Local view for "http://purl.org/linkedpolitics/eu/plenary/2001-01-17-Speech-3-047"

Predicate	Value (sorted: none)
lpv:spokenAs	member; Delegation for relations with Israel (1999-10-06--2002-01-14)14
lpv:spokenAs	vice-chair; Committee on Foreign Affairs, Human Rights, Common Security and Defence Policy (1999-07-21--2002-01-14)14
lpv:spokenAs	substitute; Committee on Citizens' Freedoms and Rights, Justice and Home Affairs (2001-01-15--2002-01-14)14
lpv:spokenAs	unknown; Liberal Democrat Party (2000-11-29--2004-07-19)14
lpv:spokenAs	member; ELDR (2000-11-29--2004-07-19)14
lpv:translated text	"Hr. formand, dette forslag handler om penge til en øjeblikkelig ikke-militær reaktion på kriser fra Unionens side. Det er for dem, der forstår unionsslang, første søjle og henhører under Kommissionen. Der er ikke tale om en militær, særlig udrykningsstyrke, som naturligvis henhører under anden søjle og under Ministerrådet. Men jeg er blevet anmodet, opsøgt af lobbyister og spurgt om, hvordan jeg ville udnytte de soldater, tankvogne og fly, der hører under Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik. Jeg er blevet spurgt, om vi vil bruge flådebaser på Cypern, og bedt om at holde et indlæg ved en konference for canadiske soldater. Jeg vil gerne gøre det fuldstændigt klart, at dette ikke har noget at gøre med den militære, særlige udrykningsstyrke. Dette er en finansiel ordning for Kommissionen, hvormed den kan reagere meget hurtigt på kriser. Selv om Kommissionen vil anvende pengene så hurtigt som muligt, bevarer Parlamentet kontrollen som den ene halvdel af budgetmyndigheden. Vi skal vedtage pengespørgsmålet, og vi ser frem til rapporterne fra Kommissionen om, hvordan den har anvendt pengene. Vi forventer, at Kommissionen anvender pengene som reaktion på kriser ved at købe medicin, ansætte læger eller sygeplejersker, chartre fly til at transportere medicin, sygeplejersker eller politibetjente - hvad der end måtte være nødvendigt - i den givne krise, hvor den end måtte finde sted - og ikke nødvendigvis i Europa. Unionen er tidligere med rette blevet kritiseret for at være for langsom i sin reaktion på kriser. Vi har ikke haft held til at sende øjeblikkelig hjælp, når den helt klart var mest nødvendig, og dette forslag er en del af kommissær Pattens prisværdige bestræbelser på at forbedre Unionens hjælpeprogram, som for at sige det mildt er noget værre rod. Jeg håber inderligt, at Parlamentet vil støtte det, og det vil jeg vende tilbage til. Vi ville være meget interesseret i at vide, hvornår kommissæren vil svare på denne debat, for han vil være i stand til at skitsere de typer situationer, som han mener, at pengene skal bruges til - selv om vi naturligvis selv også har nogle idéer herom. Jeg er af nogle kolleger, som har læst betænkningen, blevet spurgt om, hvorfor der er så mange ændringsforslag i den, når det nu er så god en idé. Det oprindelige forslag fra Kommissionen stammer fra april sidste år, men derefter er intet sket. Det forekommer at være blevet blokeret af det franske formandskab uden nogen forklaring på, hvad der er sket. Så jeg stillede et spørgsmål under spørgetiden, hvor jeg bad om en forklaring, og på mirakuløs vis - men måske var der ikke nogen forbindelse - fandt det franske formandskab og Kommissionen sammen for at forhandle en fjernelse af blokeringen. De fremsatte en alternativ tekst, men jeg er ked af at sige, at Rådet aldrig har haft den artighed at informere Parlamentet om den nye version af teksten. Så de mange ændringsforslag i min betænkning er et forsøg på at ændre det oprindelige forslag og for os at kommentere den nye kompromistekst, som vi tilfældigvis fik fat i, selv om den ikke blev givet til os officielt. Parlamentet har kun én behandling af dette, hvilket er et andet element, som der ikke blev rettet op på ved Nice-topmødet, i det demokratiske underskud. Det burde naturligvis være fælles beslutningstagning, men det er det ikke. Men vi er i stand til at true med at bruge vores ene behandling til at holde det tilbage - ligesom med den berømte isoglucosesag for nogle år siden - og hvis vi holder en udtalelse tilbage, kan intet yderligere ske. Så vi har en effektiv vetomulighed her. Men heldigvis har udvalget i Parlamentet set meget omhyggeligt på dette forslag og er positivt indstillet over for det. Heraf de mange ændringsforslag stillet af udvalget. Endelig vil jeg ikke komme nærmere ind på ændringsforslagene. Det glæder mig at kunne sige, at udvalget vedtog ændringsforslagene næsten enstemmigt med de britiske konservative som den eneste undtagelse. De vil uden tvivl forklare, hvorfor dette var tilfældet. Det var partiet, som jeg følte mig forpligtet til at opgive, fordi det er blevet fuldstændigt negativt over for Europa. Jeg håber inderligt, at de, når vi stemmer om dette forslag, endelig vil føle sig positive og give det deres helhjertede støtte."@da1,1
lpv:translated text	"Hr. formand, dette forslag handler om penge til en øjeblikkelig ikke-militær reaktion på kriser fra Unionens side. Det er for dem, der forstår unionsslang, første søjle og henhører under Kommissionen. Der er ikke tale om en militær, særlig udrykningsstyrke, som naturligvis henhører under anden søjle og under Ministerrådet. Men jeg er blevet anmodet, opsøgt af lobbyister og spurgt om, hvordan jeg ville udnytte de soldater, tankvogne og fly, der hører under Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik. Jeg er blevet spurgt, om vi vil bruge flådebaser på Cypern, og bedt om at holde et indlæg ved en konference for canadiske soldater. Jeg vil gerne gøre det fuldstændigt klart, at dette ikke har noget at gøre med den militære, særlige udrykningsstyrke. Dette er en finansiel ordning for Kommissionen, hvormed den kan reagere meget hurtigt på kriser. Selv om Kommissionen vil anvende pengene så hurtigt som muligt, bevarer Parlamentet kontrollen som den ene halvdel af budgetmyndigheden. Vi skal vedtage pengespørgsmålet, og vi ser frem til rapporterne fra Kommissionen om, hvordan den har anvendt pengene. Vi forventer, at Kommissionen anvender pengene som reaktion på kriser ved at købe medicin, ansætte læger eller sygeplejersker, chartre fly til at transportere medicin, sygeplejersker eller politibetjente - hvad der end måtte være nødvendigt - i den givne krise, hvor den end måtte finde sted - og ikke nødvendigvis i Europa. Unionen er tidligere med rette blevet kritiseret for at være for langsom i sin reaktion på kriser. Vi har ikke haft held til at sende øjeblikkelig hjælp, når den helt klart var mest nødvendig, og dette forslag er en del af kommissær Pattens prisværdige bestræbelser på at forbedre Unionens hjælpeprogram, som for at sige det mildt er noget værre rod. Jeg håber inderligt, at Parlamentet vil støtte det, og det vil jeg vende tilbage til. Vi ville være meget interesseret i at vide, hvornår kommissæren vil svare på denne debat, for han vil være i stand til at skitsere de typer situationer, som han mener, at pengene skal bruges til - selv om vi naturligvis selv også har nogle idéer herom. Jeg er af nogle kolleger, som har læst betænkningen, blevet spurgt om, hvorfor der er så mange ændringsforslag i den, når det nu er så god en idé. Det oprindelige forslag fra Kommissionen stammer fra april sidste år, men derefter er intet sket. Det forekommer at være blevet blokeret af det franske formandskab uden nogen forklaring på, hvad der er sket. Så jeg stillede et spørgsmål under spørgetiden, hvor jeg bad om en forklaring, og på mirakuløs vis - men måske var der ikke nogen forbindelse - fandt det franske formandskab og Kommissionen sammen for at forhandle en fjernelse af blokeringen. De fremsatte en alternativ tekst, men jeg er ked af at sige, at Rådet aldrig har haft den artighed at informere Parlamentet om den nye version af teksten. Så de mange ændringsforslag i min betænkning er et forsøg på at ændre det oprindelige forslag og for os at kommentere den nye kompromistekst, som vi tilfældigvis fik fat i, selv om den ikke blev givet til os officielt. Parlamentet har kun én behandling af dette, hvilket er et andet element, som der ikke blev rettet op på ved Nice-topmødet, i det demokratiske underskud. Det burde naturligvis være fælles beslutningstagning, men det er det ikke. Men vi er i stand til at true med at bruge vores ene behandling til at holde det tilbage - ligesom med den berømte isoglucosesag for nogle år siden - og hvis vi holder en udtalelse tilbage, kan intet yderligere ske. Så vi har en effektiv vetomulighed her. Men heldigvis har udvalget i Parlamentet set meget omhyggeligt på dette forslag og er positivt indstillet over for det. Heraf de mange ændringsforslag stillet af udvalget. Endelig vil jeg ikke komme nærmere ind på ændringsforslagene. Det glæder mig at kunne sige, at udvalget vedtog ændringsforslagene næsten enstemmigt med de britiske konservative som den eneste undtagelse. De vil uden tvivl forklare, hvorfor dette var tilfældet. Det var partiet, som jeg følte mig forpligtet til at opgive, fordi det er blevet fuldstændigt negativt over for Europa. Jeg håber inderligt, at de, når vi stemmer om dette forslag, endelig vil føle sig positive og give det deres helhjertede støtte."@da1,1
lpv:translated text	"Herr talman! Detta förslag handlar om pengar för ett snabbt, icke-militärt svar från unionen vid krissituationer. Det är första pelaren – för dem som förstår unionens jargong – och sköts av kommissionen. Det är inte en militär snabbinsatsstyrka, som naturligtvis faller under andra pelaren och sköts av ministerrådet. Jag har dock inbjudits, fått påtryckningar och tillfrågats hur jag tänker sätta in soldater, stridsvagnar och flygplan för utskottet för utrikesfrågor, mänskliga rättigheter, gemensam säkerhet och försvarspolitik. Jag har tillfrågats om vi tänker använda flottbaser på Cypern och tänker tala på en konferens med kanadensiska soldater. Jag vill göra det helt klart att detta har inget samband med den militära snabbinsatsstyrkan: detta är ett finansieringsverktyg för kommissionen för att mycket snabbt kunna svara på krissituationer. Även om kommissionen kommer att sprida ut pengarna så snabbt som det krävs behåller parlamentet kontroll som den ena delen av budgetmyndigheten. Vi skall ha omröstning om pengarna och vi skall se fram mot kommissionens rapporter om hur den har använt pengarna. Vi räknar med att kommissionen använder pengarna för att agera vid krissituationer genom att köpa mediciner och läkemedel, anställa doktorer eller sjuksköterskor, hyra flygplan för att frakta mediciner, sjuksköterskor eller poliser – vad som än behövs – till krishärden, var den än är – inte nödvändigtvis inom Europa. Tidigare har unionen med rätta kritiserats för att vara långsam med att agera vid krissituationer. Vi har misslyckats med att omedelbart agera när det mest uppenbart behövdes och detta förslag ingår i kommissionär Pattens lovvärda insatser för att förbättra unionens stödprogram, vilket är i en salig röra minst sagt. Jag hoppas verkligen att parlamentet skall stödja det och jag skall återkomma till det. Vi skulle vara mycket intresserade att få veta om kommissionären, när han svarar på denna debatt, kan beskriva för vilka slag av situationer han föreställer sig detta instrument kanske skall användas – även om vi själva naturligtvis har vissa föreställningar. Jag har tillfrågats av flera kolleger som har läst betänkandet varför, om det är en så bra idé, det finns så många ändringsförslag i det. Kommissionens ursprungliga förslag är från april förra året, men efter det har inget hänt. Det blockerades verkar det som av det franska ordförandeskapet utan någon förklaring till vad som skedde. Så jag ställde en fråga vid frågestunden och bad om en förklaring och mirakulöst – men där fanns kanske inget samband – gick det franska ordförandeskapet och kommissionen ihop för att förhandla om att ta bort blockeringen. De lade fram en alternativ text, tyvärr har rådet aldrig varit tillmötesgående och informerat parlamentet om den nya versionen av texten. Så de många ändringsförslagen i mitt betänkande är ett försök att ändra det ursprungliga förslaget och för att vi skall ge synpunkter på den nya kompromisstexten som vi råkade få tag i, även om den aldrig gavs till oss officiellt. Parlamentet har bara haft en behandling av detta, vilket är en annan kritik som inte rättades till vid toppmötet i Nice av det demokratiska underskottet. De borde naturligtvis bli medbeslutande, men det är inte det. Vi lyckades dock hota med att använda vår första behandling för att vägra avge det – liksom det berömda fallet med isoglukos för några år sedan – och om vi vägrade avge ett yttrande kan inget mer äga rum. Så vi har ett effektivt veto. Men lyckligtvis har utskottet i parlamentet granskat detta förslag mycket noga och stöder det. Därav de många ändringsförslag som utskottet har lagt fram. Till sist – jag tänker inte gå närmare in på detaljer i ändringsförslagen – det gläder mig kunna säga att utskottet antog ändringsförslagen nästa enhälligt, med enda undantaget av de brittiska konservativa. De kommer utan tvivel att förklara varför de gjorde det. Det var det parti som jag ansåg mig tvungen att överge för det har blivit helt negativt till Europatanken. Jag hoppas verkligen att när vi röstar om detta förslag kommer de till slut att vara positiva och ge det sitt fulla stöd."@sv13
lpv:translated text	"Arvoisa puhemies, tämä ehdotus koskee rahoitusta unionin välittömään, ei-sotilaalliseen reaktioon kriisitilanteissa. Se kuuluu ensimmäiseen pilariin – tämä niille, jotka ymmärtävät unionin ammattikieltä – ja komissio johtaa sitä. Se ei koske sotilaallisia nopean toiminnan joukkoja, jotka kuuluvat tietenkin toiseen pilariin ja joita johtaa ministerineuvosto. Minua on kuitenkin pyydetty, minua on lobattu ja minulta on kysytty, kuinka aion käyttää ulkoasioiden, ihmisoikeuksien sekä yhteisen turvallisuuden ja puolustuspolitiikan valiokunnan sotilaita, tankkeja ja lentokoneita. Minulta on kysytty, aiommeko käyttää Kyproksen meritukikohtia ja puhua kanadalaisten sotilaiden kokouksessa. Haluan tehdä täysin selväksi sen, että tällä ei ole mitään tekemistä sotilaallisten nopean toiminnan joukkojen kanssa: tämä on komission rahataloudellinen väline, jonka avulla se voi reagoida kriiseihin erittäin nopeasti. Vaikka komissio käyttää rahat niin nopeasti kuin tarvitaan, parlamentilla on edelleen valvontaoikeus toisena budjettivallan käyttäjänä. Me äänestämme rahoista ja odotamme komission selvityksiä siitä, kuinka se on käyttänyt rahat. Odotamme komission käyttävän rahat siihen, että se reagoi kriiseihin ostamalla lääkkeitä, palkkaamalla lääkäreitä ja sairaanhoitajia tai poliiseja – mitä kulloinkin tarvitaan – kriisiä varten, olipa se sitten missä tahansa – ei välttämättä Euroopan alueella. Aiemmin unionia on oikeutetusti kritisoitu hitaasta reagoimisesta kriiseihin. Emme ole onnistuneet reagoimaan välittömästi kriiseihin, silloin kun niin olisi selvästi pitänyt tehdä, ja tämä ehdotus on osa komission jäsen Pattenin kunnioitettavia pyrkimyksiä parantaa unionin apuohjelmaa, joka on vähintäänkin hiukan sekava. Toivon todellakin, että parlamentti tukee ehdotusta. Tähän palaan vielä. Kun komission jäsen vastaa tähän keskusteluun, olisimme erittäin kiinnostuneita kuulemaan, voiko hän kuvailla niitä tilanteita, joissa hänen arvionsa mukaan tätä välinettä voitaisiin käyttää – vaikkakin meillä on joitakin ideoita itsellämmekin. Lukuisat tämän mietinnön lukeneet kollegat ovat kysyneet minulta, miksi siinä on niin paljon tarkistuksia, jos se kerran on niin hyvä idea. Komission alkuperäisen ehdotus oli päivätty viime vuoden huhtikuussa, mutta sen jälkeen ei tapahtunut mitään. Näyttää siltä, että puheenjohtajavaltio Ranska jäädytti sen antamatta mitään selitystä siitä, mitä on tapahtumassa. Esitin siis kyselytunnilla kysymyksen, jossa pyydettiin selitystä, ja kuin ihmeen kaupalla – tai ehkä asioilla ei ole mitään yhteyttä – puheenjohtajavaltio Ranskan ja komission edustajat tapasivat ja keskustelivat jäädyttämisen lopettamisesta. He esittivät vaihtoehtoista tekstiä, mutta valitettavasti neuvosto ei ole suvainnut kertoa parlamentille tekstin uudesta versiosta. Mietintöni lukuisat tarkistukset ovat siis yritys tarkistaa alkuperäistä ehdotusta ja meidän tilaisuutemme kommentoida uutta kompromissitekstiä, jonka onnistuimme saamaan käsiimme, vaikka sitä ei koskaan virallisesti annettukaan meille. Parlamentti käsittelee tätä asiaa vain yhden kerran, mikä on toinen seikka, jota ei korjattu Nizzan huippukokouksessa. Tässä pitäisi tietenkin olla yhteispäätösmenettely, mutta siinä ei ole. Me voimme kuitenkin uhata käyttävämme tätä ainoaa käsittelyä asian epäämiseen – kuten kuuluisassa isoglukoositapauksessa muutama vuosi sitten – ja jos epäämme lausuntomme, asia ei etene. Meillä on siis tehokas veto-oikeus. Onneksi kuitenkin parlamentin valiokunnassa tätä ehdotusta on tarkasteltu erittäin tarkasti ja siellä puolletaan tätä. Tästä johtuvat monet valiokunnan jättämät tarkistukset. En aio käsitellä tarkistusten yksityiskohtia, vaan olen iloinen voidessani sanoa lopuksi, että tarkistukset on hyväksytty valiokunnassa lähes yksimielisesti poikkeuksena ainoastaan brittikonservatiivit. He varmasti selittävät itse, miksi menettelivät näin. Minun oli pakko jättää tämä puolue huomiotta, koska se on alkanut suhtautua Eurooppaan täysin kielteisesti. Toivon todellakin, että kun ehdotuksesta äänestetään, he suhtautuvat siihen viimeinkin myönteisesti ja antavat sille täyden tukensa."@fi5
lpv:translated text	"Mijnheer de Voorzitter, dit voorstel gaat over geld voor een onmiddellijke, niet-militaire reactie van de EU op crisissituaties. Dat valt onder de eerste pijler - zoals dat in EU-jargon heet - en wordt aangestuurd door de Commissie. Het is geen militaire, snellereactiemacht, die natuurlijk tot de tweede pijler behoort en wordt aangestuurd door de Raad. Er is mij echter op allerlei manieren gevraagd hoe ik de soldaten, tanks en vliegtuigen van de Commissie buitenlandse zaken, mensenrechten, gemeenschappelijke veiligheid en defensiebeleid denk te gaan inzetten. Er is mij gevraagd of we gebruik zullen maken van marinebases op Cyprus en of we ook een conferentie Canadese soldaten zullen toespreken. Laat het duidelijk zijn dat dit niets met de militaire snellereactiemacht te maken heeft: het betreft een financiële faciliteit waarmee de Commissie zeer snel op crisissituaties kan reageren. Hoewel de Commissie het geld zo snel als nodig is beschikbaar zal stellen, behoudt het Parlement, zijnde de helft van de begrotingsautoriteit, zijn controlerende functie. We zullen over het geld stemmen en we zijn benieuwd naar de verslagen van de Commissie waarin wordt aangegeven waaraan het geld is besteed. We verwachten dat de Commissie het gebruikt om op crisissituaties te reageren en het besteedt aan het kopen van medicijnen, het inhuren van artsen of verpleegkundigen en het charteren van vliegtuigen voor het vervoer van de medicijnen, verpleegkundigen of politieagenten - of wat ook maar nodig is - naar de crisisgebieden binnen Europa of daarbuiten. De EU heeft in het verleden terecht kritiek gekregen vanwege de trage reactie op crisissituaties. We slaagden er niet in onmiddellijk te reageren wanneer de nood het hoogst was. Dit voorstel maakt deel uit van de prijzenswaardige inspanningen van commissaris Patten om het hulpprogramma van de EU, dat, op zijn zachtst gezegd, niet helemaal naar wens functioneert, te verbeteren. Ik hoop van harte dat het Parlement dit voorstel steunt. Ik kom hier nog op terug. We zouden het zeer op prijs stellen als de commissaris in zijn reactie op dit debat zou willen aangeven wat voor crisissituaties hij in gedachten heeft - hoewel we daar zelf natuurlijk ook zo onze ideeën over hebben. Verschillende collega’s die het verslag hebben gelezen, hebben mij gevraagd waarom er zoveel amendementen zijn als het zo’n goed voorstel is. Het oorspronkelijke voorstel van de Commissie is van april vorig jaar, maar daarna is er niets gebeurd. Kennelijk heeft het Franse voorzitterschap de zaak zonder enige verklaring geblokkeerd. Daarom heb ik toen een vraag ingediend voor het vragenuur. Ik wilde een verklaring en toen kwamen de Fransen en de Commissie tot mijn verbazing opeens bij elkaar om over het opheffen van de blokkade te onderhandelen, maar misschien was dat toeval. Ze kwamen met een alternatieve tekst maar, het spijt me het te moeten zeggen, de Raad heeft nooit het fatsoen gehad het Parlement op de hoogte te brengen van de nieuwe versie van de tekst. De vele amendementen in mijn verslag zijn dus bedoeld om het oorspronkelijke voorstel te amenderen en ons in de gelegenheid te stellen commentaar te leveren op de nieuwe compromistekst die we hebben weten te bemachtigen, hoewel die ons officieel nooit is aangeboden. Het Parlement heeft hiervan slechts één lezing, en dat is een van de democratische tekorten waar tijdens de Top in Nice niets aan is gedaan. Er zou natuurlijk sprake moeten zijn van een medebeslissingsprocedure, maar dat is niet het geval. We konden evenwel dreigen onze enige lezing te gebruiken om de zaak tegen te houden - zoals bij de befaamde isoglucose-kwestie een paar jaar geleden - en als wij ons advies achterhouden, kan er verder niets worden gedaan. In feite hebben we dus vetorecht. Maar gelukkig heeft de parlementaire commissie dit voorstel uitvoerig bestudeerd en draagt het ook haar steun weg. Vandaar de vele amendementen die de commissie heeft voorgesteld. Ten slotte - zonder verder in detail op de amendementen in te gaan - ben ik blij te kunnen mededelen dat de commissie de amendementen nagenoeg unaniem heeft goedgekeurd. Alleen de Britse Conservatieven stemden tegen. Ze zullen ongetwijfeld nog toelichten waarom. Deze partij heb ik destijds de rug toegekeerd omdat ze volledig anti-Europees was geworden. Ik hoop van harte dat we toch op hun steun voor dit voorstel kunnen rekenen en dat ze voor zullen stemmen."@nl2
lpv:unclassifiedMetadata	"(ΕΝ)"8
lpv:translated text	". – Mr President, this proposal is about money for an instant, non-military response by the Union to crises. It is first pillar – for those who understand Union jargon – and is driven by the Commission. It is not a military, rapid reaction force, which is, of course, second pillar, and driven by the Council of Ministers. However, I have been invited, lobbied and asked how I am going to deploy the Committee on Foreign Affairs, Human Rights, Common Security and Defence Policy's soldiers, tanks and planes. I have been asked whether we are going to use naval bases in Cyprus and to address a conference of Canadian soldiers. I want to make it absolutely clear that this is nothing to do with the military rapid reaction force: this is a financial facility for the Commission to respond to crises very rapidly. Although the Commission will deploy the money as fast as is necessary, Parliament retains control as one half of the budgetary authority. We shall vote the money and we shall look forward to the reports from the Commission on how it has spent the money. We expect the Commission to spend the money on responding to crises by buying medicines, hiring doctors or nurses, chartering aircraft to carry the medicines, nurses or policemen – whatever is required – to the crisis, wherever it is – not necessarily within Europe. In the past the Union has been rightly criticised for being slow in responding to crises. We have failed to send an immediate response when it was most obviously required, and this proposal is part of Commissioner Patten's praiseworthy efforts to improve the Union's aid programme, which is in a bit of a mess, to say the least. I hope very much that Parliament will support it, and I will come back to that. We would be very interested to know whether, when the Commissioner responds to this debate, he would be able to outline the types of situations that he envisages this may be used for – although, of course, we have some ideas ourselves. I have been asked by a number of colleagues who have read the report why, if it is such a good idea, there are so many amendments in it. The original Commission proposal was dated April last year, but after that nothing happened. It was blocked, it appears, by the French Presidency, with no explanation of what was happening. So I tabled a question at Question Time asking for an explanation and miraculously – but maybe there was no connection – the French Presidency and the Commission got together to negotiate to remove the blockage. They came up with an alternative text but, I am sorry to say, the Council has never had the courtesy to inform Parliament of the new version of the text. So the many amendments in my report are an attempt to amend the original proposal and for us to comment on the new compromise text which we happened to obtain, even though it was never given to us officially. Parliament has only one reading on this, which is another reflection which was not corrected at the Nice Summit of the democratic deficit. It should, of course, be codecision, but it is not. However, we were able to threaten to use our single reading to withhold it – like the famous isoglucose case some years ago – and if we withhold an opinion, nothing further can happen. So we have an effective veto. But, happily, the committee in Parliament has looked at this proposal in great detail and is in favour of it. Hence the many amendments proposed by the committee. Finally – I am not going to go into the details of the amendments – I am happy to say that the committee adopted the amendments almost unanimously, with the single exception of the British Conservatives. They will no doubt explain why that was so. That was the party which I felt obliged to abandon because it had become totally negative about Europe. I very much hope that when we vote on this proposal they will at last feel positive and give it their wholehearted support."@lv10
lpv:translated text	"Κύριε Πρόεδρε, αυτή η πρόταση αφορά τη διάθεση χρημάτων για μια άμεση, μη στρατιωτική απάντηση της Ένωσης στις κρίσεις. Υπάγεται στον πρώτο πυλώνα - για όσους καταλαβαίνουν την διάλεκτο της Ένωσης - και ελέγχεται από την Επιτροπή. Δεν είναι μια στρατιωτική δύναμη ταχείας αντίδρασης, η οποία φυσικά υπάγεται στο δεύτερο πυλώνα και ελέγχεται από το Συμβούλιο Υπουργών. Ωστόσο, δέχθηκα προσκλήσεις, πιέσεις και ερωτήσεις σχετικά με το πώς σκοπεύω να χρησιμοποιήσω τους στρατιώτες, τα τεθωρακισμένα και τα αεροσκάφη της Επιτροπής Εξωτερικών Υποθέσεων, Ανθρωπίνων Δικαιωμάτων, Κοινής Ασφάλειας και Αμυντικής Πολιτικής. Με ρώτησαν αν πρόκειται να χρησιμοποιήσουμε ναυτικές βάσεις στην Κύπρο και με κάλεσαν να απευθυνθώ σε μια συνεδρίαση Καναδών στρατιωτών. Θέλω να καταστήσω απολύτως σαφές το γεγονός ότι αυτό δεν έχει καμία απολύτως σχέση με τη στρατιωτική δύναμη ταχείας αντίδρασης: είναι μια χρηματοδοτική διευκόλυνση ώστε η Επιτροπή να αντιδρά στις κρίσεις με μεγάλη ταχύτητα. Αν και η Επιτροπή θα αποδεσμεύει τα χρήματα όσο γρήγορα χρειάζεται, το Κοινοβούλιο διατηρεί τον έλεγχο ως ένα από τα δύο σκέλη της αρμόδιας επί του προϋπολογισμού αρχής. Θα ψηφίζουμε για τα χρήματα και θα περιμένουμε με ανυπομονησία τις εκθέσεις της Επιτροπής σχετικά με το πώς δαπάνησε τα χρήματα. Περιμένουμε από την Επιτροπή να δαπανά τα χρήματα για την αντιμετώπιση κρίσεων αγοράζοντας φάρμακα, προσλαμβάνοντας γιατρούς ή νοσηλευτές, ναυλώνοντας αεροσκάφη για να μεταφέρουν τα φάρμακα, τους νοσηλευτές ή τους αστυνομικούς – ο,τιδήποτε είναι απαραίτητο – σε μια κρίση, οπουδήποτε και αν είναι - όχι απαραίτητα στην Ευρώπη. Στο παρελθόν, η Ένωση επικρίθηκε και δικαιολογημένα για την καθυστερημένη αντίδρασή της στις κρίσεις. Δεν καταφέραμε να δώσουμε μια άμεση απάντηση όταν ήταν εμφανέστατα αναγκαία, και αυτή η πρόταση είναι ένα μέρος των αξιέπαινων προσπαθειών του Επιτρόπου Πάττεν να βελτιώσει το πρόγραμμα βοήθειας της Ένωσης, το οποίο είναι, το λιγότερο, σε μια κάπως χαoτική κατάσταση. Ελπίζω ειλικρινά ότι το Κοινοβούλιο θα υποστηρίξει την πρόταση, και θα επανέλθω σ' αυτό. Όταν ο Επίτροπος απαντήσει σ' αυτήν τη συζήτηση, θα μας ενδιέφερε πολύ να μάθουμε αν θα μπορούσε να δώσει μια αδρή περιγραφή των τύπων κατάστασης για τις οποίες πιστεύει ότι μπορεί να χρησιμοποιηθεί - αν και, ασφαλώς, έχουμε και εμείς ορισμένες ιδέες. Ορισμένοι συνάδελφοι που διάβασαν την έκθεση με ρώτησαν γιατί, αν είναι τόσο καλή ιδέα, υπάρχουν τόσες πολλές τροπολογίες. Η αρχική πρόταση της Επιτροπής χρονολογείται από τον προηγούμενο Απρίλιο, αλλά έκτοτε δεν έγινε τίποτα. Φαίνεται ότι η γαλλική Προεδρία πάγωσε το θέμα, χωρίς καμία εξήγηση του τι συνέβαινε. Έτσι, υπέβαλα μια ερώτηση στην Ώρα των Ερωτήσεων και, ως εκ θαύματος - ίσως όμως να μην υπήρχε σχέση - η γαλλική Προεδρία και η Επιτροπή κάθισαν και διαπραγματεύθηκαν την απεμπλοκή της κατάστασης. Εκπόνησαν ένα εναλλακτικό κείμενο αλλά, λυπούμαι που το λέω, το Συμβούλιο δεν είχε ποτέ την ευγένεια να ενημερώσει το Κοινοβούλιο για τη νέα εκδοχή του κειμένου. Έτσι, οι πολυάριθμες τροπολογίες της έκθεσής μου είναι μια προσπάθεια τροποποίησης της αρχικής πρότασης του κειμένου και σχολιασμού από πλευράς μας του νέου συμβιβαστικού κειμένου, το οποίο έτυχε να λάβουμε, αν και ποτέ δεν μας δόθηκε επίσημα. Το Κοινοβούλιο έχει μόνο μια ανάγνωση γι' αυτό το θέμα, γεγονός που αποτελεί έναν ακόμα αντικατοπτρισμό του δημοκρατικού ελλείμματος που δεν επέλυσε η Σύνοδος Κορυφής της Νίκαιας. Θα έπρεπε φυσικά να είναι συναπόφαση, αλλά δεν είναι. Ωστόσο, καταφέραμε να απειλήσουμε ότι θα χρησιμοποιήσουμε τη μοναδική μας ανάγνωση για να αρνηθούμε να συντάξουμε γνωμοδότηση - όπως με την περίφημη υπόθεση της ισογλυκόζης πριν από μερικά χρόνια - και αν αρνηθούμε να δώσουμε γνωμοδότηση, δεν μπορεί να γίνει τίποτα περαιτέρω. Έτσι έχουμε ένα αποτελεσματικό βέτο. Ωστόσο, ευτυχώς, η Επιτροπή του Κοινοβουλίου έχει μελετήσει ενδελεχώς την εν λόγω πρόταση και την εγκρίνει. Εξ ου οι πολλές τροπολογίες που προτείνει η επιτροπή. Τέλος - δεν πρόκειται να υπεισέλθω σε λεπτομέρειες σχετικά με τις τροπολογίες - εκφράζω την ικανοποίησή μου για το ότι η επιτροπή ενέκρινε τις τροπολογίες σχεδόν ομόφωνα, με τη μοναδική εξαίρεση των βρετανών Συντηρητικών, οι οποίοι θα εξηγήσουν χωρίς αμφιβολία το γιατί. Αυτό είναι το κόμμα το οποίο αισθάνθηκα υποχρεωμένος να εγκαταλείψω, επειδή είχε γίνει εντελώς αρνητικό απέναντι στην Ευρώπη. Ελπίζω ειλικρινά, όταν ψηφίζουμε επί της εν λόγω πρότασης, να νιώσουν επιτέλους θετικά και να της δώσουν τη θερμή τους υποστήριξη."@el8
lpv:unclassifiedMetadata	"Newton Dunn (ELDR ),"8,10,3,12
lpv:unclassifiedMetadata	"rapporteur"10,3
lpv:unclassifiedMetadata	"Newton Dunn (ELDR ),"8,10,3,12
lpv:unclassifiedMetadata	"εισηγητής"8
lpv:translated text	". Herr Präsident, in diesem Vorschlag geht es um die Finanzierung einer schnellen, nichtmilitärischen Reaktion der Europäischen Union auf Krisen. Sie gehört zum ersten Pfeiler – für diejenigen, die mit diesem Fachjargon der Union etwas anfangen können – und wird von der Kommission geführt. Sie ist keine militärische schnelle Eingreiftruppe, die zum zweiten Pfeiler gehört und dem Ministerrat untersteht. Ich wurde jedoch von verschiedenen Seiten mehr oder weniger freundlich aufgefordert, zu erläutern, wie ich mir den Einsatz der Soldaten, Panzer und Flugzeuge des Ausschusses für auswärtige Angelegenheiten, Menschenrechte, gemeinsame Sicherheit und Verteidigungspolitik vorstelle. Ich wurde gefragt, ob wir die Flottenstützpunkte auf Zypern nutzen werden, und ich wurde gebeten, bei einer Konferenz des kanadischen Militärs eine Rede zu halten. Ich möchte unmissverständlich klarstellen, dass diese Sonderfazilität für Kriseneinsätze nichts mit der militärischen schnellen Eingreiftruppe zu tun hat: Sie ist eine Finanzierungsfazilität, die der Kommission die rasche Reaktion auf Krisen ermöglichen soll. Obwohl die Kommission die Finanzmittel so schnell dies nötig ist bereitstellen wird, behält das Parlament als eine Hälfte der Haushaltsbehörde die Kontrolle. Wir entscheiden über die Finanzmittel und werden die Berichte der Kommission über die Verwendung der Mittel prüfen. Von der Kommission erwarten wir, dass sie mit diesem Geld auf Krisen reagiert, indem sie Medikamente beschafft, Ärzte oder Krankenschwestern einstellt, Flugzeuge zum Transport von Medikamenten, medizinischem Personal oder Polizeikräften anmietet und alle sonstigen Maßnahmen finanziert, die zur Bewältigung einer Krise an jedem beliebigen Ort, nicht nur innerhalb Europas, erforderlich sind. In der Vergangenheit wurde die Union zu Recht wegen ihrer langsamen Reaktion in Krisenfällen kritisiert. Wir haben nicht unmittelbar reagiert, auch wenn eine unmittelbare Reaktion dringend erforderlich gewesen wäre. Dieser Vorschlag ist ein Element der lobenswerten Bemühungen von Herrn Patten, die Hilfsprogramme der Europäischen Union zu verbessern, die derzeit unzureichend organisiert sind, um es vorsichtig auszudrücken. Ich hoffe, dass das Parlament diesen Vorschlag unterstützen wird und werde später nochmals darauf zurückkommen. Wir würden in der Stellungnahme von Herrn Patten zu dieser Debatte gern erfahren, in welchen Fällen diese Sonderfazilität aus seiner Sicht eingesetzt werden sollte, obwohl wir dazu natürlich auch selbst einige Vorschläge haben. Ich wurde von mehreren Kollegen, die den Bericht gelesen haben, gefragt, weshalb so viele Änderungsanträge eingebracht wurden, wenn dieser Vorschlag doch so gut sei. Der ursprüngliche Vorschlag der Kommission wurde im April letzten Jahres vorgelegt, seitdem geschah nichts mehr. Er wurde offensichtlich vom französischen Ratsvorsitz blockiert, ohne dass dafür ein Grund genannt wurde. Daher habe ich in der Fragestunde um eine Erklärung gebeten, und auf wundersame Weise – obwohl ich natürlich nicht mit Sicherheit sagen kann, ob ein Zusammenhang zwischen meiner Anfrage und den nachfolgenden Aktivitäten besteht – sind dann Gespräche zwischen dem französischen Ratsvorsitz und der Kommission darüber geführt worden, wie dieser Vorschlag vorangetrieben werden könnte. Anschließend wurde ein Alternativtext vorgelegt, aber der Rat hat das Parlament bedauerlicherweise nicht über die neue Version des Texts informiert. Durch die vielen Änderungsanträge in meinem Bericht soll der ursprüngliche Vorschlag verbessert werden, außerdem bieten sie uns die Möglichkeit, uns zu dem neuen Kompromisstext zu äußern, der uns zwar nie offiziell vorgelegt wurde, der uns aber zufälligerweise vorliegt. Zu diesem Vorschlag findet nur eine einzige Lesung im Parlament statt, und auch dies ist ein Beispiel für das Demokratiedefizit, das auf dem Gipfeltreffen in Nizza nicht korrigiert wurde. Bei diesem Vorschlag sollte das Mitentscheidungsverfahren angewandt werden, aber das ist nicht der Fall. Uns blieb jedoch die Drohung, den Vorschlag in der einzigen Lesung zu verzögern, wie wir dies bei dem bekannten Isoglukose-Fall vor einigen Jahren getan haben, und wenn wir unsere Stellungnahme verweigern, sind alle weiteren Schritte blockiert. Wir haben also ein wirksames Veto-Instrument. Glücklicherweise war das nicht nötig, denn der zuständige parlamentarische Ausschuss hat nach sehr sorgfältiger Prüfung dieses Vorschlags seine Zustimmung erklärt. Daher also die vielen Änderungsanträge aus dem Ausschuss. Ich werde nicht auf die Einzelheiten der Änderungsanträge eingehen, möchte aber abschließend darauf hinweisen, dass die Änderungsanträge im Ausschuss nahezu einstimmig gebilligt worden sind. Eine ablehnende Haltung wurde lediglich von den britischen Konservativen eingenommen, die den Grund für ihre Ablehnung sicherlich noch erläutern werden. Ich bin aus dieser Partei ausgetreten, weil sie Europa inzwischen völlig ablehnend gegenübersteht. Ich hoffe sehr, dass die britischen Konservativen bei der Abstimmung über diesen Vorschlag ihre Ablehnung aufgeben und den Vorschlag mit Nachdruck unterstützen werden."@de7
lpv:translated text	"Senhor Presidente, esta proposta tem a ver com dinheiro para uma resposta imediata, não militar, da União a crises. Pertence ao primeiro pilar – para quem compreenda jargão da União – e é conduzida pela Comissão. Não é uma força de reacção rápida militar, que pertence, como é evidente, ao segundo pilar, e é conduzida pelo Conselho de Ministros. No entanto, já fui convidado, pressionado por grupos de interesses e interrogado sobre a forma como vou dispor no terreno os soldados, tanques e aviões da Comissão dos Assuntos Externos, dos Direitos do Homem, da Segurança Comum e da Política de Defesa. Já me perguntaram se vamos utilizar bases navais em Chipre e já me pediram para falar numa conferência de soldados canadianos. Desejo que fique absolutamente claro que este dispositivo não tem nada a ver com a força militar de reacção rápida: este é um dispositivo que permite à Comissão responder muito rapidamente a crises. Muito embora a Comissão mobilize o dinheiro tão rapidamente quanto for necessário, o Parlamento mantém uma posição de controlo por ser uma das duas partes que constituem a autoridade orçamental. Votaremos a atribuição do dinheiro e aguardaremos com grande interesse os relatórios da Comissão acerca do modo como gastou esse dinheiro. Contamos que a Comissão gaste o dinheiro para dar resposta a crises, comprando medicamentos, contratando médicos e enfermeiros, fretando aviões para transportar medicamentos, enfermeiros ou polícias – o que for necessário – para o local da crise, onde quer que seja – não necessariamente em território europeu. No passado a União foi criticada – com razão – por levar muito tempo a responder a situações de crise. Não conseguimos dar uma resposta imediata quando ela era mais claramente necessária, e a presente proposta faz parte dos esforços meritórios desenvolvidos pelo senhor Comissário Patten para melhorar o programa de ajuda da União, que, no mínimo, se encontra num estado de grande desorganização. Espero sinceramente que o Parlamento a apoie e voltarei a este assunto. Teríamos muito interesse em saber se o senhor Comissário, quando responder a este debate, poderá indicar quais os tipos de situação para que prevê que este programa seja utilizado – embora nós próprios, como é evidente, tenhamos algumas ideias. Vários colegas que leram o relatório perguntaram­me porque é que ele tem tantas alterações, se a ideia é assim tão boa. A proposta original da Comissão tinha a data de Abril do ano passado, mas depois disso nada aconteceu. Ao que parece, foi bloqueada pela Presidência francesa, sem qualquer explicação sobre o que estava a acontecer. Então, eu apresentei uma pergunta no período de perguntas a pedir uma explicação e, milagrosamente – mas até pode ser que as coisas não estejam relacionadas –, a Presidência francesa e a Comissão reuniram­se para negociarem o fim do bloqueio. Apresentaram um texto alternativo, mas, lamento dizê­lo, o Conselho nunca teve a delicadeza de informar o Parlamento da nova versão do texto. Assim, as muitas alterações constantes do meu relatório são uma tentativa para alterar a proposta original e para nós nos pronunciarmos sobre o novo texto de compromisso que por acaso obtivemos, ainda que nunca nos tenha sido entregue oficialmente. O Parlamento tem apenas uma leitura sobre este assunto, o que é outro reflexo do défice democrático que não foi corrigido na Cimeira de Nice. Deveria ser co­decisão, é claro, mas não é. No entanto, pudemos ameaçar que faríamos uso da nossa única leitura para reter a questão – como o caso famoso da isoglicose, há alguns anos -, e se retivermos um parecer nada mais pode acontecer. Por isso, dispomos efectivamente de um veto. Mas, felizmente, a comissão do Parlamento analisou esta proposta com grande pormenor e é­lhe favorável. Daí as muitas alterações propostas pela comissão. Por último – não vou entrar em pormenores acerca das alterações -, tenho muito gosto em dizer que a comissão aprovou as alterações quase por unanimidade, sendo única excepção os Conservadores britânicos. Eles vão sem dúvida explicar as suas razões. Foi esse o partido que eu me vi obrigado a abandonar, porque tinha adoptado uma atitude totalmente negativa em relação à Europa. Faço sinceros votos de que, quando votarmos esta proposta, eles assumam finalmente uma atitude positiva e a apoiem sem reservas."@pt11
lpv:spoken text	". – Mr President, this proposal is about money for an instant, non-military response by the Union to crises. It is first pillar – for those who understand Union jargon – and is driven by the Commission. It is not a military, rapid reaction force, which is, of course, second pillar, and driven by the Council of Ministers. However, I have been invited, lobbied and asked how I am going to deploy the Committee on Foreign Affairs, Human Rights, Common Security and Defence Policy's soldiers, tanks and planes. I have been asked whether we are going to use naval bases in Cyprus and to address a conference of Canadian soldiers. I want to make it absolutely clear that this is nothing to do with the military rapid reaction force: this is a financial facility for the Commission to respond to crises very rapidly. Although the Commission will deploy the money as fast as is necessary, Parliament retains control as one half of the budgetary authority. We shall vote the money and we shall look forward to the reports from the Commission on how it has spent the money. We expect the Commission to spend the money on responding to crises by buying medicines, hiring doctors or nurses, chartering aircraft to carry the medicines, nurses or policemen – whatever is required – to the crisis, wherever it is – not necessarily within Europe. In the past the Union has been rightly criticised for being slow in responding to crises. We have failed to send an immediate response when it was most obviously required, and this proposal is part of Commissioner Patten's praiseworthy efforts to improve the Union's aid programme, which is in a bit of a mess, to say the least. I hope very much that Parliament will support it, and I will come back to that. We would be very interested to know whether, when the Commissioner responds to this debate, he would be able to outline the types of situations that he envisages this may be used for – although, of course, we have some ideas ourselves. I have been asked by a number of colleagues who have read the report why, if it is such a good idea, there are so many amendments in it. The original Commission proposal was dated April last year, but after that nothing happened. It was blocked, it appears, by the French Presidency, with no explanation of what was happening. So I tabled a question at Question Time asking for an explanation and miraculously – but maybe there was no connection – the French Presidency and the Commission got together to negotiate to remove the blockage. They came up with an alternative text but, I am sorry to say, the Council has never had the courtesy to inform Parliament of the new version of the text. So the many amendments in my report are an attempt to amend the original proposal and for us to comment on the new compromise text which we happened to obtain, even though it was never given to us officially. Parliament has only one reading on this, which is another reflection which was not corrected at the Nice Summit of the democratic deficit. It should, of course, be codecision, but it is not. However, we were able to threaten to use our single reading to withhold it – like the famous isoglucose case some years ago – and if we withhold an opinion, nothing further can happen. So we have an effective veto. But, happily, the committee in Parliament has looked at this proposal in great detail and is in favour of it. Hence the many amendments proposed by the committee. Finally – I am not going to go into the details of the amendments – I am happy to say that the committee adopted the amendments almost unanimously, with the single exception of the British Conservatives. They will no doubt explain why that was so. That was the party which I felt obliged to abandon because it had become totally negative about Europe. I very much hope that when we vote on this proposal they will at last feel positive and give it their wholehearted support."@en3
lpv:unclassifiedMetadata	"Newton Dunn (ELDR ),"8,10,3,12
lpv:unclassifiedMetadata	"rapporteur"10,3
lpv:translated text	"(EN) Señor Presidente, la presente propuesta es relativa a la asignación de fondos para que la Unión pueda dar una respuesta urgente no militar a las crisis. Pertenece al Primer Pilar – para aquellos que entienden la jerga de la Unión – y ha sido impulsada por la Comisión. No se trata de una fuerza militar de reacción rápida, que, naturalmente, pertenece al Segundo Pilar y es dirigida por el Consejo de Ministros. No obstante, me han invitado, presionado y preguntado cómo voy a desplegar a los soldados, los tanques y los aviones de la Comisión de Asuntos Exteriores, Derechos Humanos, Seguridad Común y Política de Defensa. Me han preguntado si pensamos utilizar las bases navales de Chipre y me han pedido que pronuncie una conferencia ante un congreso de soldados canadienses. Quiero dejar perfectamente claro que ésta no tiene nada que ver con la Fuerza de Reacción Rápida militar: se trata de un dispositivo financiero que permita a la Comisión responder a las crisis con gran rapidez. A pesar de que la Comisión hará uso de los fondos con la rapidez necesaria, el Parlamento, en su calidad de una de las dos partes de la autoridad presupuestaria, conserva el control. Votaremos sobre los fondos y la Comisión deberá informar al Parlamento sobre la utilización que ha dado a los mismos. Esperamos que la Comisión utilice los fondos para comprar medicamentos, contratar a médicos o enfermeros, fletar un avión para transportar los medicamentos, los enfermeros o los policías – lo que sea necesario – para responder a la crisis allí donde ésta se produzca; no necesariamente dentro de Europa. En el pasado, la Unión ha sido criticada, con razón, por su lentitud en responder a las crisis. No hemos sabido enviar una respuesta inmediata cuando la necesidad era más acuciante, y la presente propuesta forma parte de los loables esfuerzos del Comisario Patten para mejorar el programa de ayudas de la Unión, en el que reina un cierto desorden, por ponerlo en términos suaves. Confío en que el Parlamento dé su apoyo a la propuesta y volveré sobre este punto. Nos interesaría mucho saber, cuando el Comisario responda a este debate, si puede explicar en qué tipos de situaciones prevé él que podrá utilizarse este dispositivo – aunque, naturalmente, nosotros también tenemos algunas ideas. Algunos colegas que han leído el informe me han preguntado por qué, si es una idea tan buena, contiene tantas enmiendas. La propuesta original de la Comisión data de abril del pasado año, pero desde entonces no ha sucedido nada. Fue bloqueada, según parece, por la Presidencia francesa, sin ninguna explicación de lo que estaba ocurriendo. Por lo tanto, presenté una pregunta en el turno de preguntas en la que pedía una explicación y, milagrosamente – aunque es posible que no guarde ninguna relación – la Presidencia francesa y la Comisión se unieron para negociar y levantar el bloqueo. Ambas presentaron un texto alternativo pero, y lamento tener que decirlo, el Consejo no ha tenido en ningún momento la cortesía de informar al Parlamento sobre la nueva versión del texto. Por consiguiente, las numerosas enmiendas que contiene mi informe son un intento de enmendar la propuesta original y de comentar sobre el nuevo texto de compromiso que llegó a nuestras manos, a pesar de que nunca nos fue entregado por la vía oficial. El Parlamento sólo celebrará una lectura de la propuesta, que es otro reflejo del déficit democrático que quedó sin corregir en la Cumbre de Niza. Debería tratarse, naturalmente, de codecisión, pero no es así. No obstante, hemos podido amenazar con hacer uso de nuestra lectura única para retener la propuesta – como el famoso caso de isoglucosa de hace unos años – y si retenemos una opinión, no puede hacerse nada. Lo que significa que tenemos un veto efectivo. Pero afortunadamente, la comisión parlamentaria ha examinado muy detenidamente la propuesta y está a favor de la misma. De ahí las numerosas enmiendas presentadas por la comisión. Por último – no entraré en los detalles de las enmiendas – me complace afirmar que la comisión ha aprobado las enmiendas casi por unanimidad, con la única excepción de los Conservadores británicos, que sin duda explicarán a qué se debe su actitud. Me vi obligado a abandonar ese partido porque había adoptado un talante totalmente negativo respecto a todo lo relativo a Europa. Espero realmente que cuando sometamos esta propuesta a votación, los Conservadores británicos adopten un talante positivo y le den su apoyo incondicional."@es12
lpv:unclassifiedMetadata	"ponente"12
lpv:unclassifiedMetadata	"Newton Dunn (ELDR ),"8,10,3,12
lpv:unclassifiedMetadata	"deficit"9
lpv:translated text	"Signor Presidente, questa proposta riguarda i fondi per una risposta immediata, non militare, alle crisi da parte dell’Unione europea. Il dispositivo proposto rientra nel primo pilastro - per coloro che comprendono il gergo comunitario - ed è gestito dalla Commissione. Non si tratta di una forza militare di reazione rapida, la quale, come ben si sa, rientra nel secondo pilastro ed è sotto la responsabilità del Consiglio dei ministri. Tuttavia, ho subito pressioni, sono stato invitato ed esortato a chiarire in che modo intendo mobilitare i soldati, i carri armati e gli aeroplani della commissione per gli affari esteri, i diritti dell’uomo, la sicurezza comune e la politica di difesa. Mi è stato chiesto se intendiamo usare le basi navali di Cipro e rivolgerci ad una conferenza di militari canadesi. Voglio che sia perfettamente chiaro che questa proposta non ha niente a che vedere con la forza militare di reazione rapida: si tratta di uno strumento finanziario che permetterà alla Commissione di rispondere rapidamente alle crisi. Anche se la Commissione mobiliterà i fondi con la necessaria rapidità, il Parlamento continuerà ad esercitare il suo controllo in veste di autorità di bilancio. Voteremo sui fondi ed esamineremo le relazioni della Commissione sul modo in cui vengono spesi. Ci aspettiamo che la Commissione utilizzi tali fondi per rispondere alle crisi acquistando medicinali, assumendo medici o infermieri, noleggiando aerei per trasportare medicinali, infermieri o forze di polizia - a seconda della necessità - nelle zone di crisi, ovunque esse siano, non necessariamente in Europa. In passato, l’Unione è stata giustamente criticata per essere troppo lenta nel reagire alle crisi. Non siamo riusciti a dare una risposta immediata quando la sua necessità era più che evidente, e questa proposta fa parte dei lodevoli sforzi del Commissario Patten intesi a migliorare il programma di aiuti dell’Unione, che come minimo è un po’ caotico. Mi auguro vivamente che il Parlamento sostenga la proposta, ma tornerò su questo punto. Saremmo molto interessati a sapere, quando il Commissario risponderà alla discussione, se è in grado di descrivere i tipi di situazioni in cui prevede si possa utilizzare questo strumento, anche se naturalmente abbiamo anche noi qualche idea in proposito. Diversi colleghi che hanno letto la relazione mi hanno chiesto perché, se la proposta è così buona, sono stati presentati numerosi emendamenti. La proposta originaria della Commissione risale all’aprile dell’anno scorso, dopodiché non è successo nulla. Sembra sia stata bloccata dalla Presidenza francese, senza spiegazioni riguardo a quanto stava avvenendo. Ho quindi presentato un’interrogazione per chiedere chiarimenti e miracolosamente - ma forse è solo una coincidenza - la Presidenza francese e la Commissione si sono riunite per discutere e sbloccare la situazione. E’ stato proposto un testo alternativo ma, mi spiace dirlo, il Consiglio non ha mai avuto la cortesia di comunicare la nuova versione al Parlamento. Pertanto, i numerosi emendamenti nella mia relazione costituiscono un tentativo di correggere la proposta originaria e ci consentono di commentare il nuovo testo di compromesso che siamo riusciti a procurarci, sebbene non ci sia mai stato trasmesso ufficialmente. Il Parlamento ha a disposizione una sola lettura, altra considerazione cui non è stato posto rimedio al Vertice di Nizza sul democratico. Si dovrebbe ovviamente seguire la procedura di codecisione, ma non è così. Tuttavia, abbiamo minacciato di usare la nostra unica lettura per bloccare la proposta - come nel famoso caso dell’isoglucosio di alcuni anni fa - e se ci rifiutiamo di presentare un parere, la procedura non può proseguire. Pertanto, abbiamo la possibilità di opporre un veto reale. Fortunatamente, però, la commissione parlamentare ha esaminato la proposta con grande attenzione ed è favorevole alla sua adozione. Di conseguenza, sono stati proposti numerosi emendamenti. Per concludere, non intendo esaminare gli emendamenti nei dettagli, ma sono lieto di affermare che la commissione ha approvato gli emendamenti quasi all’unanimità, con l’unica eccezione dei conservatori britannici. Senza dubbio spiegheranno le loro ragioni. Quello è il partito che mi sono sentito obbligato a lasciare perché era diventato completamente negativo nei confronti dell’Europa. Mi auguro vivamente che, quando voteremo la proposta, assumeranno infine un atteggiamento positivo e le accorderanno il loro sincero sostegno."@it9
lpv:translated text	". Monsieur le Président, la présente proposition a pour but de débloquer des fonds afin que l'Union apporte une réponse rapide et non militaire à des situations de crise. Cela relève du premier pilier - pour ceux qui connaissent le jargon de l'Union - sous la responsabilité de la Commission. Il ne s'agit pas d'une force de réaction rapide de type militaire qui, bien entendu, relève du deuxième pilier et de la responsabilité du Conseil de ministres. On m'a toutefois invité, pressé et demandé de dévoiler comment j'allais déployer les soldats, les tanks et les avions de la commission des affaires étrangères, des droits de l'homme, de la sécurité commune et de la politique de défense. On m'a demandé si nous avions l'intention d'utiliser des bases navales à Chypre et de nous exprimer devant une assemblée de soldats canadiens. Que les choses soient claires : cela n'a rien à voir avec la force militaire de réaction rapide, il s'agit d'un instrument financier permettant à la Commission de réagir rapidement à des crises. Bien que la Commission débloquera les fonds aussi rapidement que nécessaire, le Parlement gardera un contrôle en tant que détenteur à 50 % de l'autorité budgétaire. Nous voterons sur l'enveloppe financière et attendrons les rapports de la Commission sur la manière dont l'argent a été dépensé. La Commission devrait utiliser cet argent pour répondre à crises, en achetant des médicaments, en engageant des médecins ou des infirmières, en affrétant des avions pour le transport de médicaments, de personnel soignant ou de policiers - tout ce qui peut s'avérer nécessaire - vers la zone en crise où qu'elle soit - et pas nécessairement en Europe. Par le passé, l'Union a été critiquée à juste titre pour sa lenteur à répondre aux crises. Nous n'avons pas pu intervenir rapidement lorsque cela s'avérait clairement indispensable ; aussi cette proposition s'inscrit-elle dans le cadre des efforts louables déployés par le commissaire Patten pour améliorer le programme d'aide de l'Union qui se trouve dans un piteux état, c'est le moins que l'on puisse dire. J'espère de tout cœur que le Parlement l'approuvera - je reviendrai là-dessus. Nous aimerions savoir, lorsque le commissaire répondra à ce débat, dans quels types de situation il envisage d'utiliser ce dispositif même si, bien entendu, nous avons certaines idées à ce sujet. Plusieurs collègues ayant lu le rapport m'ont demandé si l'idée était si bonne que cela, vu la multitude d'amendements déposés. La proposition initiale de la Commission date d'avril de l'année dernière, et après, plus rien ! Le projet a été bloqué, semble-t-il, par la présidence française, sans aucune explication. J'ai donc posé une question durant l'heure des questions réclamant une explication et, comme par miracle - mais il n'y avait peut-être aucun rapport - la présidence française et la Commission se sont réunies pour négocier et mettre un terme au blocage. Elles ont proposé une nouvelle version du texte que le Conseil, je le regrette, n'a jamais daigné communiquer au Parlement. Ainsi, les nombreux amendements qui se trouvent dans mon rapport ont pour but de modifier la proposition initiale et de nous permettre de commenter le nouveau texte de compromis que nous sommes parvenus à obtenir bien qu'il ne nous ait jamais été transmis officiellement. La proposition ne fait l'objet que d'une seule lecture au Parlement - un autre aspect du déficit démocratique qui n'a pas été réglé lors du sommet de Nice. Dans ce cas, la codécision devrait s'appliquer, mais ce n'est pas le cas. Nous avons quand même pu menacer d'utiliser cette unique lecture pour rejeter la proposition - à l'instar de ce qui s'est passé il y a quelques années avec l'isoglucose - or, si nous refusons de rendre un avis, les choses ne peuvent plus avancer. Nous disposons donc d'un véritable pouvoir de veto. Mais, heureusement, la commission compétente a examiné la proposition dans le détail et est en faveur de celle-ci. D'où les nombreux amendements déposés par la commission. Enfin - je n'entrerai pas dans les détails des amendements -, je me réjouis que la commission ait adopté ces amendement à la quasi-unanimité, à l'unique exception des conservateurs britanniques. Ceux-ci ne manqueront certainement pas de nous expliquer pourquoi. C'est ce parti que je me suis senti obligé de quitter parce qu'il était devenu totalement réfractaire à l'Europe. J'espère vivement qu'au moment du vote, ils se montreront enfin positifs et apporteront tout leur soutien à cette proposition."@fr6
rdf:type	lpv_eu:Speech4
dcterms:Date	"2001-01-17"^^xsd:date4
dcterms:Is Part Of	lp_eu:Oprettelse af en beredskabsordning4
dcterms:Language	"en"^^xsd:language4
lpv:document identification number	"en.20010117.2.3-047"4
lpv:hasSubsequent	lp_eu:2001-01-17-Speech-3-0484
lpv:speaker	lp:Bill Newton Dunn4

Named graphs describing this resource:

The resource appears as object in 2 triples

Context graph