Local view for "http://purl.org/linkedpolitics/eu/plenary/2000-09-20-Speech-3-133"
| Predicate | Value (sorted: default) |
|---|---|
| rdf:type | |
| dcterms:Date | |
| dcterms:Is Part Of | |
| dcterms:Language | |
| lpv:document identification number |
"en.20000920.12.3-133"4
|
| lpv:hasSubsequent | |
| lpv:speaker | |
| lpv:spoken text |
"Monsieur le Président, la proposition de règlement qui nous est soumise est relative au régime spécifique d'échanges avec les pays tiers concernant les produits hors Annexe 1, dont la principale disposition prévoit l'octroi de restitutions à l'exportation au titre des produits agricoles incorporés. L'Annexe 1 du traité définit la liste des produits ayant vocation à faire l'objet d'une OCM au titre de la PAC. Ce sont les produits agricoles de base et les produits issus de la première transformation. Les produits hors Annexe 1 sont ceux de la seconde transformation.
Tels sont les éléments constitutifs d'un véritable mécanisme de vigilance, que nous estimons indispensable de mettre en place pour nous assurer que l'ouverture du RPA fonctionne bien conformément aux objectifs pour lesquels nous l'acceptons. Cependant, à terme, la question que nous devons traiter aujourd'hui dans l'urgence, ne recevra de solution durable que si les négociateurs communautaires, lors des prochaines échéances de l'OMC, reçoivent des instructions claires pour que les intérêts de nos productions hors Annexe 1 soient adéquatement pris en compte et pour que les liens étroits, tissés par nos industriels-transformateurs, avec nos producteurs de matières premières agricoles et leurs territoires, puissent être préservés et développés.
Le problème qui apparaît désormais en pleine lumière et auquel la Communauté doit faire face à partir de cette année, est celui de l'insuffisance du montant des restitutions par rapport aux besoins, en raison des consolidations consenties par la Communauté dans le cadre des accords de Marrakech.
Dans la recherche de solutions à ce problème difficile, mais aux enjeux lourds pour nos producteurs et nos transformateurs de produits agricoles, on ne peut pas dire que la Commission ait fait preuve d'une imagination débordante. À côté du retrait pur et simple de certains produits de la liste d'éligibilité aux restitutions, qui pose de difficiles problèmes de gestion aux secteurs concernés, une solution unique, comme à l'habitude, nous est présentée : celle de l'extension du régime de perfectionnement actif qui permet l'importation de matières premières agricoles au prix dit mondial, dès lors que les produits transformés, dans lesquels elles sont incorporées, sont réexportés.
Aucune solution alternative au RPA n'a été sérieusement étudiée. Les perspectives ouvertes par certains États membres, comme l'Allemagne ou l'Autriche, ont été aussitôt refermées, toute proposition alternative étant déclarée a priori incompatible avec les contraintes dans lesquelles nous nous sommes enserrés au GATT.
Dans ces conditions, force nous est, bien évidemment, de prendre prioritairement en considération l'importance du secteur concerné et le poids des exportations. Or, les exportations de produits transformés hors Annexe 1, en forte croissance, représentent à elles seules 25 % des exportations totales des produits de l'ensemble du secteur agricole et alimentaire, et de ce seul secteur dépendent 2,5 millions d'emplois très répartis sur nos différents territoires. Pour ces productions, un accès additionnel au RPA constitue au moins une solution partielle, rapidement utilisable, permettant, dans l'immédiat, de garantir la compétitivité des produits hors Annexe 1, en l'absence de propositions alternatives.
Notre commission de l'agriculture et du développement rural a considéré que les modalités d'application du RPA additionnelles devaient être déterminées de manière à permettre effectivement aux entreprises d'y recourir dans les limites des possibilités prévues par les bilans prévisionnels, afin de pouvoir maintenir une quantité suffisante de restitutions pour les entreprises qui ne peuvent pas en faire usage, soit pour éviter les OGM, soit par absence de matières premières disponibles sur le marché mondial, soit encore par manque de personnel ou d'infrastructures appropriées.
Cela dit, le RPA présente cependant une série d'inconvénients et de risques. D'abord, un inconvénient de principe : le RPA constitue en effet, en soi, un contournement de la préférence communautaire. Or, l'industrie agro-alimentaire européenne doit être incitée à donner la préférence aux matières premières communautaires. Cela implique que le RPA, malgré l'extension qui nous est proposée, doit absolument rester un régime résiduel, ne pas devenir un instrument structurel, demeurer une solution de dernier recours, à mettre en œuvre uniquement lorsqu'il y a un déficit réel de restitutions.
C'est pourquoi nous proposons une série d'amendements qui doivent être pris en considération globalement et qui tendent à renforcer ce caractère résiduel du RPA. Nous estimons que toute extension du RPA doit faire l'objet d'un encadrement et d'un suivi très stricts. C'est pourquoi nous sommes favorables à un contingentement du régime. C'est pourquoi aussi nous proposons que la Commission présente au Parlement européen un rapport intérimaire précis, à l'issue de la première année de mise en œuvre du nouveau régime, en faisant notamment le point pour chaque OCM concernée. Nous disposerons ainsi d'un instrument de suivi et de contrôle qui nous permettra de nous assurer que l'ouverture du RPA reste limitée, qu'il porte uniquement sur les quantités réellement nécessaires, qu'il n'a pas d'effet négatif sur nos producteurs de matières premières et qu'il ne se concentre pas sur certaines OCM, au risque de les déséquilibrer.
Un second inconvénient du RPA est sa particulière complexité et la lourdeur des procédures qu'il fait peser, notamment sur les PME. Il faudra donc favoriser l'accès de ces dernières aux restitutions, qui restent moins lourdes à gérer et, dans ce cadre, les exempter de présentation de certificats jusqu'à un plafond de 50 000 euros par an, modulable. Rappelons-nous que les restitutions, notamment pour les produits alimentaires transformés, sont loin d'être réservées aux seules grandes entreprises. Elles jouent un rôle essentiel pour les PME."@fr6
|
| lpv:spokenAs | |
| lpv:translated text |
"Hr. formand, det forslag til forordning, der er forelagt os, angår den særlige handelsordning med tredjelandene om produkter, som ikke er opført i bilag 1, hvis hovedbestemmelse fastlægger eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der indgår i en vare. Traktatens bilag 1 definerer produktlisten, der er som skabt til at være genstand for en FMO under den fælles landbrugspolitik. Dette gælder basislandbrugsprodukter og produkter i første forarbejdningsled. Produkterne uden for bilag 1 er dem i andet forarbejdningsled.
Dette er de bærende elementer i en egentlig overvågningsmekanisme, som vi finder er uundværlig for at sikre os, at udvidelsen af den aktive forædlingsordning fungerer i overensstemmelse med de målsætninger, som vi har sat os for at kunne godkende den. Men det spørgsmål, som vi i dag behandler som en hastesag, vil ikke finde frem til nogen bæredygtig løsning på længere sigt, medmindre Fællesskabets forhandlere ved udløbet af de næste FMO'er modtager nogle klare instruktioner, der skal sørge for, at der bliver taget tilstrækkeligt højde for interessen for vores produktioner uden for bilag 1, og at de stærke bånd, som vores forarbejdningsindustrier har knyttet til vores landbrugsråvareproducenter og deres regioner, kan blive bevaret og udviklet.
Det problem, der nu kommer helt frem i lyset, og som Fællesskabet skal tage stilling til allerede i år, er restitutionernes utilstrækkelighed i forhold til behovet som følge af de bundne satser, som Fællesskabet har fastlagt inden for rammerne af Marrakech-aftalen.
Man kan ikke sige, at Kommissionen har udvist nogen overvældende opfindsomhed i jagten på løsninger på dette svære problem, hvilket har store omkostninger for vores producenter og forarbejdningsvirksomheder inden for landbrugsvarer. Ud over at man slet og ret har fjernet visse produkter fra restitutionsberettigelseslisten, hvilket skaber store forvaltningsmæssige problemer i de involverede sektorer, er vi blevet præsenteret for en samlet løsning som sædvanlig, nemlig en udvidelse af proceduren for aktiv forædling, der gør det muligt at importere landbrugsråvarer til såkaldte verdensmarkedspriser, når blot de forarbejdede produkter, i hvilke de indgår, reeksporteres.
Man har ikke lavet nogle seriøse undersøgelser af alternative løsninger til aktiv forædling. De perspektiver, som nogle medlemslande og heriblandt Tyskland og Østrig har åbnet op for, er blevet afvist på stedet, eftersom ethvert alternativt forslag på forhånd er erklæret inkompatibelt med de begrænsninger, som vi har lagt os fast på i GATT.
Under disse betingelser bliver vi selvfølgelig nødt til først og fremmest at tage størrelsen af den involverede sektor og eksportomfanget i betragtning. Den stærkt stigende eksport af forarbejdede produkter uden for bilag 1 repræsenterer alene 25% af den totale eksport af produkter fra den samlede landbrugs- og fødevaresektor, og 2,5 millioner jobs vidt fordelt på vores forskellige territorier afhænger alene af denne sektor. For disse produktioner er en ekstra adgang til aktiv forædling i det mindste en delvis løsning, der hurtigt kan tages i brug, og som gør det muligt i første omgang at garantere konkurrenceevnen for produkter uden for bilag 1 i mangel af alternative forslag.
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har overvejet, at de supplerende gennemførelseskriterier for aktiv forædling skulle fastsættes, således at firmaerne havde en effektiv mulighed for at søge hjælp heri inden for de fastlagte grænser i de foreløbige opgørelser, således at man kan opretholde et tilstrækkeligt antal restitutioner til de virksomheder, der ikke har mulighed for at gøre brug af dem, enten for at undgå GMO'er, i mangel af disponible råvarer på verdensmarkedet eller i mangel af mandskab eller nødvendige infrastrukturer.
Når dette er sagt, så er der en række ulemper og risici ved aktiv forædling. Først og fremmest en principiel ulempe, nemlig at aktiv forædling i sig selv udgør en omgåelse af fællesskabspræferencen. For den europæiske landbrugs- og fødevareindustri skal tilskyndes til at foretrække råvarer med oprindelse inden for Fællesskabet. Dette indebærer, at aktiv forædling på trods af den foreslåede udvidelse absolut må forblive en sekundær ordning og ikke udvikle sig til et strukturelt værktøj, men derimod være en sidste løsning, som kun skal iværksættes, når der er et reelt underskud af restitutioner.
Derfor foreslår vi en række ændringer, der skal ses ud fra en global synsvinkel, og som forsøger at styrke denne sekundære karakter af en aktiv forædlingsordning. Vi forudser, at enhver udvidelse af den aktive forædlingsordning skal være genstand for rammebestemmelser og en meget stram opfølgning. Derfor er vi fortalere for en kvoteordning. Og derfor foreslår vi også, at Kommissionen fremlægger en nøje interimsbetænkning i Europa-Parlamentet ved udgangen af det første år for iværksættelsen af den nye ordning med særlig vægt på de enkelte, involverede FMO'er. Vi råder således over et opfølgnings- og kontrolinstrument, der vil gøre det muligt for os at sikre, at udvidelsen af den aktive forædlingsordning forbliver begrænset og udelukkende angår de mængder, der virkelig er brug for, at den ikke har nogen negativ indvirkning på vores råvareproducenter, og at den ikke koncentreres på nogle få FMO'er med risiko for at destabilisere dem.
En anden ulempe ved aktiv forædling er dens særlige kompleksitet og de omfattende procedurer, der især er et problem for de små og mellemstore virksomheder. Det er altså nødvendigt at fremme sidstnævntes adgang til restitutionerne, der er knap så besværlige at forvalte, og i denne forbindelse fritage dem for forelæggelse af licenser på op til 50.000 euro om året, hvis beløb kan varieres. Lad os huske på, at restitutionerne og særligt dem for forarbejdede fødevarer langt fra kun er forbeholdt store virksomheder. De spiller en vigtig rolle for de små og mellemstore virksomheder."@da1
".
Herr Präsident, der Vorschlag für eine Verordnung, der uns unterbreitet wurde, bezieht sich auf eine spezielle Handelsregelung mit Drittländern bezüglich der Erzeugnisse, die nicht unter Anhang I fallen. In der wichtigsten Bestimmung sind Ausfuhrerstattungen für die enthaltenen landwirtschaftlichen Erzeugnisse vorgesehen. In Anhang I des Vertrages ist eine Liste der Erzeugnisse festgelegt, die für eine gemeinsame Marktorganisation im Rahmen der Gemeinsamen Agrarpolitik in Frage kommen. Dabei handelt es sich um landwirtschaftliche Grunderzeugnisse und Erstverarbeitungserzeugnisse. Die nicht unter Anhang I fallenden Erzeugnisse gehören zu den Zweitverarbeitungserzeugnissen.
Dies wären die Bestandteile eines echten Überwachungsmechanismus, dessen Einführung wir für unerlässlich halten, um sicher zu gehen, dass die erweiterte Anwendung der Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs entsprechend den von uns akzeptierten Zielen funktioniert. Auf längere Sicht jedoch wird die Frage, die wir heute dringlich behandeln müssen, nur dann eine dauerhafte Lösung finden, wenn die Verhandlungsführer der Gemeinschaft bei den nächsten mit der WTO anstehenden Gesprächen klare Instruktionen erhalten, damit die Interessen unserer nicht unter Anhang I fallenden Produktionen angemessen Berücksichtigung finden, und damit die engen Beziehungen, die von unseren Verarbeitungsbetrieben mit unseren Erzeugern der landwirtschaftlichen Grundstoffe und deren jeweiligen Territorien geknüpft wurden, erhalten und ausgebaut werden können.
Nun macht sich in aller Deutlichkeit ein Problem bemerkbar, dem sich die Gemeinschaft seit Beginn des Jahres stellen muss, dass nämlich der für die Erstattungen vorgesehene Betrag aufgrund der von der Gemeinschaft im Rahmen der Übereinkommen von Marrakesch zugesagten Höchstgrenzen im Verhältnis zum Bedarf nicht ausreicht.
Es lässt sich nicht gerade sagen, dass sich die Kommission bei der Suche nach Lösungen für dieses schwierige Problem mit schwerwiegenden Konsequenzen für unsere Erzeuger und Verarbeiter landwirtschaftlicher Produkte als überaus kreativ erwiesen hat. Abgesehen davon, dass bestimmte Erzeugnisse schlicht und einfach aus der Liste der Erzeugnisse gestrichen wurden, die Erstattungen beanspruchen können, was zu schwierigen Leitungsproblemen in den betroffenen Bereichen führt, wird uns, wie gewöhnlich, eine Einheitslösung unterbreitet, und zwar die Ausweitung der Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs, die die Einfuhr landwirtschaftlicher Rohstoffe zum sogenannten Weltmarktpreis ermöglicht, sofern die Verarbeitungsprodukte, in denen sie enthalten sind, reexportiert werden.
Zur Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs wurden keine Alternativlösungen ernsthaft geprüft. Die von einigen Mitgliedstaaten wie Deutschland oder Österreich aufgezeigten Perspektiven wurden sofort verworfen und jeder Alternativvorschlag von vornherein als unvereinbar mit den im Rahmen des GATT eingegangenen Beschränkungen erklärt.
Unter diesen Bedingungen bleibt uns offenbar nichts anderes übrig, als vorrangig die Bedeutung des jeweiligen Sektors und das Volumen der Ausfuhren in Betracht zu ziehen. Denn die stark zunehmenden Ausfuhren von Verarbeitungsprodukten, die nicht unter Anhang I fallen, stellen allein 25 % der Gesamtausfuhren der Erzeugnisse des gesamten landwirtschaftlichen und Nahrungsmittelsektors, und allein von diesem Sektor hängen 2,5 Mio. Arbeitsplätze ab, die weit über die einzelnen Territorien unserer Länder verteilt sind. Für diese Produktionsbereiche ist eine zusätzliche Zugangsmöglichkeit zur Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs zumindest eine schnell anwendbare Teillösung, wodurch unmittelbar die Wettbewerbsfähigkeit der nicht unter Anhang I fallenden Erzeugnisse gewährleistet werden kann, solange keine Alternativvorschläge vorliegen.
Der Ausschuss für Landwirtschaft und ländliche Entwicklung unseres Hauses war der Ansicht, dass die zusätzlichen Anwendungsmodalitäten der Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs so festgelegt werden sollen, dass sie den Betrieben tatsächlich ermöglichen, sie innerhalb der in den vorläufigen Bilanzen vorgesehenen Möglichkeiten in Anspruch zu nehmen. Somit können genügend Erstattungen für die Betriebe erhalten werden, die diese Regelung nicht nutzen können, weil sie entweder GVO vermeiden wollen oder weil auf dem Weltmarkt die entsprechenden Rohstoffe nicht verfügbar sind oder geeignetes Personal beziehungsweise entsprechende Infrastrukturen fehlen.
Allerdings weist die Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs eine Reihe von Nachteilen und Risiken auf. Zunächst wird im Grunde mit der Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs die Präferenzregelung der Europäischen Gemeinschaft umgangen. Die europäische Ernährungswirtschaft muss jedoch zum bevorzugten Einsatz von Rohstoffen der Gemeinschaft motiviert werden. Daraus folgt, dass die Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs trotz der uns vorgeschlagenen Ausweitung eine absolute Ausnahmeregelung bleiben muss und kein Strukturinstrument werden darf. Auf diese Lösung darf nur im Notfall zurückgegriffen werden, wenn tatsächlich nicht genügend Erstattungen verfügbar sind.
Deshalb schlagen wir eine Reihe von Änderungen vor, die insgesamt berücksichtigt werden müssen, und die darauf gerichtet sind, den Ausnahmecharakter der Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs zu verstärken. Wir sind der Ansicht, dass für jede Ausweitung der Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs ein fester Rahmen und eine konsequente Begleitung erforderlich sind. Daher befürworten wir, diese Regelung nur mit Einschränkungen anwenden. Aus diesem Grund schlagen wir auch vor, dass die Kommission dem Europäischen Parlament am Ende des ersten Jahres nach Einführung der neuen Regelung einen ausführlichen Zwischenbericht vorlegt, in dem für jede GMO eine Auswertung vorgenommen wird. Somit werden wir über ein Überwachungs- und Kontrollinstrument verfügen, mit dem wir sicher sein können, dass die erweiterte Anwendung der Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs weiterhin eingeschränkt bleibt und sich nur auf die wirklich notwendigen Mengen bezieht, dass keine negativen Auswirkungen auf unsere Rohstofferzeuger zu erwarten sind und dass sie sich nicht auf bestimmte GMO konzentriert, deren Gleichgewicht dadurch gestört werden könnte.
Ein zweiter Nachteil der Regelung des aktiven Veredelungsverkehrs besteht in ihrer besonderen Komplexität und den schwerfälligen Verfahren, mit denen die KMU belastet werden. Folglich sollte deren Zugang zu den weniger schwer zu verwaltenden Erstattungen gefördert werden. In diesem Zusammenhang sollten sie bis zu einer – flexiblen – Obergrenze von 50 000 Euro jährlich von der Vorlage von Bescheinigungen befreit werden. Denken wir daran, dass die Erstattungen vor allem für verarbeitete Nahrungsmittel keineswegs nur den Großbetrieben vorbehalten sind, sondern auch eine wesentliche Rolle für die KMU spielen."@de7
".
Mr President, the proposal for a regulation before us relates to the scheme specifically covering exchanges of non-Annex 1 products with third countries, the main provision of which is for the granting of export refunds in respect of incorporated agricultural products. Annex 1 of the Treaty defines the list of products eligible for a COM under the CAP. These are basic agricultural products and products that have undergone initial processing. Non-Annex 1 products are those that have been processed a second time.
These, then, are the component elements of a genuine monitoring tool which we think it essential to implement in order to ensure that the new agricultural product refunds are operating in accordance with the objectives which justify our agreeing to them. In the longer term, however, there will only be a lasting solution to the issue we are to deal with today as a matter of urgency if, when the WTO agreements next come up for renewal, Community negotiators receive clear instructions to the effect that adequate account must be taken of the interests of our non-Annex 1 products and that the close links forged by our processing industries with our producers of agricultural raw materials and their countries must be maintained and consolidated.
The problem which has now come fully to light and which the Community has to deal with as from this year is the fact that, because of the consolidations granted by the Community under the Marrakesh agreements, refunds are no longer sufficient in relation to needs.
The Commission cannot be said to have been overly imaginative in seeking solutions to this difficult problem, where a lot is at stake for our manufacturers and processors of agricultural products. Other than simply withdrawing certain products from the list of those eligible for refunds and in that way causing difficult administrative problems for the sectors concerned, one solution alone presents itself, as usual: that of extending the system of active improvement which allows agricultural raw materials to be imported at the so-called world market price, as long as the processed products in which they are incorporated are re-exported.
No alternative solution to the system of refunds on agricultural products has been seriously looked into. Other windows onto the subject, opened by certain Member States such as Germany and Austria, were immediately closed again, since any alternative proposal was declared out of hand to be incompatible with the constraints to which we have subjected ourselves under the GATT agreement.
In the circumstances, we obviously have to give primary consideration to the size of the sector concerned and to the volume of exports. Rapidly increasing exports of non-Annex 1 processed products alone represent 25% of total exports of products from the food and agricultural sector as a whole, and 2.5 million jobs, widely distributed among the different countries of Europe, depend upon this single sector. For these products, additional access to agricultural product refunds at least constitutes a partial, quick fix solution which, in the absence of alternative proposals, makes it possible immediately to guarantee the competitiveness of non-Annex 1 products.
The parliamentary Committee on Agriculture and Rural Development has maintained that the ways in which the additional agricultural product refunds were applied should be determined in such a way as effectively to enable companies to have recourse to these within the acceptable limits laid down by the supply balances. In this way, it would be possible to maintain a sufficient quantity of refunds for companies which cannot make use of these, either in order to avoid GMOs or because of the unavailability of raw materials on the world market or the lack of staff or appropriate infrastructures.
That said, agricultural product refunds present a range of risks and disadvantages. First of all, a disadvantage in terms of principle: agricultural product refunds do, indeed, by their nature circumvent the Community’s expressed preference. The European agri-foodstuffs industry ought to be encouraged to give preference to Community raw materials. This implies that, despite the extension proposed to us, the agricultural product refunds ought definitely not to become a structural tool but ought to remain a residual scheme and a last resort solution, to be implemented only when there is a real shortage of refunds.
That is why we are proposing a series of amendments which ought to be taken into consideration overall to reinforce this residual character of the agricultural product refunds. We believe that any extension to the agricultural product refunds should be subject to very strict supervision and follow-up. That is why we are in favour of establishing quotas for the scheme. That is why we are also proposing that, at the end of the first year in which the scheme has been implemented, the Commission should present the European Parliament with a precise interim report providing, in particular, an update on the situation regarding each COM concerned. In that way, we shall have a tool of superintendence and control with which to ensure that agricultural product refunds are of limited availability, that the amounts concerned are no more than are really needed, that they do not have an adverse effect upon our own producers of raw materials and that they are not concentrated upon a limited number of COMs at the risk of destabilising these.
A second disadvantage of the system of agricultural product refunds is the particular complexity and the cumbersome procedures it imposes upon SMEs in particular. The latter ought to be given easier access to these refunds, which remain more straightforward to administer, and, in this context, they ought to be exempted from presentation of certificates up to an adjustable ceiling of EUR 50 000 per year. Bear in mind that the refunds, particularly for processed food products, are far from being reserved solely for large businesses. They play an essential role where SMEs are concerned."@en3
"(FR) Señor Presidente, la propuesta de reglamento que nos ha sido presentada se refiere al régimen específico de intercambios con los países terceros en lo relativo a los productos excluidos del Anexo 1, cuya principal disposición prevé la concesión de restituciones a la exportación para los productos agrícolas incorporados. El Anexo 1 del tratado define la lista de productos que pueden ser objeto de una OCM a título de la PAC. Son los productos agrícolas de base y los productos obtenidos de una primera transformación. Los productos excluidos del Anexo 1 son los de segunda transformación.
Estos son los elementos constitutivos de un verdadero mecanismo de vigilancia, cuya puesta en práctica consideramos indispensable para asegurarnos que la ampliación del RPA funciona efectivamente en consonancia con los objetivos para los cuales la aceptamos. Sin embargo, a largo plazo, la cuestión que hoy debemos tratar con urgencia sólo tendrá una solución duradera si los negociadores comunitarios, con ocasión de los próximos vencimientos de la OMC, reciben una clara instrucción para que los intereses de nuestras producciones excluidas del Anexo 1 sean adecuadamente consideradas, y para que los estrechos vínculos tejidos por nuestras industrias transformadoras con nuestros productores de materias primas agrícolas y sus territorios, puedan ser conservados y desarrollados.
El problema que a partir de ahora surge a plena luz, y que la Comunidad debe afrontar desde este año, es el de la insuficiencia del importe de las restituciones frente a las necesidades, debido a las consolidaciones consentidas por la Comunidad en el marco de los Acuerdos de Marrakech.
No se puede decir que la Comisión haya mostrado una imaginación desbordante en la búsqueda de soluciones a este difícil problema, de gran trascendencia para nuestros productores y nuestros transformadores de productos agrícolas. Además de la retirada pura y simple de algunos productos de la lista de elegibilidad para las restituciones, que genera complejos problemas de gestión para los sectores afectados, se nos propone, como siempre, una única solución: la de la ampliación del régimen de perfeccionamiento activo, que permite la importación de materias primas agrícolas al denominado precio mundial, siempre que los productos transformados, en los que se encuentran incorporadas, sean reexportados.
No se ha estudiado seriamente ninguna solución alternativa al RPA. Las perspectivas avanzadas por algunos Estados miembros, como Alemania o Austria, se han rechazado de inmediato, y toda propuesta alternativa ha sido declarada a priori incompatible con los condicionantes a los que nos hemos sometido dentro del GATT.
En estas condiciones, nos vemos obligados, evidentemente, a tomar en consideración de forma prioritaria la importancia del sector afectado y el peso de las exportaciones. Ahora bien, las exportaciones de productos transformados excluidos del Anexo 1, en rápido crecimiento, representan por sí solas el 25% del total de las exportaciones de los productos del sector agrícola y alimentario, y sólo de este sector dependen 2,5 millones de puestos de trabajo muy repartidos entre nuestros distintos territorios. Para estas producciones, un acceso adicional al RPA supone al menos una solución parcial, rápidamente utilizable, que permite garantizar de inmediato la competitividad de los productos excluidos del Anexo 1, a falta de propuestas alternativas.
Nuestra Comisión de Agricultura y Desarrollo Rural ha considerado que las modalidades adicionales de aplicación del RPA deberían determinarse de forma que las empresas pudieran efectivamente recurrir a ellas en los límites de las posibilidades contempladas por los planes de previsión, con el fin de poder mantener una cantidad suficiente de restituciones para las empresas que no puedan utilizarlas, ya sea para evitar los productos modificados genéticamente, ya sea por la falta de materias primas disponibles en el mercado mundial, o bien incluso por la falta de personal o de infraestructuras adecuadas.
Dicho esto, el RPA presenta a pesar de todo una serie de riesgos y de inconvenientes. En primer lugar, un inconveniente de partida: el RPA constituye por sí mismo una quiebra de la preferencia comunitaria. Sin embargo, debe fomentarse en la industria agroalimentaria europea la prioridad a las materias primas comunitarias. Esto implica que, a pesar de la ampliación que se nos propone, el RPA debe seguir siendo a cualquier precio un régimen residual, no convertirse en un instrumento estructural, ser una solución de última instancia a aplicar únicamente cuando haya un déficit real de restituciones.
Por ello, proponemos una serie de enmiendas que deben considerarse globalmente, y que tienden a reforzar este carácter residual del RPA. Pensamos que cualquier ampliación del RPA debe ser objeto de un marco y de un seguimiento muy estrictos. Por ello, somos partidarios de una restricción del régimen. Por ello también proponemos que la Comisión presente ante el Parlamento Europeo un informe provisional detallado, tras el primer año de aplicación del nuevo régimen, haciendo un balance concreto de cada OCM afectada. De este modo, dispondremos de un instrumento de seguimiento y de control que nos permitirá asegurarnos que la ampliación del RPA está limitada, que se refiere únicamente a las cantidades realmente necesarias, que no tiene efectos negativos para nuestros productores de materias primas y que no se concentra en ninguna OCM en concreto, con el consiguiente riesgo de desequilibrarla.
Un segundo inconveniente del RPA es su particular complejidad y lo gravoso de los procedimientos que recaen especialmente sobre las PYME. Habrá por tanto que fomentar el acceso de estas últimas a las restituciones, que son menos pesadas de gestionar, y, en este marco, eximirlas de la presentación de certificados hasta un techo modulable de 50 000 euros anuales. Recordemos que las restituciones están lejos de quedar reservadas únicamente para las grandes compañías, especialmente en cuanto a los productos alimentarios transformados."@es12
"Arvoisa puhemies, käsiteltäväksemme toimitettu ehdotus asetukseksi koskee kolmansien maiden kanssa käytävän liitteeseen I kuulumattomien tuotteiden kaupan erityisjärjestelmää, ja sen pääkohdassa säädetään vientitukien myöntämisestä tavaroihin sisältyville maataloustuotteille. Perustamissopimuksen liitteessä I on sellaisten tuotteiden luettelo, joihin sovelletaan yhteistä markkinajärjestelyä osana yhteistä maatalouspolitiikkaa. Luettelossa mainitaan perusmaataloustuotteet ja ensimmäisen jalostusasteen tuotteet. Liitteeseen I kuulumattomat tuotteet ovat toisen jalostusasteen tuotteita.
Nämä ovat sellaisen todellisen valvontamekanismin peruselementit, joka on arviomme mukaan välttämättä toteutettava, jotta voisimme olla varmoja siitä, että aktiivisen jalostusmenettelyn avaaminen toimii niiden tavoitteiden mukaisesti, joita varten me sen hyväksymme. Asiaan, jonka joudumme tänään käsittelemään kiireellisenä, ei kuitenkaan saada pitkän ajan kuluessa kestävää ratkaisua, elleivät yhteisön neuvotteluosapuolet saa yhteisen markkinajärjestelyn seuraavaan määräpäivään mennessä selviä ohjeita, jotta liitteeseen I kuulumattomien tuotteiden tuotannon etu otettaisiin asianmukaisesti lukuun ja jotta tiiviit suhteet, jotka jalostusteollisuutemme on solminut eurooppalaisiin maatalousraaka-aineiden tuottajiin ja heidän alueisiinsa, voidaan säilyttää ja jotta niitä voidaan kehittää.
Ongelma, joka on nyt selvästi näkyvissä ja johon yhteisön on tästä vuodesta lähtien tartuttava, on tukien määrän riittämättömyys tarpeisiin nähden, mikä johtuu yhteisön osana Marrakechissa tehtyä sopimusta myöntämistä konsolidoinneista.
Ei voida sanoa, että komissio olisi osoittanut ylitsevuotavaa mielikuvitusta etsiessään ratkaisuja tähän vaikeaan ongelmaan, johon liittyy maataloustuotteiden tuottajilla ja jalostajilla suuria panoksia. Sen rinnalla, että jotkin tuotteet yksinkertaisesti poistetaan tukeen oikeutettujen tuotteiden luettelosta, mikä aiheuttaa niille tuotannonaloille suuria hallinto-ongelmia, meille esitetään, kuten tavallista, yhtä ainoaa ratkaisua: aktiivisen jalostusmenettelyn laajentamista, jonka turvin maatalouden raaka-aineita saisi tuoda maahan niin sanotuin maailmanmarkkinahinnoin, kunhan raaka-aineita sisältävät jalostustuotteet vain viedään uudestaan pois maasta.
Yhtäkään aktiivisen jalostusmenettelyn vaihtoehtoa ei ole vakavasti tutkittu. Joidenkin jäsenvaltioiden, kuten Saksan ja Itävallan, avaamat väylät on saman tien tukittu, ja kaikki vaihtoehtoiset ehdotukset on julistettu etukäteen niiden rajoitusten kanssa yhteensopimattomiksi, joihin me olemme ahtaneet itsemme GATTissa.
Näissä olosuhteissa meidän on tietysti otettava ensisijaisesti huomioon tämän tuotannonalan merkittävyys ja sen viennin painoarvo. Kuitenkin on niin, että liitteeseen I kuulumattomien jalostustuotteiden voimakkaasti kasvava vienti muodostaa yksin 25 prosenttia kaikesta maatalous- ja elintarviketuotteiden viennistä, ja ainoastaan tästä tuotannonalasta riippuvaisia työpaikkoja on 2,5 miljoonaa hyvin hajallaan ympäri eri alueita. Tämän tuotannon osalta pääsy aktiivisen jalostusmenettelyn piiriin muodostaa ainakin nopeasti käyttöön otettavissa olevan osaratkaisun, jonka turvin voidaan taata liitteeseen I kuulumattomien tuotteiden lyhyen aikavälin kilpailukyky, kun vaihtoehtoisia ehdotuksia ei ole.
Parlamentin maatalouden ja maaseudun kehittämisen valiokunta on katsonut, että aktiivisen jalostusmenettelyn lisätoimien täytäntöönpanojärjestelyjen olisi oltava sellaiset, että yritysten on tosiasiassa mahdollista turvautua niihin alustavien taseiden asettamien mahdollisuuksien rajoissa, jotta voidaan varata riittävä määrä tukia yrityksille, jotka eivät voi käyttää järjestelmää, koska ne haluavat välttää GMO:ita, koska maailmanmarkkinoilla ei ole raaka-aineita tarjolla tai koska on pulaa henkilökunnasta tai sopivasta infrastruktuurista.
Tästä huolimatta aktiiviseen jalostusmenettelyyn liittyy haittoja ja riskejä. Ensinnäkin periaatteellinen haittapuoli: aktiivinen jalostusmenettely sinänsä merkitsee itse asiassa käännettä yhteisön etuuskohtelussa. Euroopan elintarviketeollisuutta on silti kannustettava asettamaan yhteisöstä tulevat raaka-aineet etusijalle. Tämä tarkoittaa sitä, että meille ehdotetusta laajentamisesta huolimatta aktiivisen jalostusmenettelyn on ehdottomasti pysyttävä marginaalisena järjestelynä, siitä ei saa tulla rakenteellista välinettä, ja sen on pysyttävä viimeisenä pelastautumiskeinona, jota voidaan käyttää ainoastaan silloin, kun kyseessä on todellinen tukivaje.
Tämän vuoksi ehdotamme joitakin tarkistuksia, jotka on otettava lukuun kokonaisvaltaisesti ja joilla on tarkoitus vahvistaa aktiivisen jalostusmenettelyn marginaalista luonnetta. Arviomme mukaan aktiivisen jalostusmenettelyn mahdollista laajentamista on rajattava, ja sitä on seurattava hyvin tiukasti. Tämän vuoksi kannatamme järjestelyn kiintiöintiä. Tämän vuoksi myös ehdotamme, että komissio esittäisi Euroopan parlamentille uuden järjestelyn käyttöönoton ensimmäisen vuoden jälkeen väliaikaisen kertomuksen, jossa se selvittäisi erityisesti kunkin yhteisen markkinajärjestelyn tilanteen. Siten Euroopan parlamentilla olisi käytettävissään seurannan ja valvonnan väline, jotta voidaan varmistaa, että aktiivisen jalostusmenettelyn avaaminen pysyy rajoitettuna ja marginaalisena, että se koskee vain todella tarpeellisia määriä, ettei sillä ole kielteisiä vaikutuksia raaka-aineiden tuottajiimme ja ettei se keskity tiettyihin yhteisiin markkinajärjestelyihin, koska se voi saattaa ne epätasapainoon.
Aktiivisen jalostusmenettelyn toinen haittapuoli on sen erityinen monimutkaisuus ja niiden menettelytapojen raskaus, joita siitä koituu etenkin pk-yrityksille. Olisi siis edistettävä pk-yritysten tuensaantimahdollisuuksia, sillä tukien hallinnointi ei ole niin raskasta, ja vapauttaa ne tässä yhteydessä todistusten esittämisestä 50 000 euron vuosittaiseen ja soviteltavaan rajaan asti. Älkäämme unohtako, että etenkin elintarvikejalosteiden osalta tukia ei ole varattu pelkästään suuryrityksille. Ne ovat tärkeitä pk-yrityksille."@fi5
"Signor Presidente, la proposta di regolamento che ci viene sottoposta riguarda il regime specifico di scambi con i paesi terzi relativamente ai prodotti non inclusi nell'Allegato 1, la cui disposizione principale prevede la concessione di restituzioni all'esportazione per i prodotti agricoli ivi contemplati. L'Allegato 1 del Trattato stabilisce l'elenco dei prodotti che dovrebbero essere oggetto di un'OCM nell'ambito della PAC. Sono i prodotti agricoli di base e i prodotti derivati dalla prima trasformazione. I prodotti non inclusi nell'Allegato 1 sono quelli della seconda trasformazione.
Questi sono gli elementi costitutivi di un vero meccanismo di vigilanza che, a nostro giudizio, è indispensabile istituire per assicurarci che l'apertura del RPA risponda esattamente agli obiettivi per i quali l'accettiamo. A termine, tuttavia, la questione che oggi dobbiamo affrontare per ovviare allo stato di emergenza troverà una soluzione duratura solo se i negoziatori comunitari, in occasione delle prossime scadenze dell'OMC, riceveranno istruzioni chiare affinché gli interessi delle nostre produzioni non incluse nell'Allegato 1 siano adeguatamente presi in considerazione e affinché gli stretti contatti intessuti dai nostri industriali-trasformatori con i nostri produttori di materie prime agricole e i loro territori possano essere preservati e sviluppati.
Il problema che ormai si manifesta in tutta chiarezza, e che la Commissione deve affrontare sin da quest'anno, è quello dell'ammontare insufficiente delle restituzioni rispetto al fabbisogno, visti i consolidamenti consentiti dalla Comunità nel quadro degli accordi di Marrakech.
Nella ricerca di soluzioni a questo problema difficile, ma con notevoli ripercussioni per i nostri produttori e trasformatori di prodotti agricoli, non si può dire che la Commissione abbia dato prova di grande fantasia. Accanto al ritiro puro e semplice di alcuni prodotti dall'elenco di ammissibilità alle restituzioni, che pone ardui problemi di gestione ai settori interessati, ci viene presentata, come di consueto, un'unica soluzione, vale a dire l'ampliamento del regime di perfezionamento attivo che consente l'importazione di materie prime agricole ad un prezzo detto "mondiale", nel momento in cui i prodotti trasformati, nei quali tali materie prime sono incorporate, vengono riesportati.
Non è stata studiata seriamente alcuna soluzione alternativa al RPA. Le prospettive aperte da alcuni Stati membri, per esempio Germania o Austria, sono state immediatamente richiuse, dichiarando qualsiasi proposta alternativa incompatibile con i vincoli che ci siamo autoimposti in seno al GATT.
In tali condizioni, è chiaro che ci corre l'obbligo di prendere prioritariamente in considerazione l'importanza del settore in questione e il peso delle esportazioni. Orbene, le esportazioni di prodotti trasformati non inclusi dell'Allegato 1, in forte crescita, rappresentano da sole il 25 per cento delle esportazioni totali dei prodotti dell'intero settore agroalimentare e da quest'unico settore dipendono 2,5 milioni di posti di lavoro variamente distribuiti sui nostri territori. Per queste produzioni, un accesso addizionale al RPA costituisce perlomeno una soluzione parziale, rapidamente attuabile, che consente nell'immediato di garantire, in mancanza di proposte alternative, la competitività dei prodotti non inclusi nell'Allegato 1.
La nostra commissione per l'agricoltura e lo sviluppo rurale ha ritenuto che le modalità addizionali di applicazione del RPA debbano essere stabilite in modo da permettere effettivamente alle aziende di ricorrervi nei limiti delle possibilità previste dai bilanci previsionali, in maniera da poter mantenere una quantità sufficiente di restituzioni per le aziende che non possano farne uso, vuoi per evitare gli OGM, vuoi per l'assenza di materie prime disponibili sul mercato mondiale, vuoi per la carenza di personale o infrastrutture appropriate.
Ciò detto, il RPA presenta nondimeno una serie di inconvenienti e di rischi. In primo luogo, un inconveniente di fondo: il RPA costituisce infatti, di per sé, un aggiramento della preferenza comunitaria. Orbene, l'industria agroalimentare europea deve essere incoraggiata a privilegiare le materie prime comunitarie. Ciò implica il fatto che il RPA, nonostante l'ampliamento che ci viene proposto, debba assolutamente restare un regime accessorio, non diventare uno strumento strutturale, rimanere una soluzione vista come ultima spiaggia, da attuare unicamente quando vi è un reale
di restituzioni.
Per questo, proponiamo una serie di emendamenti da prendere in considerazione nell'insieme, che tende a rafforzare questo carattere accessorio del RPA. Noi riteniamo che qualsiasi ampliamento del RPA debba essere sottoposto ad un inquadramento e ad un controllo estremamente rigorosi, ragion per cui siamo favorevoli ad un contingentamento del regime e proponiamo peraltro che la Commissione presenti al Parlamento europeo una relazione intermedia circostanziata, al termine del primo anno di attuazione del nuovo sistema, facendo soprattutto il punto per ogni OCM interessata. Disporremo così di uno strumento di verifica e di controllo che ci consentirà di assicurarci che l'apertura del RPA resti limitata, che tale regime riguardi unicamente le quantità realmente necessarie, che esso non abbia ripercussioni negative sui nostri produttori di materie prime e che non si concentri su alcune OCM col rischio di squilibrarle.
Un secondo inconveniente del RPA è la sua particolare complessità e le lungaggini delle procedure che esso fa gravare soprattutto sulle PMI. Occorrerà dunque favorire l'accesso di queste ultime alle restituzioni, che restano meno difficili da gestire e, in questo ambito, occorrerà esimerle dalla presentazione di certificati sino ad un tetto modulabile di 50.000 euro all'anno. Non dimentichiamo che le restituzioni, soprattutto per i prodotti alimentari trasformati, sono lungi dall'essere appannaggio delle sole grandi aziende. Esse svolgono un ruolo essenziale per le PMI."@it9
".
Mr President, the proposal for a regulation before us relates to the scheme specifically covering exchanges of non-Annex 1 products with third countries, the main provision of which is for the granting of export refunds in respect of incorporated agricultural products. Annex 1 of the Treaty defines the list of products eligible for a COM under the CAP. These are basic agricultural products and products that have undergone initial processing. Non-Annex 1 products are those that have been processed a second time.
These, then, are the component elements of a genuine monitoring tool which we think it essential to implement in order to ensure that the new agricultural product refunds are operating in accordance with the objectives which justify our agreeing to them. In the longer term, however, there will only be a lasting solution to the issue we are to deal with today as a matter of urgency if, when the WTO agreements next come up for renewal, Community negotiators receive clear instructions to the effect that adequate account must be taken of the interests of our non-Annex 1 products and that the close links forged by our processing industries with our producers of agricultural raw materials and their countries must be maintained and consolidated.
The problem which has now come fully to light and which the Community has to deal with as from this year is the fact that, because of the consolidations granted by the Community under the Marrakesh agreements, refunds are no longer sufficient in relation to needs.
The Commission cannot be said to have been overly imaginative in seeking solutions to this difficult problem, where a lot is at stake for our manufacturers and processors of agricultural products. Other than simply withdrawing certain products from the list of those eligible for refunds and in that way causing difficult administrative problems for the sectors concerned, one solution alone presents itself, as usual: that of extending the system of active improvement which allows agricultural raw materials to be imported at the so-called world market price, as long as the processed products in which they are incorporated are re-exported.
No alternative solution to the system of refunds on agricultural products has been seriously looked into. Other windows onto the subject, opened by certain Member States such as Germany and Austria, were immediately closed again, since any alternative proposal was declared out of hand to be incompatible with the constraints to which we have subjected ourselves under the GATT agreement.
In the circumstances, we obviously have to give primary consideration to the size of the sector concerned and to the volume of exports. Rapidly increasing exports of non-Annex 1 processed products alone represent 25% of total exports of products from the food and agricultural sector as a whole, and 2.5 million jobs, widely distributed among the different countries of Europe, depend upon this single sector. For these products, additional access to agricultural product refunds at least constitutes a partial, quick fix solution which, in the absence of alternative proposals, makes it possible immediately to guarantee the competitiveness of non-Annex 1 products.
The parliamentary Committee on Agriculture and Rural Development has maintained that the ways in which the additional agricultural product refunds were applied should be determined in such a way as effectively to enable companies to have recourse to these within the acceptable limits laid down by the supply balances. In this way, it would be possible to maintain a sufficient quantity of refunds for companies which cannot make use of these, either in order to avoid GMOs or because of the unavailability of raw materials on the world market or the lack of staff or appropriate infrastructures.
That said, agricultural product refunds present a range of risks and disadvantages. First of all, a disadvantage in terms of principle: agricultural product refunds do, indeed, by their nature circumvent the Community’s expressed preference. The European agri-foodstuffs industry ought to be encouraged to give preference to Community raw materials. This implies that, despite the extension proposed to us, the agricultural product refunds ought definitely not to become a structural tool but ought to remain a residual scheme and a last resort solution, to be implemented only when there is a real shortage of refunds.
That is why we are proposing a series of amendments which ought to be taken into consideration overall to reinforce this residual character of the agricultural product refunds. We believe that any extension to the agricultural product refunds should be subject to very strict supervision and follow-up. That is why we are in favour of establishing quotas for the scheme. That is why we are also proposing that, at the end of the first year in which the scheme has been implemented, the Commission should present the European Parliament with a precise interim report providing, in particular, an update on the situation regarding each COM concerned. In that way, we shall have a tool of superintendence and control with which to ensure that agricultural product refunds are of limited availability, that the amounts concerned are no more than are really needed, that they do not have an adverse effect upon our own producers of raw materials and that they are not concentrated upon a limited number of COMs at the risk of destabilising these.
A second disadvantage of the system of agricultural product refunds is the particular complexity and the cumbersome procedures it imposes upon SMEs in particular. The latter ought to be given easier access to these refunds, which remain more straightforward to administer, and, in this context, they ought to be exempted from presentation of certificates up to an adjustable ceiling of EUR 50 000 per year. Bear in mind that the refunds, particularly for processed food products, are far from being reserved solely for large businesses. They play an essential role where SMEs are concerned."@lv10
"Mijnheer de Voorzitter, de ontwerpverordening die ons is voorgelegd heeft betrekking op de specifieke handelsregeling met derde landen inzake producten die buiten bijlage I vallen, die hoofdzakelijk voorziet in het verlenen van exportrestituties voor in het document vermelde landbouwproducten. In bijlage I van het Verdrag staan de producten opgesomd die in aanmerking komen voor een GMO op grond van het GLB. Het betreft hier landbouwgrondstoffen en door de eerste verwerking verkregen producten. De producten die buiten bijlage 1 vallen zijn door de tweede verwerking verkregen producten.
Dat zijn de pijlers waarop een heus bewakingssysteem gebouwd moet worden, dat in onze ogen onmisbaar is om te garanderen dat de openstelling van het perfectioneringsstelsel inderdaad leidt tot de beoogde resultaten. Bij de behandeling van deze kwestie is thans spoed geboden, maar een oplossing voor de lange termijn kan slechts gevonden worden als de EU-onderhandelaars de komende onderhandelingen in het kader van de WTO met heldere instructies ingaan. Die dienen gericht te zijn op voldoende aandacht voor de belangen van onze productiesectoren die buiten bijlage I vallen en op behoud en verdere ontwikkeling van de hechte banden tussen onze industriële verwerkers van landbouwproducten en onze grondstofproducenten en hun regio’s.
Het probleem dat nu duidelijk aan het licht komt en waaraan de Gemeenschap vanaf dit jaar het hoofd zal moeten bieden is dat de begroting voor restituties niet toereikend is om in de behoeften te voorzien. Dit is een gevolg van de concessies die door de Gemeenschap zijn gedaan in het kader van de akkoorden van Marrakech.
In haar pogingen een oplossing te vinden voor deze moeilijke kwestie, die van grote betekenis is voor onze producenten en verwerkers van landbouwproducten, is de Commissie bepaald niet inventief geweest. Ze heeft bepaalde producten simpelweg van de lijst van voor restitutie in aanmerking komende producten geschrapt, met alle gevolgen van dien voor de getroffen sectoren. Daarnaast presenteert ze ons zoals gewoonlijk één enkele oplossing: een uitbreiding van het stelsel van actieve veredeling (RPA), waarmee landbouwgrondstoffen tegen wereldmarktprijzen kunnen worden ingevoerd mits ze als bewerkte producten heruitgevoerd worden.
De Commissie heeft geen enkel alternatief voor het RPA serieus bestudeerd. Alternatieve oplossingen die zijn aangereikt door sommige lidstaten, waaronder Duitsland en Oostenrijk, zijn onmiddellijk van de hand gewezen: de Commissie heeft ieder alternatief voorstel bij voorbaat onverenigbaar verklaard met de knellende GATT-verplichtingen.
Tegen die achtergrond kunnen we vanzelfsprekend alleen maar alle aandacht vestigen op het belang van de betrokken sector en de omvang van deze exporten. Het is zo dat de uitvoer van verwerkte producten die buiten bijlage I vallen fors stijgt en nu al 25% uitmaakt van de totale export van producten uit de landbouw- en voedingsindustrie. Deze sector biedt werk aan 2,5 miljoen mensen verspreid over het gehele grondgebied van de Unie. Bij gebrek aan alternatieven betekent een verruiming van de toegang tot het RPA voor die producenten op zijn minst een voorlopige oplossing, die snel soelaas biedt en de concurrentiepositie van de producten die buiten bijlage I vallen vooralsnog op peil houdt.
Onze Commissie landbouw en plattelandsontwikkeling heeft gemeend dat de aanvullende uitvoeringsmaatregelen voor actieve veredeling gericht moeten zijn op een effectief gebruik van het RPA door de ondernemingen binnen de grenzen van de in de voorlopige balans opgenomen ramingen. Aldus kan een deel van de restituties gereserveerd worden voor de ondernemingen die van het stelsel geen gebruik kunnen maken, hetzij wegens problemen met genetisch gemanipuleerde producten, hetzij wegens het ontbreken van grondstoffen op de wereldmarkt, hetzij wegens gebrek aan mankracht of geschikte infrastructuur.
Desalniettemin kleven er aan het RPA tal van bezwaren en zijn er de nodige risico’s aan verbonden. Een eerste bezwaar is principieel van aard: de regeling voor actieve veredeling als zodanig is strijdig met het stelsel van communautaire preferentie. De Europese landbouw- en voedingsindustrie moet juist aangespoord worden om voorrang te verlenen aan uit de Europese Unie afkomstige producten. Het regime voor actieve veredeling mag nu dan verruimd worden, het moet desondanks in alle opzichten zijn aanvullend karakter behouden en mag geen structureel instrument worden. Het dient een laatste redmiddel te blijven dat uitsluitend wordt ingezet wanneer er sprake is van een reëel restitutietekort.
Daarom stellen wij een aantal amendementen voor die als één pakket gezien moeten worden en waarmee het aanvullende karakter van het RPA versterkt wordt. Iedere uitbreiding van het stelsel moet ons inziens in een ruimer kader passen en gepaard gaan met een zeer gedegen follow-up. We zijn dan ook voorstander van een contingentering van de regeling. Tevens stellen we voor dat de Commissie het Parlement een gedetailleerd tussentijds verslag doet toekomen na afloop van het eerste toepassingsjaar van de nieuwe regeling. Daarin dient ze de stand van zaken toe te lichten van iedere betrokken GMO. Aldus zouden we over een opvolgings- en toezichtinstrument beschikken waarmee we kunnen controleren of de uitbreiding van het RPA inderdaad beperkt blijft tot de hoeveelheid daadwerkelijk gebruikte grondstoffen, geen nadelig effect heeft op onze grondstofproducenten en niet tot concurrentieverstoringen leidt door eenzijdige bevoordeling van bepaalde GMO’s.
Een tweede bezwaar tegen actieve veredeling betreft de complexiteit van dit stelsel en de logge procedures waarmee vooral de kleine en middelgrote ondernemingen te maken hebben. Het MKB moet dan ook meer gebruik kunnen maken van exportrestituties, die eenvoudiger te beheren zijn. Daartoe moet het MKB vrijgesteld worden van de certificaatverplichting, zulks tot een aanpasbaar plafond van 50.000 euro per jaar. Laten we niet vergeten dat exportrestituties, in het bijzonder restituties voor verwerkte voedingsproducten, zeker niet alleen zijn voorbehouden aan grote ondernemingen: ze zijn ook van essentieel belang voor het MKB."@nl2
"Senhor Presidente, a proposta de regulamento que nos é submetida diz respeito ao regime específico de trocas com os países terceiros relativo aos produtos extra Anexo I, cuja principal disposição prevê a atribuição de restituições à exportação aplicável aos produtos agrícolas. O Anexo I do Tratado estabelece a lista dos produtos vocacionados a serem objecto de uma OCM a nível da PAC. Tratase dos produtos agrícolas de base e dos produtos provenientes da primeira transformação. Os produtos extra Anexo I são os da segunda transformação.
Estes são os elementos constitutivos de um verdadeiro mecanismo de vigilância, que consideramos indispensável pôr em prática para garantirmos que a abertura do RPA funciona de facto nos termos dos objectivos para os quais a aceitamos. Todavia, a prazo, a questão que temos hoje de analisar com urgência só terá uma solução duradoura se as negociações comunitárias, nos próximos vencimentos da OMC, receberem instruções claras para que os interesses das nossas produções extra Anexo I sejam adequadamente tomados em linha de conta e para que os laços estreitos, tecidos pelos nossos industriaistransformadores, com os nossos produtores de matériasprimas agrícolas e respectivos territórios possam ser preservados e desenvolvidos.
O problema que ora surge à luz do dia e a que a Comissão tem de fazer face a partir deste ano é o da insuficiência do montante das restituições relativamente às necessidades, dadas as consolidações admitidas pela Comunidade no âmbito dos acordos de Marraquexe.
Na procura de soluções para este difícil problema, mas com pesadas consequências para os nossos produtores e os nossos transformadores de produtos agrícolas, não pode dizerse que a Comissão tenha dado provas de uma imaginação exuberante. A par da retirada pura e simples de alguns produtos da lista de elegibilidade para as restituições, que coloca difíceis problemas de gestão aos sectores em causa, apresentasenos uma única solução, como é costume: a do alargamento do regime de aperfeiçoamento activo (RPA), que permite a importação de matériasprimas agrícolas ao preço dito mundial, desde que os produtos transformados nos quais são incorporadas sejam reexportados.
Não foi estudada nenhuma solução alternativa séria ao RPA. As perspectivas abertas por alguns EstadosMembros, como a Alemanha e a Áustria, voltaram imediatamente a ser fechadas, sendo qualquer proposta alternativa declarada
incompatível com as imposições a que nos obrigámos no GATT.
Nestas condições, somos evidentemente forçados a tomar prioritariamente em consideração a importância do sector em causa e o peso das exportações. Ora, as exportações de produtos transformados extra Anexo I, em forte crescimento, representam só por si 25% das exportações totais dos produtos do conjunto do sector agrícola e alimentar, e só deste sector dependem 2,5 milhões de empregos bem distribuídos pelos nossos diferentes territórios. Para essas produções, um acesso adicional ao RPA constitui pelo menos uma solução parcial, rapidamente utilizável, permitindo, no imediato, garantir a competitividade dos produtos extra Anexo I, na ausência de propostas alternativas.
A nossa Comissão da Agricultura e do Desenvolvimento Rural considerou que as modalidades adicionais de aplicação do RPA deviam ser determinadas de forma a permitir efectivamente às empresas recorrerem a elas nos limites das possibilidades previstas pelos balanços de previsões, a fim de poder manter uma quantidade suficiente de restituições para as empresas que não as podem utilizar, seja para evitar os OGM, seja por ausência de matérias primas disponíveis no mercado mundial, seja ainda por falta de pessoal ou de infraestruturas adequadas.
Dito isto, o RPA apresenta, no entanto, uma série de inconvenientes e de riscos. Em primeiro lugar, um inconveniente de princípio: o RPA representa de facto, em si, um contornar da preferência comunitária. Ora, a indústria agroalimentar europeia deve ser incitada a dar preferência às matériasprimas comunitárias. Isto implica que o RPA, apesar da extensão que nos é proposta, tem absolutamente de se manter um regime residual, não se tornando um instrumento estrutural, tem de continuar a ser uma solução de último recurso, a usar exclusivamente quando há um défice real de restituições.
É por isso que propomos uma série de alterações que devem ser consideradas globalmente e que tendem a reforçar este carácter residual do RPA. Consideramos que qualquer extensão do RPA deve ser objecto de um enquadramento e de um acompanhamento muito rígidos. É por isso que somos favoráveis a uma contingentação do regime. É também por isso que propomos que a Comissão apresente ao Parlamento Europeu um relatório intercalar concreto, no final do primeiro ano de aplicação do novo regime, fazendo nomeadamente o balanço de cada OCM envolvida. Disporemos assim de um instrumento de acompanhamento e controlo que nos permitirá ter a garantia de que a abertura do RPA se mantém limitada, que incide exclusivamente sobre as quantidades realmente necessárias, que não tem um efeito negativo sobre os nossos produtores de matériasprimas e que não se concentra em determinadas OCM, com o risco de as desequilibrar.
Um segundo inconveniente do RPA é a sua complexidade específica e o peso dos procedimentos que origina, sobretudo para as PME. Assim, haverá que favorecer o acesso destas últimas às restituições, que continuam menos pesadas de gerir, e, neste contexto, isentálas da apresentação de certificados até um limite máximo flexível de 50 000 euros por ano. Recordese que as restituições, nomeadamente relativas aos produtos alimentares transformados, estão longe de estarem reservadas apenas às grandes empresas. Desempenham um papel essencial para as PME."@pt11
"Herr talman! Förslaget till förordning som överlämnats till oss gäller det särskilda systemet för handel med tredje land beträffande produkterna utanför bilaga 1, där huvudbestämmelsen innebär att exportbidrag beviljas för produkter som ingår i en annan produkt. I bilaga 1 i fördraget fastställs förteckningen över produkter som kan vara föremål för en gemensam organisation av marknaden enligt den gemensamma jordbrukspolitiken. Det gäller grundläggande jordbruksprodukter och produkter från den första bearbetningen. Produkterna utanför bilaga 1 kommer från den andra bearbetningen.
Detta är vad som bör ingå i ett verkligt system för vaksamhet som vi anser nödvändigt att inrätta för att säkerställa att öppningen av systemet med aktiv förädling fungerar i enlighet med de målsättningar för vilka vi accepterar den. Men på sikt kommer den fråga vi i dag snabbt måste behandla bara att få en hållbar lösning om gemenskapens förhandlare vid WTO:s kommande tidsfrister får tydliga instruktioner om att vår produktions intressen utanför bilaga 1 på lämpligt sätt skall beaktas och för att de nära förbindelser som upprättats av våra bearbetningsindustrier med våra producenter av jordbruksråvaror och deras territorier skall kunna bevaras och utvecklas.
Det problem som nu framstår i fullt ljus och som gemenskapen måste ta hand om från och med i år är det otillräckliga beloppet för exportbidragen i förhållande till behoven, på grund av de konsolideringar som beviljats av gemenskapen inom ramen för Marrakechavtalen.
I strävan efter lösningar på detta svåra problem, som innebär stora insatser för våra producenter och dem som bearbetar jordbruksprodukterna, kan man inte säga att kommissionen visat prov på en översvallande fantasi. Utöver att helt enkelt ta bort vissa produkter från förteckningen över rätt till exportbidrag, som orsakar svåra förvaltningsproblem för de berörda sektorerna, har man som vanligt lagt fram en enda lösning för oss: att utvidga systemet med aktiv förädling som gör det möjligt att importera jordbruksråvaror till s.k. världsmarknadspris, så snart de bearbetade produkterna, som de ingår i, exporteras vidare.
Ingen alternativ lösning till systemet med aktiv förädling har seriöst studerats. De framtidsutsikter som öppnats av vissa medlemsstater, såsom Tyskland eller Österrike, stängdes lika fort, eftersom alla alternativa förslag till att börja med förklarades oförenliga med de krav vi omgärdat oss med i GATT.
Under dessa förhållanden är vi naturligtvis tvungna att i första hand beakta betydelsen av den berörda sektorn och exportens omfattning. Men exporten av bearbetade produkter utanför bilaga 1, som ökar starkt, representerar ensam 25 procent av den totala exporten av produkter inom hela jordbruks- och livsmedelssektorn, och på denna enda sektor beror 2,5 miljoner arbetstillfällen som är mycket utspridda över våra olika territorier. För denna produktion utgör ett extra tillträde till systemet med aktiv förädling åtminstone delvis en lösning, som snabbt kan användas, och som omedelbart gör det möjligt att garantera konkurrenskraft för produkterna utanför bilaga 1, i brist på alternativa förslag.
Vårt utskott för jordbruk och landsbygdens utveckling ansåg att villkoren för att tillämpa ytterligare system med aktiv förädling borde fastställas på ett sätt som gör det möjligt för företagen att verkligen utnyttja det, inom gränserna för de möjligheter som finns i de beräknade översikterna, för att kunna upprätthålla en tillräcklig mängd exportbidrag för företagen som inte kan använda det, antingen för att undvika genetiskt modifierade organismer eller genom att tillgängliga råvaror saknas på världsmarknaden, eller också på grund av brist på personal eller lämplig infrastruktur.
Systemet med aktiv förädling innebär emellertid en rad nackdelar och risker. Till att börja med en principnackdel: aktiv förädling innebär faktiskt i sig att gemenskapspreferensen kringgås. Den europeiska livsmedelsindustrin måste också uppmanas att ge företräde åt råvaror från gemenskapen. Det medför att systemet med aktiv förädling trots den utvidgning som föreslås oss, absolut måste förbli ett överskjutande system, inte ett strukturinstrument utan en nödlösning, som genomförs enbart när det föreligger ett verkligt underskott i exportbidragen.
Det är anledningen till att vi lämnar en rad ändringsförslag som bör beaktas globalt och som syftar till att förstärka denna överskjutande karaktär hos systemet med aktiv förädling. Vi anser att varje utvidgning av detta system skall vara föremål för arbetsledning och en mycket strikt uppföljning. Det är anledningen till att vi är positiva till en kvotering av systemet. Det är också anledningen till att vi föreslår att kommissionen skall lägga fram en exakt delrapport för parlamentet, efter det första året av genomförande av det nya systemet och särskilt sammanfatta varje gemensam organisation av marknaden som berörs. Vi kommer då att förfoga över ett instrument för uppföljning och kontroll som gör det möjligt för oss att försäkra oss om att öppningen av systemet med aktiv förädling begränsas, att den enbart gäller de kvantiteter som verkligen är nödvändiga, att den inte får några negativa effekter för våra producenter av råvaror och att den inte koncentreras på vissa gemensamma organisationer av marknaden, vilket riskerar att få dem i obalans.
En annan nackdel med systemet med aktiv förädling är att det är så komplext med så tungrodda förfaranden, vilket bl.a. drabbar de små och medelstora företagen. Vi måste därför främja dessas tillgång till exportbidragen som förblir mindre tunga att hantera, och undanta dem från att visa upp intyg upp till ett tak på 50 000 euro per år, som kan variera. Vi skall komma ihåg att exportbidragen, bl.a. för bearbetade livsmedelsprodukter, långtifrån är förbehållna endast de stora företagen. De spelar en avgörande roll för de små och medelstora företagen."@sv13
|
| lpv:unclassifiedMetadata |
Named graphs describing this resource:
The resource appears as object in 2 triples