |
". – Mr President, I wish to begin by thanking and congratulating Mrs Miguélez Ramos, the vice-chairperson of the Committee on Fisheries, for her report on this extremely important regulation which aims at facilitating conversion for those thousands of fishermen and hundreds of vessels whose activity has been suddenly cancelled because it has not been possible to conclude a new fishery agreement with the Kingdom of Morocco.
Lastly, Amendment No 18, which has no practical consequence. The wording of Article 7 should remain consistent with the wording of the equivalent articles of Regulation (EC) No 2792/1999.
In conclusion, the Commission has a favourable opinion of Amendments Nos 9 and 12, and my colleague, Mr Fischler, will propose to the Fisheries Council that it includes them in the new regulation.
Amendment No17 may be considered, depending upon the decision taken by the budgetary authority.
I was speaking on behalf of my colleague, Mr Fischler, who, I am sure, will deal with any questions that I was unable to answer.
Beyond the availability of existing instruments, the Community has decided to make a special effort with a twofold initiative. Firstly, the Council regulation aiming at widening the scope of existing provisions and, secondly, additional credits for a specific action. While the proposal for additional credits is currently being discussed by the budgetary authority, today's debate focuses on the legislative proposal. The Commission welcomes the fact that the emergency procedure should allow the adoption of the regulation by the end of November instead of the end of December.
The report includes 18 amendments, which may be grouped in a few categories, which I shall review now. The first group consists of Amendments Nos 1, 2, 5, 10, 11 and 13. The Commission does not believe that the land-based industries – that is to say, fish-processing factories, as well as services to vessels – ought to benefit from the new regulation, nor should the coastal regions themselves. Indeed, regional development programmes already exist, and those industries in need of conversion or those coastal communities in need of diversification should benefit from the European Regional Development Fund and the European Social Fund. Aquaculture and the fish-processing industry should benefit from the financial instrument for fisheries guidance.
The second group of amendments consists of Amendments Nos 3 and 4. The Commission does not believe that all fishermen and vessel owners who have received indemnities in 2000-2001, irrespective of the actual duration of the cessation of activity, should benefit from the new regulation. Therefore a minimum duration of compensation, as a simple criterion, has been proposed and a nine-month duration has been considered a reasonable minimum. Moreover, until now, no evidence has been given that such a duration would penalise those who have tried to find alternative activities and are still in a difficult situation.
The third group consists of Amendments Nos 6, 7 and 8. With respect to the age of vessels to be withdrawn, the Commission has proposed to reduce the minimum age to five years in the case of the exporting of vessels. All other rules should be maintained. Moreover, the Commission has proposed that the accumulation of grants for construction should be prevented premiums for withdrawal. Any alternative rule would be against the sound management of public money, and therefore the Commission could not support those amendments.
On Amendments Nos 9 and 12, the Commission would stress that social premiums for fishermen are already available in the existing regulation. Nonetheless, it may support increasing those premiums in the new regulation. However, Spain and Portugal should guarantee that such increased premiums do not create distortion in relation to equivalent social premiums that may be available for workers of other industries in the same Member States.
I turn to Amendments Nos 14 and 15. The additional credits are not structural funds. Providing them allows the Commission to set up some rules. Those rules should be in line with today’s priorities, which amount to scrapping redundant vessels and also to social measures. No ‘adjustment’ or ‘variation’ should be allowed.
Then there is Amendment No 16. From the Commission’s perspective, granting a joint enterprise in the fisheries sector is quite a risky action. Two legal provisions limit that risk: firstly a bank guarantee, and secondly, a partially delayed payment (that is, after two years of satisfactory operation). The budget rules for using additional credits imply the relaxation of the second provision, but the Commission is willing to maintain its financial risk at the same level. Therefore it has proposed to balance that loss by increasing the bank guarantee to 40% of the premium. But that is a purely mechanical calculation.
Then there is Amendment No 17. If the budgetary authority decides to earmark
the commitment credits dedicated to the specific action in the budgetary year 2002, the wording of that article should remain unchanged. Otherwise it should be adjusted accordingly."@en3
|
| lpv:translated text |
"Hr. formand, jeg vil gerne starte med at takke fru Miguélez Ramos, næstformand i Fiskeriudvalget, og lykønske hende med hendes betænkning om denne særdeles vigtige forordning, som tilstræber at fremme omstillingen for de tusindvis af fiskere og hundredvis af fartøjer, hvis aktiviteter pludselig er indstillet, fordi det ikke har været muligt at indgå en ny fiskeriaftalen med Marokko.
Endelig er der ændringsforslag 18, som ikke har nogen praktiske konsekvenser. Ordlyden i artikel 7 bør fortsat være i overensstemmelse med ordlyden i de tilsvarende artikler i forordning (EF) nr. 2792/1999.
Afslutningsvis kan Kommissionen acceptere ændringsforslag 9 og 12, og min kollega, hr. Fischler, foreslår Rådet (fiskeri), at det medtager dem i den nye forordning.
Ændringsforslag 17 kan overvejes afhængigt af budgetmyndighedens afgørelse.
Jeg talte på vegne af min kollega, hr. Fischler, som, er jeg sikker på, vil behandle de spørgsmål, jeg ikke har kunnet besvare.
Ud over de nuværende instrumenter har Fællesskabet besluttet at gøre en særlig indsat med et dobbelt initiativ. For det første Rådets forordning, der tilstræber at øge omfanget af de nuværende bestemmelser, og for det andet yderligere kreditter til en specifik aktion. Mens forslaget om yderligere kreditter drøftes af budgetmyndigheden, fokuserer forhandlingen i dag på forslaget til retsakt. Kommissionen bifalder, at hasteproceduren gør det muligt at vedtage forordningen i slutningen af november i stedet for slutningen af december.
Betænkningen indeholder 18 ændringsforslag, som kan inddeles i et par grupper, som jeg vil gennemgå nu. Den første gruppe består af ændringsforslag 1, 2, 5, 10, 11 og 13. Kommissionen mener ikke, at de landbaserede virksomheder - det vil sige fiskeforarbejdningsindustrien samt bistand til fartøjer - bør drage nytte af den nye forordning, og det samme gælder kystområderne. Der findes allerede regionale udviklingsprogrammer, og de industrier, der har brug for omstilling, eller de kystsamfund, der har brug for diversificering, bør drage nytte af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond. Akvakultur og fiskeforarbejdningsindustrien bør drage nytte af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet.
Den anden gruppe ændringsforslag består af ændringsforslag 3 og 4. Kommissionen mener ikke, at alle fiskere og fartøjsejere, der har modtaget erstatning i 2000-2001, uanset hvor længe aktiviteten har været indstillet, bør have nytte af den nye forordning. Der er derfor stillet forslag om kompensation for en minimumsperiode, som et enkelt kriterium, og en periode på ni måneder menes at være et rimeligt minimum. Det har desuden ikke hidtil vist sig, at en sådan periode straffer dem, der har forsøgt at finde alternative aktiviteter, og som stadig befinder sig i en vanskelig situation.
Den tredje gruppe består af ændringsforslag 6, 7 og 8. Hvad angår alderen på de fartøjer, som skal trækkes ud, har Kommissionens foreslået at nedsætte minimumsalderen til fem år ved eksport af fartøjer. Alle andre regler bør fastholdes. Desuden har Kommissionen foreslået, at sammensparingen af bygningsstøtte bør undgås ved hjælp af præmier for tilbagetrækning. En eventuel anden regel ville være imod den sunde forvaltning af offentlighedens penge, og Kommissionen kan derfor ikke støtte de ændringsforslag.
Hvad angår ændringsforslag 9 og 12, understreger Kommissionen, at der allerede findes sociale præmier til fiskerne i den nuværende forordning. Ikke desto mindre kan den støtte en forøgelse af de præmier i den nye forordning. Spanien og Portugal bør dog garantere, at sådanne øgede præmier ikke skaber forvridning i forhold til de tilsvarende sociale præmier, som måtte være tilgængelige for arbejderne i andre industrier i de samme medlemstater.
Jeg vil nu vende mig mod ændringsforslag 14 og 15. De yderligere kreditter er ikke strukturelle midler. Ved at yde disse kan Kommissionen opstille nogle regler, som bør være i overensstemmelse med prioriteterne i dag, der udgøres af ophugning af overflødige fartøjer og sociale foranstaltninger. Der bør ikke levnes mulighed for "justering" eller "ændring".
Så er der ændringsforslag 16. Fra Kommissionens synspunkt er et blandet selskab i fiskerisektoren ret risikabelt. To juridiske bestemmelser begrænser den risiko: for det første en bankgaranti og for det andet en delvis forsinket betaling (det vil sige efter to års tilfredsstillende operation). Budgetreglerne for brug af yderligere kreditter indebærer en lempelse af den anden bestemmelse, men Kommissionen er indstillet på at fastholde den økonomiske risiko på samme niveau. Den har derfor foreslået at afbalancere det tab ved at øge bankgarantien til 40% af præmien. Men det er en rent mekanisk beregning.
Dernæst er der ændringsforslag 17. Hvis budgetmyndigheden beslutter at øremærke
forpligtelseskreditter til den specifikke aktion i budgetåret 2002, bør ordlyden i den artikel forblive uændret. Ellers bør den justeres i henhold til dette."@da1
"Herr Präsident, ich möchte zunächst Frau Miguélez Ramos, der stellvertretenden Vorsitzenden des Ausschusses für Fischerei, für ihren Bericht zu dieser äußerst wichtigen Verordnung danken. Diese Verordnung soll die Umstellung von Tausenden von Fischern und Hunderten von Schiffen erleichtern, die ihre Fangtätigkeit plötzlich einstellen mussten, weil es nicht gelungen ist, ein neues Fischereiabkommen mit dem Königreich Marokko zu schließen.
Abschließend möchte ich noch auf Änderungsantrag 18 eingehen, der keine praktischen Auswirkungen hat. Der Wortlaut des Artikels 7 sollte auch weiterhin mit der Formulierung der entsprechenden Artikel der Verordnung (EG) Nr. 2792/1999 übereinstimmen.
Als Allerletztes möchte ich sagen, dass die Änderungsanträge 9 und 12 von der Kommission befürwortet werden und mein Kollege Fischler im Ausschuss für Fischerei vorschlagen wird, dass diese Änderungsanträge in die neue Verordnung aufgenommen werden.
Änderungsantrag 17 könnte eventuell berücksichtigt werden, was aber von der Entscheidung der Haushaltsbehörde abhängt.
Ich habe meinen Kollegen Herrn Fischler vertreten, der sicher gerne auf alle Fragen eingehen wird, die ich hier nicht beantworten konnte.
Die Gemeinschaft hat beschlossen, mit einer zweigliedrigen Initiative eine spezielle Regelung über die bestehenden Instrumente hinaus zu treffen. Erstens soll mit der Verordnung des Rates der Geltungsbereich der bestehenden Bestimmungen ausgeweitet werden, und zweitens sollen zusätzliche Mittel für eine spezifische Aktion bereitgestellt werden. Während der Vorschlag für zusätzliche Mittel derzeit in der Haushaltsbehörde erörtert wird, geht es in der heutigen Aussprache um den Legislativvorschlag. Die Kommission begrüßt die Tatsache, dass das beschleunigte Verfahren die Verabschiedung der Verordnung bis Ende November und nicht erst Ende Dezember ermöglicht.
Der Bericht enthält 18 Änderungsanträge, die in einigen wenigen Kategorien zusammengefasst werden können. Auf diese Kategorien möchte ich nun eingehen. Die erste Gruppe besteht aus den Änderungsanträgen 1, 2, 5, 10, 11 und 13. Die Kommission ist nicht der Auffassung, dass die Industrie an Land, also die fischverarbeitenden Betriebe und die Zulieferindustrie für die Flotte, bzw. die Küstenregionen selbst von der neuen Verordnung profitieren sollten. Programme zur Regionalentwicklung gibt es bereits, daher sollten die Industrien, die umgestellt werden müssen, bzw. die Küstengemeinden, in denen eine Diversifizierung erforderlich ist, über den Europäischen Fonds für regionale Entwicklung und den Europäischen Sozialfonds gefördert werden. Die Aquakultur und die fischverarbeitende Industrie sollten Mittel aus dem Finanzinstrument für die Ausrichtung der Fischerei erhalten.
Zur zweiten Kategorie gehören die Änderungsanträge 3 und 4. Die Kommission ist nicht der Meinung, dass alle Fischer und Schiffseigner, die in den Jahren 2000-2001 Ausgleichszahlungen erhalten haben, unabhängig von der Dauer der Aussetzung der Tätigkeiten von der neuen Regelung profitieren sollten. Daher wurde als einfaches Kriterium eine Mindestdauer der Entschädigung vorgeschlagen, wobei neun Monate als angemessener Mindestzeitraum angesehen wurden. Darüber hinaus gibt es bis jetzt keine Anzeichen dafür, dass durch die Festsetzung eines solchen Zeitraums diejenigen bestraft würden, die sich um alternative Beschäftigungsmöglichkeiten bemüht haben, sich aber nach wie vor in einer schwierigen Lage befinden.
Die dritte Kategorie besteht aus den Änderungsanträgen 6, 7 und 8. Im Hinblick auf das Alter der Schiffe, die außer Dienst gestellt werden sollen, hat die Kommission vorgeschlagen, das Mindestalter auf fünf Jahre herabzusetzen, wenn die Schiffe exportiert werden. Alle anderen Bestimmungen sollten beibehalten werden. Darüber hinaus wurde von der Kommission vorgeschlagen, keine Prämien für die Stilllegung von Schiffen zu zahlen, wenn bereits Zuschüsse für den Neubau gewährt wurden. Jede andere Regelung würde einer ordnungsgemäßen Verwaltung öffentlicher Gelder widersprechen, daher kann die Kommission diese Änderungsanträge nicht unterstützen.
Im Zusammenhang mit den Änderungsanträgen 9 und 12 möchte die Kommission daran erinnern, dass in der bestehenden Verordnung bereits Sozialbeiträge für Fischer vorgesehen sind. Sie wäre jedoch bereit, eine Erhöhung dieser Prämien in der neuen Verordnung zu unterstützen. Dann müssten Spanien und Portugal jedoch zusichern, dass eine solche Erhöhung der Prämien nicht zu Verwerfungen gegenüber den entsprechenden Sozialbeihilfen führt, die in diesen Mitgliedstaaten für Arbeitnehmer anderer Branchen zur Verfügung stehen.
Ich komme nun zu den Änderungsanträgen 14 und 15. Die Bereitstellung dieser Mittel ermöglicht es der Kommission, einige Regeln festzulegen. Diese Regeln sollten im Einklang mit den aktuellen Prioritäten stehen, zu denen das Abwracken nicht mehr benötigter Schiffe und die Förderung sozialer Maßnahmen gehören. „Anpassungen“ oder „Variationen“ sollten nicht zulässig sein.
Kommen wir nun zum Änderungsantrag 16. Aus der Sicht der Kommission ist die Gewährung einer Prämie für die Gründung einer gemischten Gesellschaft im Fischereisektor ein riskantes Unterfangen. Dieses Risiko lässt sich durch zwei gesetzliche Bestimmungen begrenzen: erstens, einer Bankgarantie und zweitens der Zahlung eines Teilbetrags zu einem späteren Zeitpunkt (z. B. nach zwei Jahren, wenn die Gesellschaft bis dahin zufrieden stellend gearbeitet hat). Die Haushaltsvorschriften für die Verwendung zusätzlicher Mittel sehen eine Lockerung der zweiten Bestimmung vor, aber die Kommission möchte kein höheres finanzielles Risiko eingehen. Daher wurde von ihr vorgeschlagen, diesen Ausfall durch die Anhebung der Bankgarantie auf 40 % der Prämie auszugleichen. Dies ist jedoch eine rein technische Kalkulation.
Der nächste Punkt betrifft Änderungsantrag 17. Wenn die Haushaltsbehörde beschließt
Verpflichtungsermächtigungen für die spezifische Aktion im Haushaltsjahr 2002 bereitzustellen, sollte die Formulierung dieses Artikels unverändert beibehalten werden. Ist dies nicht der Fall, ist die Formulierung entsprechend abzuändern."@de7
"(EN) Señor Presidente, para empezar quisiera dar gracias y felicitar a la Sra. Miguélez Ramos, vicepresidenta de la Comisión de Pesca, por su informe sobre este reglamento tan importante que está encaminado a facilitar conversiones de esos millares de pescadores y centenares de buques cuya actividad ha cesado abruptamente por no haber sido posible concertar un nuevo acuerdo de pesca con el Reino de Marruecos.
Queda por último la enmienda 18, que no tiene consecuencias prácticas. La redacción del artículo 7 debe seguir estando en consonancia con la redacción de los artículos equivalentes del Reglamento (CE) N° 2792/1999.
Para concluir, diré que la Comisión tiene una opinión favorable acerca de las enmiendas 9 y 12, y mi colega el Sr. Fischler va a proponer al Consejo de Ministros de Pesca que se incluyan en el nuevo reglamento.
.
Se puede considerar la enmienda 17 según la decisión que adopte la autoridad presupuestaria.
He tomado la palabra en nombre de mi colega el Sr. Fischler, que, estoy seguro, se ocupará de cualquier pregunta que yo no haya podido responder.
Aparte de los instrumentos vigentes que están disponibles, la Comunidad ha resuelto desplegar un esfuerzo especial a base de una doble iniciativa. En primer lugar, el reglamento del Consejo encaminado a ampliar el ámbito de las disposiciones existentes, y, en segundo lugar, la concesión de créditos adicionales para medidas concretas. La propuesta en favor de la concesión de créditos adicionales se está examinando en la autoridad presupuestaria, y el debate de hoy se centra en la propuesta legislativa. La Comisión acoge con satisfacción el hecho de que el procedimiento de urgencia permitirá adoptar el reglamento para el final de noviembre, en vez del final de diciembre.
El informe incluye 18 enmiendas, que se pueden agrupar en varias categorías que reseñaré a continuación. El primer grupo consta de las enmiendas 1, 2, 5, 10, 11 y 13. La Comisión no estima que las industrias de base terrestre –es decir, las fábricas de elaboración de pescado, así como los servicios prestados a los buques- deban beneficiarse del nuevo reglamento, como tampoco las regiones costeras propiamente dichas. En realidad ya existen programas regionales de desarrollo y las industrias que requieran conversión o las comunidades costeras que necesiten diversificación pueden ampararse en el Fondo Europeo de Desarrollo Regional y en el Fondo Social Europeo. La industria de acuicultura y la de elaboración de pescado deben beneficiarse del instrumento financiero de orientación pesquera.
El segundo grupo de enmiendas consta de las enmiendas 3 y 4. La Comisión no cree que todos los pescadores y armadores que han recibido indemnizaciones en 2000-2001, independientemente del tiempo que haya durado realmente el cese de la actividad, deban beneficiarse del nuevo reglamento. Por lo tanto se ha propuesto una duración mínima para la indemnización, como criterio sencillo, y se ha estimado que una duración de nueve meses constituye un mínimo razonable. Además, hasta ahora no hay pruebas de que esa duración pueda penalizar a los que han tratado de encontrar actividades alternativas y a pesar de ello se encuentren actualmente en una situación difícil.
El tercer grupo consta de las enmiendas 6, 7 y 8. Por lo que se refiere a la edad de los buques que hay que retirar, la Comisión propone que se reduzca la edad mínima a cinco años en el caso de la exportación de buques. Todas las demás normas se deberían mantener. Además, la Comisión ha propuesto que la acumulación de subvenciones para la construcción se procure evitar mediante la concesión de primas en caso de retirada del buque. Una norma alternativa iría en contra de la buena gestión de los fondos públicos, y por lo tanto la Comisión no puede apoyar esas enmiendas.
En cuanto a las enmiendas 9 y 12, la Comisión recalca que la reglamentación vigente prevé ya la concesión de primas sociales para los pescadores. Ahora bien, la Comisión puede apoyar el incremento de esas primas en la nueva reglamentación. Sin embargo, España y Portugal deben garantizar que las primas así incrementadas no crean distorsión alguna en relación con primas sociales equivalentes que estén a disposición de los trabajadores de otras industrias en los mismos Estados miembros.
Trataré a continuación de las enmiendas 14 y 15. Los créditos adicionales no son fondos estructurales. La concesión de esos créditos permite que la Comisión establezca algunas normas. Esas normas deben estar en consonancia con las prioridades actuales, lo que equivale a desechar los buques que estén de sobra y también la institución de medidas sociales. No debe tolerarse ningún “ajuste” y ninguna “variación”.
En cuanto a la enmienda 16, desde el punto de vista de la Comisión la concesión de subvenciones a una empresa mixta en el sector de la pesca es algo más bien arriesgado. Dos disposiciones jurídicas limitan ese riesgo: en primer lugar una garantía bancaria, y en segundo lugar, un pago parcialmente retrasado (por ejemplo, después de dos años de funcionamiento satisfactorio). Las normas presupuestarias para la utilización de créditos adicionales entrañan la introducción de cierta flexibilidad en la segunda disposición, pero la Comisión está dispuesta a mantener su riesgo financiero al mismo nivel. En consecuencia ha propuesto que se contrarreste esa pérdida con el incremento de la garantía bancaria al 40 por ciento de la prima, pero eso es un cálculo puramente mecánico.
Pasemos ahora a la enmienda 17. Si la autoridad presupuestaria decide consignar
los créditos de obligaciones dedicados a esa acción concreta en el año presupuestario 2002, la redacción de ese artículo debe continuar tal como está. De lo contrario habría que ajustarlo como corresponda."@es12
"Arvoisa puhemies, haluan aloittaa kiittämällä ja onnittelemalla kalastusvaliokunnan varapuheenjohtaja Miguélez Ramosia hänen mietinnöstään, joka koskee äärimmäisen tärkeää sääntelyä, jonka tarkoituksena on edistää niiden tuhansien kalastajien ja satojen alusten toimintasuunnan muuttamista, joiden toiminta on äkillisesti keskeytynyt, koska uuden kalastussopimuksen tekoon Marokon kuningaskunnan kanssa ei ole ollut mahdollisuutta.
Viimeisenä otan esille tarkistuksen 18, jolla ei ole käytännön seurauksia. 7 artiklan sanamuoto olisi säilytettävä vastaamaan asetuksen N:o 2792/1999 vastaavien artiklojen sanamuotoa.
Lopuksi komissio suhtautuu myönteisesti tarkistuksiin 9 ja 12, ja kollegani komission jäsen Fischler aikoo ehdottaa kalastusneuvostolle, että tämä sisällyttäisi ne uuteen asetukseen.
Tarkistuksen 17 hyväksymistä voidaan harkita budjettivallan käyttäjän päätöksestä riippuen.
Käytin puheenvuoron kollegani Fischlerin puolesta. Olen varma, että hän ottaa esille kaikki kysymykset, joihin minä en kyennyt vastaamaan.
Nykyisten välineiden saatavuuden ohella yhteisö on päättänyt ryhtyä erityisiin ponnisteluihin kaksiosaisen aloitteen hyväksi. Ensimmäinen osa koskee neuvoston asetusta, jonka tarkoituksena on laajentaa nykyisten säännösten soveltamisalaa, ja toinen osa koskee lisämäärärahoja erityisiin toimiin. Kun budjettivallan käyttäjä keskustelee parhaillaan lisämäärärahoja koskevasta ehdotuksesta , tämän päivän keskustelussa keskitytään lainsäädäntöehdotukseen. Komissio on tyytyväinen siihen, että kiireellisen menettelyn olisi määrä mahdollistaa asetuksen hyväksyminen marraskuun loppuun mennessä joulukuun lopun sijasta.
Mietintöön on tehty 18 tarkistusta, jotka voidaan ryhmitellä muutamaan luokkaan, jotka nyt esittelen. Ensimmäinen ryhmä muodostuu tarkistuksista 1, 2, 5, 10, 11 ja 13. Komission mielestä maalla sijaitsevien teollisuudenalojen eli kalanjalostustehtaiden, sekä aluksille suunnattujen palvelujen ei tarvitse hyötyä uudesta asetuksesta, eikä myöskään itse rannikkoalueiden. Alueellista kehittämistä koskevia ohjelmia on jo olemassa, ja toimintasuunnan muuttamista kaipaavien teollisuudenalojen tai monipuolistamista kaipaavien rannikkoyhteisöjen olisi määrä saada varoja Euroopan aluekehitysrahastosta ja Euroopan sosiaalirahastosta. Maatalouden ja kalanjalostusteollisuuden on määrä hyötyä kalatalouden ohjauksen rahoitusvälineestä.
Toinen tarkistusten ryhmä käsittää tarkistukset 3 ja 4. Komission mielestä kaikkien kalastajien ja alusten omistajien, jotka ovat saaneet korvauksia vuosina 2000–20001 itse toiminnan keskeytyksen kestosta riippumatta, ei tarvitse hyötyä uudesta asetuksesta. Sen vuoksi on ehdotettu korvausten vähimmäiskestoa yksinkertaisena kriteerinä, ja kohtuullisena vähimmäiskestona on pidetty yhdeksää kuukautta. Lisäksi toistaiseksi ei ole näytetty toteen, että tämänpituinen aika vahingoittaisi niitä, jotka ovat yrittäneet löytää vaihtoehtoista toimintaa ja ovat edelleen vaikeassa tilanteessa.
Kolmas tarkistusten ryhmä käsittää tarkistukset 6, 7 ja 8. Komissio on ehdottanut poistettavien alusten vähimmäisiän vähentämistä viiteen vuoteen tuotavien alusten kohdalla. Kaikki muut säännöt pitäisi säilyttää. Lisäksi komissio on ehdottanut, että alusten rakentamiseen myönnettyjä palkkioita vähennetään ja palkkioita lisätään poistamiselle. Mikä tahansa muu vaihtoehtoinen sääntö olisi vastoin julkisten varojen tervettä hoitoa, minkä vuoksi komissio ei voi tukea kyseisiä tarkistuksia.
Tarkistuksissa 9 ja 12 komissio korostaisi, että kalastajat voivat saada sosiaalisia palkkioita jo nykyisen asetuksen puitteissa. Siitä huolimatta komissio saattaa kannattaa palkkioiden nostamista uudessa asetuksessa. Espanjan ja Portugalin on kuitenkin taattava, että korotetut palkkiota eivät aiheuta kilpailun väärentymistä suhteessa vastaaviin sosiaalisiin palkkioihin, joita saatetaan myöntää muiden teollisuusalojen työntekijöille samoissa jäsenvaltioissa.
Seuraavaksi puhun tarkistuksista 14 ja 15. Lisämäärärahat eivät ole rakennerahastoja. Lisämäärärahojen toimittaminen antaa komissiolle mahdollisuuden asettaa joitakin sääntöjä. Sääntöjen olisi oltava sopusoinnussa nykyisten prioriteettien kanssa. Näitä prioriteetteja ovat tarpeettomien alusten romuttaminen ja myös sosiaaliset toimet. "Mukautuksia" tai "muutoksia" ei pitäisi sallia.
Sitten on vielä tarkistus 16. Komission mielestä yhteisyrityksen perustamiseksi myönnettävä palkkio kalastusalalla on melkoinen riski. Riskiä voidaan vähentää kahdella säännöksellä: ensinnäkin pankkitakauksella ja toiseksi osittain viivästyneellä maksulla (toisin sanoen kahden vuoden kuluttua onnistuneesta operaatiosta). Lisämäärärahojen käyttöä koskevat budjettisäännöt edellyttävät toisen säännöksen höllentämistä, mutta komissio on halukas säilyttämään rahoitusriskinsä samantasoisena. Siksi se on ehdottanut tuon menetyksen tasaamista nostamalla pankkitakausta 40 prosenttiin palkkiosta. Tämä on kuitenkin vain mekaaninen laskutoimenpide.
Sitten on tarkistus 17. Jos budjettivallan käyttäjä päättää merkitä
erityistoimiin osoitetut sitoumusmäärärahat varainhoitovuonna 2002, kyseisen artiklan sanamuoto on säilytettävä muuttumattomana. Muutoin sitä olisi muutettava vastaavasti."@fi5
".
Monsieur le Président, je voudrais commencer par remercier et féliciter Mme Miguélez Ramos, la vice-présidente de la commission de la pêche, pour son rapport sur ce règlement extrêmement important qui vise à faciliter la reconversion de ces milliers de pêcheurs et ces centaines de navires dont l'activité a été soudainement supprimée car il n'a pas été possible de conclure un nouvel accord de pêche avec le Royaume du Maroc.
Pour terminer, l'amendement 18 qui n'a pas de conséquence pratique. La formulation de l'article 7 devrait rester en accord avec la formulation des articles équivalents du règlement (CE) 2792/1999.
En conclusion, la Commission émet un avis favorable quant aux amendements 9 et 12 et mon collègue, M. Fischler, proposera au Conseil "pêche" de les introduire dans le nouveau règlement.
L'amendement 17 peut être envisagé, en fonction de la décision de l'autorité budgétaire.
J'ai parlé au nom de mon collègue, M. Fischler, qui, je suis sûr, se chargera des questions auxquelles je n'ai pu répondre.
Au-delà de la disponibilité des instruments existants, la Communauté a décidé de faire un effort spécial en prenant une initiative à deux volets. D'abord, le règlement du Conseil visant à élargir les possibilités offertes par les dispositions existantes et, ensuite, des crédits supplémentaires pour une action spécifique. Alors que la proposition sur les crédits supplémentaires est actuellement traitée par l'autorité budgétaire, le débat d'aujourd'hui se concentre sur la proposition législative. La Commission apprécie le fait que la procédure d'urgence devrait permettre l'adoption du règlement pour la fin novembre au lieu de la fin décembre.
Le rapport comprend 18 amendements qui pourraient être regroupés en quelques catégories que je vais maintenant passer en revue. Le premier groupe reprend les amendements 1, 2, 5, 10, 11 et 13. La Commission pense que le nouveau règlement ne devrait pas être appliqué aux entreprises situées à terre - à savoir, les usines de transformation des produits de la pêche, ainsi que les services de maintenance des navires - ni aux régions côtières. En effet, des programmes de développement régional existent déjà et les industries qui doivent être reconverties ou les communautés côtières qui ont besoin de diversification devraient bénéficier du Fonds européen de développement régional et du Fonds social européen. L'aquaculture et l'industrie de transformation des produits de la pêche devraient bénéficier de l'instrument financier pour l'orientation de la pêche.
Le second groupe d'amendements comprend les amendements 3 et 4. La Commission ne pense pas que tous les pêcheurs et propriétaires de navires qui ont reçu des indemnités en 2000-2001, indépendamment de la durée réelle de la cessation d'activités, devraient profiter du nouveau règlement. C'est pourquoi nous avons proposé un critère simple, une durée minimale d'indemnisation que nous avons jugé raisonnable de fixer à neuf mois. En outre, jusque maintenant, rien ne prouve qu'une telle durée pénaliserait ceux qui ont essayé de trouver un autre emploi et qui se trouvent toujours dans une situation difficile.
Le troisième groupe reprend les amendements 6, 7 et 8. En ce qui concerne l'âge auquel les navires doivent être retirés, la Commission a proposé de réduire l'âge minimum à cinq ans pour les navires destinés à l'exportation. Toutes les autres règles devraient être maintenues. De plus, la Commission a proposé d'empêcher l'accumulation d'aides à la construction au moyen de primes pour le retrait. Toute autre règle irait à l'encontre de la bonne gestion de l'argent public, c'est pourquoi la Commission ne pourrait pas soutenir ces amendements.
Au sujet des amendements 9 et 12, la Commission souligne que les primes sociales pour les pêcheurs sont déjà disponibles dans le règlement existant. Néanmoins, elle pourrait soutenir l'augmentation de ces primes dans le nouveau règlement. Toutefois, l'Espagne et le Portugal devraient garantir que les primes ainsi augmentées ne provoquent pas de distorsion par rapport aux primes sociales équivalentes dont pourraient disposer les travailleurs d'autres secteurs dans les mêmes États membres.
Passons aux amendements 14 et 15. Les crédits supplémentaires ne sont pas des fonds structurels. Les octroyer permet à la Commission d'établir quelques règles. Ces règles devraient être en accord avec les priorités actuelles, ce qui revient à envoyer à la casse les navires superflus et aussi à prendre des mesures sociales. Aucun "ajustement" ou "variation" ne devrait être autorisé.
Ensuite vient l'amendement 16. Du point de vue de la Commission, fournir une aide à une société mixte dans le secteur de la pêche est une action assez risquée. Deux dispositions légales limitent ce risque : premièrement une garantie bancaire et deuxièmement un payement partiellement différé (à savoir après deux ans de fonctionnement satisfaisant). Les règles budgétaires pour l'utilisation de crédits supplémentaires implique l'assouplissement de la deuxième disposition, mais la Commission veut maintenir son risque financier au même niveau. Elle a donc proposé de combler cette perte par l'augmentation de la garantie bancaire pour qu'elle atteigne 40 % de la prime. Cependant, c'est un calcul purement mécanique.
J'en viens à l'amendement 17. Si l'autorité budgétaire décide d'allouer
les crédits d'engagement destinés à l'action spécifique dans le cadre de l'exercice budgétaire 2002, les termes de cet article ne devraient pas être changés. Sinon ils devraient être ajustés en conséquence."@fr6
"Signor Presidente, vorrei cominciare ringraziando e congratulandomi con la onorevole Miguélez Ramos, vicepresidente della commissione per la pesca, per la sua relazione su questo importante regolamento che mira ad agevolare la riconversione di migliaia di pescatori e centinaia di navi la cui attività è improvvisamente cessata a causa dell'impossibilità di stipulare un nuovo accordo di pesca con il Regno del Marocco.
In conclusione, la Commissione esprime parere favorevole sugli emendamenti nn. 9 e 12 e il mio collega, Commissario Fischler, proporrà al Consiglio "pesca" di incorporarli nel nuovo regolamento.
L'emendamento n. 17 può essere preso in considerazione a seconda della decisione dell'autorità di bilancio.
Sono intervenuto a nome del mio collega, Commissario Fischler, il quale senza dubbio esaminerà le eventuali questioni alle quali non sono stato in grado di rispondere.
Oltre alla disponibilità degli strumenti esistenti, la Comunità ha deciso di compiere uno sforzo speciale con una duplice iniziativa. In primo luogo, il regolamento del Consiglio volto ad ampliare il campo d'applicazione delle disposizioni attuali e, in secondo luogo, ad introdurre finanziamenti aggiuntivi per un'azione specifica. Sebbene la proposta di finanziamenti aggiuntivi sia in corso di esame presso l'autorità di bilancio, la discussione di oggi s'incentra sulla proposta legislativa. La Commissione si compiace del fatto che la procedura d'urgenza dovrebbe consentire l'adozione del regolamento entro la fine di novembre anziché dicembre.
La relazione comprende 18 emendamenti, i quali si possono raggruppare in diverse categorie che mi appresto a esaminare. Il primo gruppo è costituito dagli emendamenti nn. 1, 2, 5, 10, 11 e 13. La Commissione non ritiene che le aziende basate a terra – cioè gli stabilimenti di trasformazione dei prodotti della pesca, oltre ai prestatori di servizi alle navi – debbano beneficiare del nuovo regolamento, e lo stesso vale per le zone costiere. Infatti, esistono già programmi di sviluppo regionale e le industrie che devono essere convertite o le comunità costiere che devono diversificare la loro attività possono beneficiare del Fondo europeo di sviluppo regionale e del Fondo sociale europeo. L'acquacoltura e l'industria della trasformazione possono beneficiare dello strumento finanziario di orientamento della pesca.
Il secondo gruppo comprende gli emendamenti nn. 3 e 4. La Commissione non ritiene che tutti i pescatori e gli armatori ai quali sono state concesse indennità nel periodo 2000-2001 debbano beneficiare del nuovo regolamento a prescindere dalla durata effettiva dell'arresto delle attività. Pertanto, si propone una durata minima per le compensazioni, come semplice criterio, e un periodo di nove mesi è stato considerato ragionevole. Inoltre, finora non sono emersi elementi atti a dimostrare che tale durata penalizzerebbe coloro che hanno cercato di intraprendere attività alternative e sono ancora in difficoltà.
Il terzo gruppo è costituito dagli emendamenti nn. 6, 7 e 8. Riguardo all'età delle navi da ritirare, la Commissione ha proposto di ridurre l'età minima a cinque anni in caso di esportazione della nave. Tutte le altre norme resterebbero invariate. La Commissione ha inoltre proposto di impedire l'accumulo di aiuti alla costruzione mediante premi per il ritiro. Qualsiasi norma alternativa sarebbe contraria ad una sana gestione dei fondi pubblici e la Commissione non può quindi accogliere tali emendamenti.
Riguardo agli emendamenti nn. 9 e 12, la Commissione sottolinea che i premi sociali a favore dei pescatori sono già previsti dall'attuale regolamento. Nondimeno, essa può accettare un aumento di tali premi nel nuovo regolamento. La Spagna e il Portogallo devono però garantire che tali premi più elevati non creino distorsioni rispetto ad analoghi premi sociali di cui possono beneficiare i lavoratori di altri settori negli stessi Stati membri.
Passiamo ora agli emendamenti nn. 14 e 15. I finanziamenti aggiuntivi non sono Fondi strutturali. Stanziandoli, la Commissione ha la possibilità di stabilire alcune norme. Tali norme devono essere in linea con le priorità odierne, vale a dire la demolizione delle navi in esubero, ed anche con le misure sociali. Non si devono consentire "adeguamenti" né "variazioni".
Esaminiamo quindi l'emendamento n. 16. Dal punto di vista della Commissione, concedere premi per la costituzione di una società mista nel settore della pesca è un'azione alquanto rischiosa. Due disposizioni giuridiche limitano il rischio: in primo luogo, una garanzia bancaria e, in secondo luogo, un pagamento parzialmente ritardato (cioè dopo due anni di esercizio soddisfacente). Le regole di bilancio per l'impiego di finanziamenti aggiuntivi comportano un allentamento della seconda disposizione, ma la Commissione è disposta a mantenere il suo rischio finanziario allo stesso livello. Ha pertanto proposto di compensare tale perdita portando la garanzia bancaria al 40 per cento del premio. Ma si tratta di un calcolo puramente meccanico.
Passiamo infine all'emendamento n. 17. Se l'autorità di bilancio decide di destinare
gli stanziamenti d'impegno a favore dell'azione specifica nell'esercizio finanziario 2002, la formulazione dell'articolo deve rimanere invariata. Altrimenti andrà corretta di conseguenza. Abbiamo poi l'emendamento n. 18, che non comporta alcuna conseguenza pratica. La formulazione dell'articolo 7 deve rimanere coerente con quella degli articoli equivalenti del regolamento (CE) n. 2792/1999."@it9
". – Mr President, I wish to begin by thanking and congratulating Mrs Miguélez Ramos, the vice-chairperson of the Committee on Fisheries, for her report on this extremely important regulation which aims at facilitating conversion for those thousands of fishermen and hundreds of vessels whose activity has been suddenly cancelled because it has not been possible to conclude a new fishery agreement with the Kingdom of Morocco.
Lastly, Amendment No 18, which has no practical consequence. The wording of Article 7 should remain consistent with the wording of the equivalent articles of Regulation (EC) No 2792/1999.
In conclusion, the Commission has a favourable opinion of Amendments Nos 9 and 12, and my colleague, Mr Fischler, will propose to the Fisheries Council that it includes them in the new regulation.
Amendment No17 may be considered, depending upon the decision taken by the budgetary authority.
I was speaking on behalf of my colleague, Mr Fischler, who, I am sure, will deal with any questions that I was unable to answer.
Beyond the availability of existing instruments, the Community has decided to make a special effort with a twofold initiative. Firstly, the Council regulation aiming at widening the scope of existing provisions and, secondly, additional credits for a specific action. While the proposal for additional credits is currently being discussed by the budgetary authority, today's debate focuses on the legislative proposal. The Commission welcomes the fact that the emergency procedure should allow the adoption of the regulation by the end of November instead of the end of December.
The report includes 18 amendments, which may be grouped in a few categories, which I shall review now. The first group consists of Amendments Nos 1, 2, 5, 10, 11 and 13. The Commission does not believe that the land-based industries – that is to say, fish-processing factories, as well as services to vessels – ought to benefit from the new regulation, nor should the coastal regions themselves. Indeed, regional development programmes already exist, and those industries in need of conversion or those coastal communities in need of diversification should benefit from the European Regional Development Fund and the European Social Fund. Aquaculture and the fish-processing industry should benefit from the financial instrument for fisheries guidance.
The second group of amendments consists of Amendments Nos 3 and 4. The Commission does not believe that all fishermen and vessel owners who have received indemnities in 2000-2001, irrespective of the actual duration of the cessation of activity, should benefit from the new regulation. Therefore a minimum duration of compensation, as a simple criterion, has been proposed and a nine-month duration has been considered a reasonable minimum. Moreover, until now, no evidence has been given that such a duration would penalise those who have tried to find alternative activities and are still in a difficult situation.
The third group consists of Amendments Nos 6, 7 and 8. With respect to the age of vessels to be withdrawn, the Commission has proposed to reduce the minimum age to five years in the case of the exporting of vessels. All other rules should be maintained. Moreover, the Commission has proposed that the accumulation of grants for construction should be prevented premiums for withdrawal. Any alternative rule would be against the sound management of public money, and therefore the Commission could not support those amendments.
On Amendments Nos 9 and 12, the Commission would stress that social premiums for fishermen are already available in the existing regulation. Nonetheless, it may support increasing those premiums in the new regulation. However, Spain and Portugal should guarantee that such increased premiums do not create distortion in relation to equivalent social premiums that may be available for workers of other industries in the same Member States.
I turn to Amendments Nos 14 and 15. The additional credits are not structural funds. Providing them allows the Commission to set up some rules. Those rules should be in line with today’s priorities, which amount to scrapping redundant vessels and also to social measures. No ‘adjustment’ or ‘variation’ should be allowed.
Then there is Amendment No 16. From the Commission’s perspective, granting a joint enterprise in the fisheries sector is quite a risky action. Two legal provisions limit that risk: firstly a bank guarantee, and secondly, a partially delayed payment (that is, after two years of satisfactory operation). The budget rules for using additional credits imply the relaxation of the second provision, but the Commission is willing to maintain its financial risk at the same level. Therefore it has proposed to balance that loss by increasing the bank guarantee to 40% of the premium. But that is a purely mechanical calculation.
Then there is Amendment No 17. If the budgetary authority decides to earmark
the commitment credits dedicated to the specific action in the budgetary year 2002, the wording of that article should remain unchanged. Otherwise it should be adjusted accordingly."@lv10
"Mijnheer de Voorzitter, om te beginnen wil ik mevrouw Miguélez Ramos, vice-voorzitter van de Commissie visserij, bedanken voor en complimenteren met haar verslag over deze uiterst belangrijke verordening, waarmee wordt beoogd de omschakeling te vergemakkelijken voor de duizenden vissers en honderden vaartuigen die plotseling hun activiteiten hebben moeten staken omdat het niet mogelijk was een nieuwe visserijovereenkomst met het Koninkrijk Marokko te sluiten.
Tot slot amendement 18. Dit amendement heeft geen praktische consequentie. De formulering van artikel 7 moet consistent blijven met de formulering van de overeenkomstige artikelen in Verordening (EG) nr. 2792/1999.
Samenvattend kan ik zeggen dat de Commissie welwillend staat tegenover amendement 9 en 12. Mijn collega, de heer Fischler, zal de Visserijraad voorstellen om deze wijzigingen in de nieuwe verordening op te nemen.
Amendement 17 kan in overweging worden genomen, afhankelijk van de beslissing van de begrotingsautoriteit.
Ik heb het woord gevoerd namens mijn collega Fischler, die ongetwijfeld zal terugkomen op de vragen die ik niet heb kunnen beantwoorden.
Hoewel er al instrumenten beschikbaar zijn, heeft de Gemeenschap besloten om een speciaal gebaar te maken in de vorm van een tweeledig initiatief. Ten eerste is dat de verordening van de Raad, die erop is gericht de werkingssfeer van bestaande bepalingen te verruimen, en ten tweede zijn dat extra kredieten voor een specifieke actie. Terwijl het voorstel voor extra kredieten momenteel wordt behandeld door de begrotingsautoriteit, spitst het debat van vandaag zich toe op het wetgevingsvoorstel. De Commissie is verheugd over het feit dat de verordening dankzij de noodprocedure al eind november kan worden aangenomen in plaats van eind december.
Het verslag bevat achttien amendementen, die in een aantal categorieën kunnen worden ondergebracht. Ik zal daar nu nader op ingaan. Tot de eerste categorie behoren amendement 1, 2, 5, 10, 11 en 13. De Commissie vindt niet dat bedrijven aan land – dat wil zeggen visverwerkende bedrijven en dienstverlenende bedrijven ten behoeve van vaartuigen – moeten profiteren van de nieuwe verordening. Datzelfde geldt voor de kustregio's zelf. Er bestaan al regionale ontwikkelingsprogramma's, en sectoren die moeten omschakelen of kustregio's die hun belangen moeten spreiden, kunnen een beroep doen op het Europees Fonds voor Regionale Ontwikkeling en het Europees Sociaal Fonds. De aquacultuur en de visverwerkende industrie kunnen steun krijgen via het financieringsinstrument voor de oriëntatie van de visserij.
Tot de tweede categorie amendementen behoren amendement 3 en 4. De Commissie vindt niet dat alle vissers en reders die in 2000-2001 een schadeloosstelling hebben ontvangen, ongeacht de eigenlijke duur van de onderbreking van hun activiteiten, moeten profiteren van de nieuwe verordening. Daarom is voorgesteld om als eenvoudig criterium een minimale compensatieduur aan te houden, en men vond een duur van negen maanden redelijk. Bovendien is tot op heden niet aangetoond dat een dergelijke duur in het nadeel is van hen die alternatieve activiteiten hebben trachten te ontplooien en zich nog steeds in een moeilijke situatie bevinden.
Tot de derde categorie amendementen behoren amendement 6, 7 en 8. Wat betreft de ouderdom van vaartuigen die aan de vloot worden onttrokken, heeft de Commissie voorgesteld om deze terug te brengen tot een minimum van vijf jaar voor vaartuigen die worden geëxporteerd. Alle overige regels moeten worden gehandhaafd. Bovendien heeft de Commissie voorgesteld om het bij elkaar schrapen van subsidies voor de bouw van nieuwe vaartuigen te voorkomen door middel van premies voor het onttrekken van vaartuigen aan de vloot. Elke andere regel zou tot gevolg hebben dat er niet verstandig wordt omgesprongen met gemeenschapsgeld en daarom kan de Commissie deze amendementen niet steunen.
Wat amendement 9 en 12 betreft wil de Commissie benadrukken dat er krachtens de huidige verordening al sociale premies voor vissers beschikbaar zijn. Toch steunt zij mogelijk een verhoging van deze premies in de nieuwe verordening. Spanje en Portugal moeten echter de garantie geven dat door deze hogere premies geen onevenwichtige situatie ontstaat ten aanzien van vergelijkbare sociale premies die in deze lidstaten beschikbaar zijn voor werknemers in andere sectoren.
Dan nu amendement 14 en 15. De extra kredieten zijn geen structuurfondsen. Ze worden verstrekt om de Commissie in staat te stellen bepaalde regels op te stellen. Die regels moeten aansluiten bij de prioriteiten van nu, namelijk de sloop van overbodige vaartuigen en sociale maatregelen. Van “aanpassen” of “wijzigen” kan geen sprake zijn.
Dan is er nog amendement 16. Vanuit de Commissie gezien is het verstrekken van een premie aan een gemengde vennootschap in de visserijsector nogal een riskante zaak. Dat risico kan via twee wettelijke bepalingen worden beperkt: in de eerste plaats via een bankgarantie en in de tweede plaats via een gedeeltelijk uitgestelde betaling (dat wil zeggen na twee jaar goed functioneren). Volgens de begrotingsregels voor het gebruik van extra kredieten zou de tweede bepaling minder strikt moeten worden toegepast, maar de Commissie is bereid haar financiële risico op hetzelfde niveau te handhaven. Daarom heeft zij voorgesteld dat nadeel recht te trekken door de bankgarantie te verhogen tot 40% van de premie. Maar dat is zuiver een mechanische rekensom.
Dan amendement 17. Als de begrotingsautoriteit besluit om
kredieten die bestemd zijn voor de specifieke actie in het begrotingsjaar 2002 voor dat doel te verstrekken, moet de formulering van dit artikel ongewijzigd blijven. Zo niet, dan moet deze dienovereenkomstig worden aangepast."@nl2
"Senhor Presidente, gostaria de começar por agradecer e felicitar a senhora deputada Miguélez Ramos, Vice-presidente da Comissão das Pescas, pelo seu relatório sobre um regulamento de extrema importância, que visa facilitar a reconversão de milhares de pescadores e centenas de navios, cuja actividade foi suspensa repentinamente, devido à impossibilidade de se celebrar um novo acordo de pescas com o Reino de Marrocos.
Por último, a alteração 18, que não tem consequências práticas. A redacção do artigo 7º deverá permanecer coerente com o enunciado dos artigos equivalentes do Regulamento (CE) nº 2792/1999.
Em conclusão, a Comissão é favorável às alterações 9 e 12, e o meu colega, o Senhor Comissário Fischler, proporá ao Conselho "Pescas" a sua inclusão no novo regulamento.
A alteração 17 poderá ser considerada, dependendo da decisão tomada pela Autoridade Orçamental.
Falei em nome do meu colega, o senhor Comissário Fischler, que, estou certo disso, se ocupará de todas as perguntas a que não tive a possibilidade de responder.
Para além dos actuais instrumentos disponíveis, a Comunidade decidiu fazer um esforço especial que encerra duas vertentes. Em primeiro lugar, o regulamento do Conselho que visa alargar o âmbito das actuais disposições e, em segundo lugar, a atribuição de dotações adicionais para uma acção específica. Embora a proposta para dotações adicionais esteja neste momento a ser debatida pela Autoridade Orçamental, o debate de hoje centra-se na proposta legislativa. A Comissão acolhe com satisfação o facto de o procedimento de urgência vir a permitir a adopção do regulamento até ao final de Novembro em vez de até ao final de Dezembro.
O relatório inclui 18 alterações, que podem ser agrupadas em algumas categorias, que passarei a referir agora. O primeiro grupo compreende as alterações 1, 2, 5, 10, 11 e 13. A Comissão não é da opinião de que as indústrias sediadas em terra - isto é, indústria de transformação do pescado, assim como os serviços aos navios - devam beneficiar da nova regulamentação, nem o deverão as próprias regiões costeiras. Efectivamente, os programas de desenvolvimento regional já existem, pelo que as indústrias que necessitam de uma reconversão ou as comunidades costeiras que necessitam de diversificação devem beneficiar do Fundo Europeu de Desenvolvimento Regional e do Fundo Social Europeu. A aquacultura e a indústria de transformação dependente da actividade piscatória deverão beneficiar do Instrumento Financeiro Orientador das Pescas.
O segundo grupo de alterações compreende as alterações 3 e 4. A Comissão não considera que todos os pescadores e proprietários de navios que receberam compensações em 2000-2001, independentemente do período da cessação da actividade, devam beneficiar da nova regulamentação. Por conseguinte, foi proposto, como critério simples, um período mínimo para o benefício da compensação, que será de nove meses e que se pensa ser um mínimo razoável. Além disso, até agora, nada provou que o dito período penalizaria aqueles que têm tentado encontrar actividades alternativas mas que estão ainda numa situação difícil.
O terceiro grupo compreende as alterações 6, 7 e 8. Com respeito à idade dos navios e respectiva retirada, a Comissão propôs reduzir a idade mínima para cinco anos no caso da exportação de navios. Todas as outras regras deverão ser mantidas. Além disso, a Comissão propôs que se impedisse a acumulação de subvenções para construção com prémios para a retirada dos navios. Qualquer norma alternativa seria contrária a uma boa gestão dos dinheiros públicos e, como tal, a Comissão não poderá apoiar essas alterações.
Relativamente às alterações 9 e 12, a Comissão salienta que os prémios sociais para os pescadores já estão previstos na actual regulamentação. Não obstante, pode apoiar o aumento desses prémios na nova regulamentação. Contudo, Portugal e Espanha devem garantir que esse aumento dos prémios não crie distorções em relação aos prémios sociais equivalentes que possam ser concedidos a trabalhadores de outras indústrias nos mesmos Estados-Membros.
Passo agora às alterações 14 e 15. As dotações adicionais não são fundos estruturais. A sua atribuição permite à Comissão fixar algumas regras. Essas regras deverão estar em conformidade com as actuais prioridades, que são a demolição dos navios desnecessários e também as medidas sociais. Não deverão ser permitidos "ajustamentos" ou "variações".
Em seguida, temos a alteração 16. Na perspectiva da Comissão, a concessão de um prémio à constituição de uma sociedade mista no sector das pescas representa uma acção relativamente arriscada. Duas disposições legais limitam esse risco: em primeiro lugar, uma garantia bancária e, em segundo lugar, um pagamento parcialmente atrasado (i.e. após dois anos de actividade satisfatória). As normas orçamentais que regem a utilização das dotações adicionais implicam a relaxação da segunda disposição, mas a Comissão está disposta a manter os seus riscos financeiros no mesmo nível. Por conseguinte, propôs contrabalançar essa perda aumentando a garantia bancária para 40% do prémio. No entanto, este é um cálculo meramente mecânico.
A seguir, temos a alteração 17. Se a Autoridade Orçamental decidir destinar a
das dotações para autorizações consagradas à acção específica ao ano orçamental de 2002, o enunciado desse artigo deverá permanecer o mesmo. Caso contrário, deverá sofrer as adaptações necessárias."@pt11
"Herr talman! Jag vill börja med att tacka och gratulera Miguélez Ramos, vice ordförande för fiskeriutskottet, till hennes betänkande om denna oerhört viktiga förordning, som syftar till att underlätta omställningen för de tusentals fiskare och hundratals fartyg, vars verksamhet plötsligt har inställts, på grund av att det inte varit möjligt att sluta ett nytt fiskeavtal med Marocko.
Till sist har vi ändringsförslag 18, som inte får några praktiska följder. Ordalydelsen i artikel 7 bör förbli förenlig med ordalydelsen i motsvarande artiklar i förordning (EG) nr 2792/1999.
Sammanfattningsvis godtar kommissionen ändringsförslagen 9 och 12, och min kollega, kommissionär Fischler, kommer att rekommendera rådet (fiske) att det skriver in dem i den nya förordningen.
Ändringsförslag 17 kan övervägas, beroende på det beslut som fattas av budgetmyndigheten.
Jag talade på min kollegas, dvs. kommissionär Fischlers, vägnar – och jag är säker på att han kommer att ta itu med alla frågor som jag inte kunde besvara.
Förutom de tillgängliga befintliga instrumenten, har gemenskapen beslutat att göra en särskild insats i dubbelt syfte. För det första, rådets förordning som har som mål att vidga de befintliga bestämmelsernas räckvidd och, för det andra, ytterligare medel till en särskild åtgärd. Samtidigt som förslaget till ytterligare medel för närvarande diskuteras av budgetmyndigheten, inriktas dagens debatt på lagförslaget. Kommissionen välkomnar det faktum att det brådskande förfarandet bör göra det möjligt att anta förordningen före november månads slut, i stället för december månads slut.
Betänkandet omfattar 18 ändringsförslag, som kan grupperas i ett fåtal kategorier, som jag nu skall gå igenom. Den första gruppen består av ändringsförslagen 1, 2, 5, 10, 11 och 13. Kommissionen anser inte att företagen på land – dvs. fiskberedningsindustrin, såväl som företag som utför fartygstjänster – bör främjas av den nya förordningen, vilket också gäller för kustregionerna i sig själva. Det är faktiskt så att det redan finns regionala utvecklingsprogram, och de branscher som behöver ställas om, eller de kustsamhällen som behöver bredda sin verksamhet, bör dra nytta av Europeiska regionala utvecklingsfonden och Europeiska socialfonden. Vattenbruks- och fiskberedningsnäringen bör dra nytta av fonden för fiskets utveckling.
Den andra gruppen av ändringsförslag består av ändringsförslagen 3 och 4. Kommissionen anser inte att alla fiskare och fartygsägare som fått ersättning under 2000-2001, oaktat hur länge sedan det var då verksamheten faktiskt upphörde, bör dra nytta av den nya förordningen. Därför har en minsta ersättningsvaraktighet, som ett enkelt kriterium, förslagits, och en varaktighet på nio månader har ansetts som en skälig kortaste tid. Hittills har dessutom inga bevis lagts fram för att en sådan varaktighet skulle straffa dem som har försökt att hitta alternativ sysselsättning och som fortfarande befinner sig i en svår situation.
Den tredje gruppen består av ändringsförslagen 6, 7 och 8. Med hänsyn till åldern hos de fartyg som skall dras in, har kommissionen föreslagit att minska minimiåldern till fem år, när det gäller export av fartyg. Alla andra bestämmelser bör behållas. Kommissionen har dessutom föreslagit att ackumuleringen av stöd till nybyggnation bör förhindras genom bidrag som ges när man drar in ett fartyg. Varje form av alternativ bestämmelse skulle strida mot en sund förvaltning av allmänna medel, och kommissionen kan därför inte stödja dessa ändringsförslag.
När det gäller ändringsförslagen 9 och 12, betonar kommissionen att socialt stöd till fiskare redan finns tillgängligt i den befintliga förordningen. Kommissionen kan ändå stödja en höjning av detta stöd i den nya förordningen. Spanien och Portugal bör emellertid garantera att en sådan höjning av stöden inte skapar en snedvridning i förhållande till motsvarande sociala stöd som kan finnas tillgängliga för arbetstagare inom andra branscher i samma medlemsstater.
Jag tar nu upp ändringsförslagen 14 och 15. De ytterligare medlen är inte strukturella medel. Kommissionen har möjlighet att ange vissa bestämmelser i samband med tillhandahållandet av dessa. Dessa bestämmelser bör vara i linje med de aktuella prioriteringarna, vilket är detsamma som skrotning av överflödiga fartyg och även sociala åtgärder. Ingen ”anpassning” eller ”ändring” bör tillåtas.
Vi har sedan ändringsförslag 16. Kommissionen anser att stöd till ett gemensamt företag i fiskebranschen är ganska riskfyllt. Två rättsliga föreskrifter begränsar denna risk: för det första en bankgaranti och, för det andra, en delvis fördröjd betalning (dvs. efter två år av tillfredsställande verksamhet). Budgetbestämmelserna för användning av ytterligare medel innebär en uppluckring av den andra föreskriften, men kommissionen är beredd att låta sin ekonomiska risk vara kvar på samma nivå. Den har därför lagt fram förslag om att balansera denna förlust genom att höja bankgarantin till 40 procent av stödet. Men detta är en rent mekanisk beräkning.
Vi har sedan ändringsförslag 17. Om budgetmyndigheten beslutar sig för att öronmärka
ytterligare medel till den särskilda åtgärden under budgetåret 2002, bör ordalydelsen i denna artikel vara oförändrad. I annat fall måste den anpassas i vederbörlig ordning."@sv13
|
| lpv:unclassifiedMetadata |
"Bolkestein,"8,10,3,12
"Commission"10,3
"all"10,3
"alla"13
"alle"1,2,7
"todos"12
"totalidade"11
|
Named graphs describing this resource:
The resource appears as object in 2 triples