Local view for "http://purl.org/linkedpolitics/eu/plenary/2000-09-05-Speech-2-016"
| Predicate | Value (sorted: default) |
|---|---|
| rdf:type | |
| dcterms:Date | |
| dcterms:Is Part Of | |
| dcterms:Language | |
| lpv:document identification number |
"en.20000905.2.2-016"4
|
| lpv:hasSubsequent | |
| lpv:speaker | |
| lpv:spoken text |
"Señora Presidenta, quiero ante todo saludar y dar la bienvenida, en nombre de mi Grupo, al presidente del Knesset, Avram Burg, y al presidente del Consejo Nacional Palestino, Sr. Abu Ala, presentes en la tribuna, que harán intervenciones que escucharemos con suma atención.
La presencia de ambas destacadas personalidades significa que el proceso de paz no es sólo un proceso entre gobiernos. Lo es entre pueblos y entre parlamentos, que son la representación democrática de estos pueblos.
Les pediría a ambos presidentes que llevaran a sus pueblos un mensaje: han venido aquí y han visto cómo los representantes de pueblos que han sido enemigos seculares y se han hecho la guerra durante siglos, pueden trabajar conjuntamente y en paz, y pueden compartir valores. Creo que ese es el mensaje fundamental que podemos dar.
También quiero señalar que, además del esfuerzo que se está haciendo, de negociación entre los gobiernos y que debemos apoyar, por parte de mi familia política de la Internacional Socialista, también estamos tratando de apoyar y de impulsar este proceso en la medida en que los líderes israelíes y palestinos pertenecen a nuestra familia y nos sentimos profundamente comprometidos.
Compartimos el análisis exhaustivo de la situación que ha hecho el presidente del Consejo y solamente quisiera reiterar como mensaje también, de cara a nuestros amigos en el Próximo Oriente, nuestro compromiso con el proceso de paz y con el desarrollo que ha tenido desde los acuerdos de Sharm-el-Sheikh, que dieron lugar al último debate de fondo en el Parlamento Europeo.
Nos aproximamos a una fecha límite. Los europeos conocemos la importancia de las fechas límite y cómo hay que poner toda la carne en el asador en el momento en que se aproximan, pero pensamos que lo importante en este momento es que las partes perseveren. Saludamos los esfuerzos del Presidente Clinton y de la Secretaria de Estado, Sra. Albright. Nos consideramos comprometidos en este proceso, y saludo aquí la presencia de ese peregrino incansable de la paz que es el Embajador Moratinos. Sobre todo, creo que hay que señalar la importancia de lo que está en juego en este momento porque, hasta ahora, no se había entrado a negociar a fondo la situación de los refugiados palestinos desde el año 1948, la continuación de los asentamientos israelíes y la fijación de unas fronteras definitivas. Esos son los temas, temas muy importantes y muy espinosos, que hay que abordar. Además de otro, que es importante, el estatuto definitivo de Jerusalén, que requiere un compromiso. No es solamente un problema político, es un problema cultural, histórico y religioso. Por lo tanto, no cabe una solución basada en reivindicaciones exclusivas. Como han dicho algunos expertos, en temas de religión no se puede mediar, pero lo que sí es cierto es que si estamos hablando de las religiones del Libro, que predican el amor a Dios y al prójimo, tiene que ser posible encontrar una solución entre personas. Para los Santos Lugares no caben soluciones que se basen sólo en los derechos soberanos y es importante tener muy en cuenta las distintas fórmulas internacionales: pienso en la mediación de algunos países árabes, profundamente implicados, que pueden ayudar.
Por último, Señora Presidenta, creo que, desde el punto de vista de la acción de la Unión Europea, hay que tratar de reforzar el proceso euromediterráneo, sacar a Siria de su aislamiento, reforzar el proceso en toda la región y, sobre todo, llevar a Oriente Medio ese mensaje que es que la Unión Europea, como unión entre enemigos seculares, desea participar a fondo en la elaboración de un futuro común en paz en el Oriente Medio."@es12
|
| lpv:spokenAs | |
| lpv:translated text |
"Fru formand, jeg vil først og fremmest på vegne af min gruppe byde formanden for Knesset, Avram Burg, og formanden for Det Palæstinensiske Nationalråd, hr. Abu Ala, som har taget plads i den officielle loge, velkommen. De vil holde indlæg, som vi vil lytte til med største opmærksomhed.
Tilstedeværelsen af disse to fremtrædende personligheder betyder, at fredsprocessen ikke bare er en proces mellem regeringer. Det er en proces mellem folk og mellem parlamenter, som er de demokratiske repræsentanter for disse folk.
Jeg vil bede begge formænd om at overbringe deres folk et budskab: De er kommet her, og de har set, hvordan repræsentanter for folk, der har været arvefjender og har bekriget hinanden i århundreder, kan arbejde fredeligt sammen og dele værdier. Det er efter min mening det grundlæggende budskab, vi kan give.
Jeg vil også sige, at ud over den indsats, der gøres med forhandling mellem regeringerne, som vi bør støtte, forsøger min politiske familie i Socialistisk Internationale også at støtte og fremme denne proces i det omfang de israelske og palæstinensiske ledere tilhører vores familie, og vi føler os dybt forpligtet.
Vi er enige i den udtømmende analyse af situationen, som formanden for Rådet har givet, og jeg vil blot som budskab igen forsikre vores venner i Mellemøsten om vores engagement i fredsprocessen og i den udvikling, som den har gennemgået siden Sharm el Sheikh-aftalerne, der gav anledning til den sidste tilbundsgående debat i Europa-Parlamentet.
Vi nærmer os en skæringsdato. Vi europæere forstår vigtigheden af skæringsdatoer, og hvordan det er nødvendigt at sætte alt på et bræt, når de nærmer sig, men vi mener, at det vigtige i dette øjeblik er, at parterne holder ud. Vi bifalder præsident Clintons og udenrigsminister Albrights indsats. Vi er engageret i denne proces, og jeg glæder mig her over tilstedeværelsen af den utrættelige pilgrim for fred, som ambassadør Moratinos er. Især mener jeg, at det er nødvendigt at gøre opmærksom på betydningen af det, der er på spil i øjeblikket, for frem til i dag var man ikke begyndt at gå i dybden med forhandlingerne om situationen for de palæstinensere, der har været flygtninge siden 1948, fortsættelsen af de israelske bosættelser og fastlæggelsen af nogle endelige grænser. Det er de emner, nogle meget vigtige og følsomme emner, som skal behandles. Ud over et andet, som er vigtigt, den endelige statut for Jerusalem, som kræver et kompromis. Det er ikke bare et politisk problem, det er et kulturelt, historisk og religiøst problem. Derfor duer det ikke med en løsning, der er baseret på eksklusive krav. Som nogle eksperter har sagt, kan man ikke mægle i religionsspørgsmål, men det er helt sikkert, at hvis vi taler om Bibelens forkyndelser om kærlighed til Gud og næstekærlighed, skal det være muligt at finde en løsning mennesker imellem. For de hellige steder duer det ikke med løsninger, der kun er baseret på uindskrænkede rettigheder, og det er vigtigt at være meget opmærksom på de forskellige internationale løsninger: Jeg tænker på inddragelsen af nogle dybt involverede arabiske lande, som kan hjælpe.
Endelig, fru formand, mener jeg, at det, hvad angår Den Europæiske Unions aktioner, er nødvendigt at forsøge at styrke Euro-Middelhavsprocessen, trække Syrien ud af isolationen, styrke processen i hele regionen og især give Mellemøsten det budskab, at Den Europæiske Union som en union af arvefjender ønsker at deltage engageret i udviklingen af en fredelig, fælles fremtid i Mellemøsten."@da1
"Frau Präsidentin! Zunächst möchte ich im Namen meiner Fraktion den Präsidenten der Knesset, Herrn Avram Burg, und den Präsidenten des Palästinensischen Legislativrats, Herrn Abu Ala, die sich auf der Tribüne befinden, begrüßen und herzlich willkommen heißen. Wir werden ihren Ansprachen mit höchster Aufmerksamkeit folgen.
Die Anwesenheit der beiden herausragenden Persönlichkeiten bedeutet, dass der Friedensprozess nicht nur ein Prozess auf Regierungsebene ist. Er vollzieht sich zwischen Völkern und Parlamenten, der demokratischen Vertretung dieser Völker.
Ich möchte beide Präsidenten bitten, ihren Völkern eine Botschaft zu übermitteln: Sie sind hierher gekommen und haben gesehen, wie die Vertreter von Völkern, die über Jahrhunderte verfeindet waren und Kriege gegeneinander geführt haben, zusammen in Frieden leben und gemeinsame Werte haben können. Ich glaube, dies ist die grundlegende Botschaft, die wir geben können.
Gleichzeitig möchte ich darauf hinweisen, dass neben den Anstrengungen, die für die Verhandlungen auf Regierungsebene unternommen werden und die wir unterstützen müssen, meine politische Familie, die Sozialistische Internationale, sich ebenfalls bemüht, diesen Prozess zu fördern und voranzubringen, denn die israelischen und palästinensischen Führer gehören zu unserer Familie, und wir fühlen uns zutiefst verpflichtet.
Wir stimmen der umfassenden Analyse der Situation durch den Ratspräsidenten zu und möchten, ebenfalls in Form einer Botschaft an unsere Freunde im Nahen Osten, unsere Verpflichtung gegenüber dem Friedensprozess und seiner Entwicklung seit den Abkommen von Sharm-el-Sheikh bekräftigen, die Anlass für die letzte ausführliche Debatte im Europäischen Parlament waren.
Wir nähern uns einem Endtermin. Wir Europäer kennen die Bedeutung von Endterminen und wissen, dass alles in die Waagschale geworfen werden muss, wenn sie näher rücken, aber das Wichtigste ist jetzt, dass die Seiten beharrlich bleiben. Wir begrüßen die Anstrengungen von Präsident Clinton und der Außenministerin, Frau Albright. Wir fühlen uns diesem Prozess verpflichtet, und ich möchte hier die Anwesenheit des unermüdlichen Pilgers für den Frieden, des Gesandten Moratinos, begrüßen. Vor allem muss nach meiner Auffassung herausgestellt werden, was derzeit auf dem Spiel steht, denn seit dem Jahre 1948 war noch nie grundsätzlich über die Situation der palästinensischen Flüchtlinge, den Weiterbau israelischer Siedlungen und die Festsetzung endgültiger Grenzen verhandelt worden. Dies sind sehr wichtige und sehr heikle Themen, die angegangen werden müssen. Daneben gibt es ein weiteres bedeutsames Thema, der endgültige Status von Jerusalem, der einen Kompromiss erfordert. Es handelt sich nicht nur um ein politisches, sondern auch um ein kulturelles, historisches und religiöses Problem. Deshalb ist keine Lösung möglich, die auf Ausschließlichkeitsansprüchen beruht. Wie Experten sagen, kann man bei religiösen Themen nicht vermitteln, wenn wir jedoch über die Religionen der Heiligen Schrift sprechen, die die Liebe zu Gott und zum Nächsten predigen, muss es möglich sein, dass Menschen untereinander eine Lösung finden. Für die Heiligen Stätten gibt es keine Lösungen, die allein auf den souveränen Rechten basieren, und es ist wichtig, die verschiedenen internationalen Formeln zu berücksichtigen: Ich denke an die Vermittlung einiger zutiefst in diese Fragen eingebundener arabischer Länder, die helfen können.
Abschließend möchte ich in Bezug auf die Aktion der Europäischen Union meiner Meinung Ausdruck verleihen, dass versucht werden muss, den Europa-Mittelmeer-Prozess zu stärken, Syrien aus seiner Isolierung herauszuholen, den Prozess in der gesamten Region zu konsolidieren und vor allem die Botschaft in den Nahen Osten zu tragen, dass die Europäische Union als Bund jahrhundertealter Feinde umfassend an der Errichtung einer gemeinsamen friedlichen Zukunft im Nahen Ost mitwirken möchte."@de7
"Madam President, first of all, I would like, on behalf of my group, to welcome the President of the Knesset, Avraham Burg, and the President of the Palestinian National Council, Mr Abu Ala, who are present in the gallery, and whose interventions we will listen to with great attention.
The presence of these two distinguished persons indicates that the peace process is not purely a process taking place between governments. It is a process taking place between peoples and between parliaments, which democratically represent those peoples.
I would ask the two Presidents to deliver a message to their people: they have come here and they have seen how the representatives of peoples who have been age-old enemies and who have waged war for centuries, can work together and in peace, and can share values. I believe that this is the fundamental message we can offer you.
I would also like to point out that, as well as the effort being made in terms of negotiations between the governments, which we must support, my political family, the Socialist International, is also trying to support and promote this process because both the Israeli and Palestinian leaders belong to our family and we feel profoundly committed to them.
We agree with the exhaustive analysis of the situation made by the President of the Council and I would simply like to repeat the message, to our friends from the Middle East, that we are committed to the peace process and to its development since the Sharm-el-Sheikh agreements, which led to the last major debate in the European Parliament.
We are approaching a deadline. We Europeans understand the importance of deadlines and the need to pull out all the stops when deadlines approach, but we believe that the important thing at the moment is for both parties to persevere. We welcome the efforts of President Clinton and Secretary of State Albright. We consider ourselves to be committed to this process, and we welcome the presence here today of that tireless pilgrim of peace, Ambassador Moratinos. Above all, I believe that we should point out the importance of what is at stake at the moment because, until now, there had been no real negotiation of the situation of the Palestinian refugees since 1948, the continuation of the Israeli settlements and the establishment of definitive borders. Those are the very important and thorny issues which must be dealt with. Another very important issue is the status of Jerusalem, which requires a compromise. It is not only a political problem. It is a cultural, historical and religious problem. Therefore, there is no room for a solution based on exclusive claims. As some experts have said, on religious issues there are no half measures, but, if we are talking about the religions of the Book, which preach the love of God and our fellow man, it must be possible to find a solution between people. Where Holy Places are concerned, there is no room for solutions based solely on sovereign rights and it is very important to take proper account of the various international formulae: I believe that the mediation of certain Arab countries, who are closely involved, may be of help.
Lastly, Madam President, I believe that, from the point of view of European Union action, we must try to strengthen the Euro-Mediterranean process, bring Syria out of its isolation, strengthen the process in the whole of the region and, above all, send a message to the Middle East which indicates that the European Union, as a union of age-old enemies, wishes to participate fully in the creation of a shared peaceful future in the Middle East."@en3
"Arvoisa puhemies, haluaisin ennen kaikkea tervehtiä ja toivottaa ryhmäni puolesta tervetulleeksi knessetin puhemiehen Avram Burgin ja Palestiinan lakiasäätävän neuvoston puheenjohtajan Abu Alan, jotka ovat läsnä lehterillä ja joiden puheita saamme kuunnella erittäin kiinnostuneina.
Kummankin huomattavan henkilön läsnäolo merkitsee sitä, ettei rauhanprosessi ole ainoastaan hallitusten välinen prosessi. Kyseessä on kansojen ja näitä kansoja demokraattisesti edustavien parlamenttien välinen prosessi.
Pyytäisin kumpaakin edustajaa välittämään kansoilleen seuraavan sanoman: he ovat tulleet tänne ja he ovat nähneet, että vuosisatoja toistensa vihollisina olleiden ja vuosisatoja keskenään sotineiden kansojen edustajat pystyvät tekemään työtä yhdessä ja rauhan vallitessa sekä pystyvät löytämään yhteisiä arvoja. Tämä on mielestäni se perussanoma, jonka voimme välittää.
Haluaisin myös korostaa, että hallitusten välillä käytävien neuvotteluponnistelujen lisäksi, joille meidän on annettava tukemme, yritämme myös poliittisen perheeni, Sosialistisen Internationaalin taholta tukea ja edistää tätä prosessia sikäli kuin Israelin ja Palestiinan johtajat kunnioittavat liikkeemme ajatuksia, ja että tunnemme olevamme syvästi sitoutuneita asiaan.
Olemme samaa mieltä neuvoston puheenjohtajan tilanteesta antamasta yksityiskohtaisesta analyysista ja haluaisin vain välittää Lähi-idästä saapuneiden ystäviemme läsnäollessa myös sellaisen viestin, että olemme sitoutuneet rauhanprosessiin ja siihen rauhanprosessin kehittymiseen, jonka Sharm-el-Sheikhin sopimukset panivat alulle. Näistä sopimuksistahan kävimme viimeksi Euroopan parlamentissa perusteellista keskustelua.
Määräaika on lähellä. Me eurooppalaiset tiedämme määräaikojen tärkeyden ja sen, että on pantava kaikki peliin silloin, kun hetki koittaa, mutta olemme sitä mieltä, että tärkeintä tällä hetkellä on osapuolten sitkeys. Annamme kiitosta presidentti Clintonin ja ulkoministeri Albrightin ponnisteluille. Katsomme olevamme sitoutuneita tähän prosessiin, ja annan kiitosta väsymättömälle rauhanpuolustajalle, erityisedustaja Moratinosille. Mielestäni tällä hetkellä olisi nimenomaan korostettava sitä, mitä kaikkea on pelissä, sillä vuoden 1948 jälkeen ei ollut aloitettu kunnon neuvotteluja palestiinalaispakolaisten tilanteesta, israelilaissiirtokuntien perustamisen jatkumisesta eikä lopullisten rajojen asettamisesta. Nämä ovat ne varsin tärkeät ja hankalat aiheet, jotka olisi otettava esiin. Niihin olisi lisättävä vielä tärkeä sitoutumista edellyttävä kysymys Jerusalemin lopullisesta asemasta. Ongelma ei ole ainoastaan poliittinen vaan kulttuurinen, historiallinen ja uskonnollinen. Siksi joidenkin tahojen yksinomaisiin vaatimuksiin perustuvaa ratkaisua ei voida hyväksyä. Kuten jotkut asiantuntijat ovat sanoneet, uskontokysymyksistä ei voida tinkiä, mutta varmaa on silti, että osapuolten välillä pitäisi voida päästä ratkaisuun, jos kyseessä ovat pyhään kirjaan uskovat uskonnot, joissa saarnataan Jumalan ja lähimmäisenrakkaudesta. Pyhillä paikoilla ei voida hyväksyä ainoastaan valtioiden oikeuksia kunnioittavia ratkaisuja, ja on tärkeää pitää tiukasti mielessä erilaiset kansainväliset mallit: tarkoitan joidenkin tiiviisti mukana olevien arabimaiden välitystoimintaa. Näistä maista voi olla apua.
Arvoisa puhemies, lopuksi toteaisin, että Euroopan unionin toiminnan näkökulmasta olisi yritettävä lujittaa EuroVälimeri-prosessia, lopettaa Syyrian eristäminen, lujittaa prosessia koko alueella ja varsinkin viedä Lähi-itään viesti siitä, että vuosisataisten vihollisten solmimassa liitossa, Euroopan unionissa, halutaan osallistua kaikin tavoin yhteisen rauhanomaisen tulevaisuuden luomiseen Lähi-idässä."@fi5
"Madame la Présidente, je voudrais avant tout saluer et souhaiter la bienvenue, au nom de mon groupe, au président de la Knesset, Avraham Burg, et au président du Conseil législatif palestinien, M. Abu Ala, présents à la tribune et qui prononceront des discours que nous écouterons avec la plus grande attention.
La présence de ces deux éminentes personnalités signifie que le processus de paix ne se limite pas à un processus entre des gouvernements. Il concerne des peuples et des parlements, qui sont la représentation démocratique de ces peuples.
Je voudrais demander aux deux présidents de porter un message à leur peuple : vous êtes venus ici et vous avez vu que les représentants de peuples, qui ont été des ennemis séculaires et se sont fait la guerre pendant des siècles, peuvent travailler ensemble, en paix, et peuvent partager des valeurs. Je pense qu’il s’agit du message fondamental que nous pouvons transmettre.
Je voudrais également signaler que, en plus de des efforts actuels de négociation entre les gouvernements et que nous devons soutenir, ma famille politique de l’Internationale socialiste essaie également de soutenir et d’encourager ce processus dans la mesure où les dirigeants israéliens et palestiniens appartiennent à cette famille et que nous nous sentons profondément engagés.
Nous partageons l’analyse exhaustive de la situation qu’a faite le président du Conseil et je voudrais uniquement réitérer, face à nos amis du Proche-Orient, notre engagement en faveur du processus de paix et du développement qu’il a connu depuis les accords de Charm-el-Cheikh, qui donnèrent lieu au dernier débat de fond au Parlement européen.
Nous nous approchons d’une date limite. En tant qu’Européens, nous connaissons l’importance des dates limites et savons qu’il faut risquer le tout pour le tout lorsqu’elles pointent, mais nous pensons qu’il est essentiel pour l’instant que les parties persévèrent. Nous saluons les efforts du président Clinton et de la secrétaire d’État, Mme Albright. Nous nous considérons engagés dans ce processus et je salue la présence de l’ambassadeur Moratinos, pèlerin infatigable de la paix. Je pense surtout qu’il faut signaler l’importance de ce qui est en jeu actuellement car, jusqu’aujourd’hui, la situation des réfugiés palestiniens depuis 1948, la poursuite des colonies israéliennes et la fixation de frontières définitives n’avaient jamais fait l’objet de négociations sérieuses. Telles sont les questions, essentielles et épineuses, qu’il faut aborder. Le statut définitif de Jérusalem, dossier également essentiel, devra aussi faire l’objet d’un compromis. Ce problème n'est pas uniquement politique, il est également culturel, historique et religieux. Par conséquent, la solution ne peut se baser sur des revendications exclusives. Comme certains experts l’ont déclaré, quand il s’agit de religion on ne peut pas s’interposer, mais ce qui est sûr c’est que si nous parlons des religions du Livre, qui prêchent l’amour de Dieu et de son prochain, une solution entre des personnes doit être possible. En ce qui concerne les lieux saints, les solutions qui se basent uniquement sur les droits de souveraineté ne peuvent pas convenir. Il est important de prendre en considération les différentes formules internationales : je pense à la médiation de certains pays arabes, profondément impliqués, qui peuvent apporter leur aide.
Enfin, Madame la Présidente, je pense que, du point de vue de l’action de l’Union européenne, il convient d’essayer de renforcer le processus euroméditerranéen, de sortir la Syrie de son isolement, de renforcer le processus dans toute la région et, surtout, de transmettre au Moyen-Orient le message selon lequel l’Union européenne, en tant qu’union entre ennemis séculaires, désire participer pleinement à la construction d’un avenir commun dans la paix au Moyen-Orient."@fr6
"Signora Presidente, desidero anzitutto salutare a nome del mio gruppo, porgendo loro il benvenuto, i presidenti della
Avraham Burg, e del Consiglio nazionale palestinese, Abu Ala, presenti in tribuna, che terranno interventi che noi ascolteremo con la massima attenzione.
La presenza di entrambe queste insigni personalità significa che il processo di pace non è soltanto un processo tra governi. E' anche un processo tra popoli e tra parlamenti, che costituiscono l'espressione democratica di detti popoli.
Chiedo a entrambi i Presidenti di portare ai rispettivi popoli un messaggio: sono giunti fin qui e hanno constatato in che modo i rappresentanti di popoli che un tempo furono secolari nemici, e che per secoli si sono fatti la guerra, possano lavorare insieme e in pace, uniti da comuni valori. Credo sia questo il messaggio fondamentale che noi possiamo lanciare.
Desidero inoltre segnalare che, oltre allo sforzo ora compiuto in termini di negoziato fra i governi che noi dobbiamo appoggiare, la mia famiglia politica come Internazionale socialista si sta impegnando per dare sostegno e impulso a tale processo anche perché i
israeliani e palestinesi fanno parte di questa stessa famiglia, cosa che ci fa sentire direttamente chiamati in causa.
Condividiamo l'esauriente analisi della situazione tracciata dal Presidente del Consiglio e, a titolo di messaggio verso i nostri amici del Vicino Oriente, desidero soltanto ribadire il nostro impegno verso il processo di pace e di sviluppo registratosi dagli Accordi di Sharm-el-Sheikh, che sono stati occasione dell'ultima discussione approfondita sull'argomento in seno al Parlamento europeo.
Ci stiamo avvicinando a una data limite. Noi europei ben conosciamo l'importanza delle date limite e ben sappiamo che quando queste date incombono occorre già mettere tutta la carne al fuoco, ma in questo momento ci sembra che la cosa più importante sia che le parti in causa non demordano. Noi salutiamo l'impegno del Presidente Clinton e del Segretario di Stato, signora Albright; ci riteniamo direttamente impegnati in questo processo, e colgo l'occasione per salutare quell'infaticabile pellegrino di pace che è l'ambasciatore Moratinos. Ma soprattutto, mi preme sottolineare l'entità della posta in gioco ora, dal momento che a tutt'oggi il negoziato non era mai entrato nel merito della situazione dei profughi palestinesi dal 1948, del persistere degli insediamenti di coloni israeliani o della fissazione delle frontiere definitive. Sono questi gli argomenti, molto importanti e spinosi, che occorre affrontare. E ce n'è un altro non meno importante: lo
definitivo di Gerusalemme, che richiede una soluzione di compromesso. Non si tratta unicamente di un problema politico, ma di un problema culturale, storico, religioso. Non esiste pertanto una soluzione basata su rivendicazioni unilaterali. Come hanno affermato alcuni studiosi, in materia di religione non esiste mediazione possibile, ma è altrettanto vero che se stiamo parlando delle religioni delle Scritture, che predicano l'amore verso Dio e verso il prossimo, deve pur essere possibile trovare una soluzione fra le persone. Per i Luoghi Santi non esistono soluzioni basate unicamente su diritti sovrani ed è essenziale tenere conto delle diverse formule internazionali: penso alla mediazione di alcuni paesi arabi, profondamente coinvolti, in grado di dare un apporto.
Infine, signora Presidente, credo che dal punto di vista dell'azione dell'Unione europea occorra sforzarsi di consolidare il processo euromediterraneo, di far uscire la Siria dal suo isolamento, di rafforzare il processo in atto in tutta la regione, e, soprattutto, di portare in Medio Oriente il messaggio che l'Unione europea stessa, un'Unione di ex nemici secolari, oggi desidera partecipare a fondo alla costruzione di un comune futuro di pace in Medio Oriente."@it9
"Madam President, first of all, I would like, on behalf of my group, to welcome the President of the Knesset, Avraham Burg, and the President of the Palestinian National Council, Mr Abu Ala, who are present in the gallery, and whose interventions we will listen to with great attention.
The presence of these two distinguished persons indicates that the peace process is not purely a process taking place between governments. It is a process taking place between peoples and between parliaments, which democratically represent those peoples.
I would ask the two Presidents to deliver a message to their people: they have come here and they have seen how the representatives of peoples who have been age-old enemies and who have waged war for centuries, can work together and in peace, and can share values. I believe that this is the fundamental message we can offer you.
I would also like to point out that, as well as the effort being made in terms of negotiations between the governments, which we must support, my political family, the Socialist International, is also trying to support and promote this process because both the Israeli and Palestinian leaders belong to our family and we feel profoundly committed to them.
We agree with the exhaustive analysis of the situation made by the President of the Council and I would simply like to repeat the message, to our friends from the Middle East, that we are committed to the peace process and to its development since the Sharm-el-Sheikh agreements, which led to the last major debate in the European Parliament.
We are approaching a deadline. We Europeans understand the importance of deadlines and the need to pull out all the stops when deadlines approach, but we believe that the important thing at the moment is for both parties to persevere. We welcome the efforts of President Clinton and Secretary of State Albright. We consider ourselves to be committed to this process, and we welcome the presence here today of that tireless pilgrim of peace, Ambassador Moratinos. Above all, I believe that we should point out the importance of what is at stake at the moment because, until now, there had been no real negotiation of the situation of the Palestinian refugees since 1948, the continuation of the Israeli settlements and the establishment of definitive borders. Those are the very important and thorny issues which must be dealt with. Another very important issue is the status of Jerusalem, which requires a compromise. It is not only a political problem. It is a cultural, historical and religious problem. Therefore, there is no room for a solution based on exclusive claims. As some experts have said, on religious issues there are no half measures, but, if we are talking about the religions of the Book, which preach the love of God and our fellow man, it must be possible to find a solution between people. Where Holy Places are concerned, there is no room for solutions based solely on sovereign rights and it is very important to take proper account of the various international formulae: I believe that the mediation of certain Arab countries, who are closely involved, may be of help.
Lastly, Madam President, I believe that, from the point of view of European Union action, we must try to strengthen the Euro-Mediterranean process, bring Syria out of its isolation, strengthen the process in the whole of the region and, above all, send a message to the Middle East which indicates that the European Union, as a union of age-old enemies, wishes to participate fully in the creation of a shared peaceful future in the Middle East."@lv10
"Mevrouw de Voorzitter, allereerst wil ik namens mijn fractie de voorzitter van de Knesset, de heer Avram Burg, en de voorzitter van de Palestijnse Wetgevende Raad, de heer Abu Ala, die hier beiden op de tribune aanwezig zijn, begroeten en verwelkomen. Wij zullen hun toespraak met de grootste aandacht volgen.
De aanwezigheid van deze twee vooraanstaande personen bewijst dat het vredesproces meer is dan een proces tussen regeringen. Het is een proces tussen volkeren en tussen de parlementen die deze volkeren op democratische wijze vertegenwoordigen.
Ik zou beide voorzitters willen vragen hun volk de volgende boodschap te verkondigen: u bent hierheen gekomen en u hebt kunnen vaststellen dat de vertegenwoordigers van volkeren die eeuwenlang elkaars vijand zijn geweest en oorlog hebben gevoerd, in vrede kunnen samenwerken en gemeenschappelijke waarden kunnen eerbiedigen. Dat is mijns inziens de fundamentele boodschap die wij moeten uitdragen.
Ik wil hieraan nog iets toevoegen. Apart van de inspanningen die de respectieve regeringen in het kader van de onderhandelingen doen en die uiteraard onze steun verdienen, tracht ook mijn politieke familie van de Socialistische Internationale het proces te steunen en nieuw leven in te blazen. De Israëlische en Palestijnse leiders behoren immers tot onze familie en wij voelen ons dan ook nauw bij deze zaak betrokken.
Wij kunnen ons vinden in de grondige situatieschets van de voorzitter van de Raad. Ik zou hier echter ten overstaan van onze vrienden uit het Nabije Oosten nogmaals willen herhalen dat wij het vredesproces en de nieuwe wending die het heeft genomen na de akkoorden van Sharm-el-Sheikh - waarover in dit Europees Parlement onlangs nog druk gedebatteerd is - op de voet volgen.
Wij naderen een deadline. Wij, als Europeanen, weten hoe belangrijk deadlines zijn. Wij weten ook dat op zulke momenten alles in de waagschaal moet worden gesteld. Het belangrijkste is echter op dit moment dat de partijen doorzetten. De inspanningen van president Clinton en minister van Buitenlandse Zaken Albright kunnen dan ook alleen maar worden toegejuicht. Wij voelen ons zeer nauw bij dit proces betrokken. In die zin ben ik bijzonder ingenomen met de aanwezigheid van ambassadeur Moratinos, die zijn zoektocht naar de vrede onvermoeibaar voortzet. Ik geloof dat wij vooral moeten wijzen op het belang van hetgeen momenteel op het spel staat. Tot dusver was men tijdens de onderhandelingen nog niet grondig ingegaan op de situatie van de Palestijnse vluchtelingen sinds 1948, het voortbestaan van de Israëlische nederzettingen en de vaststelling van definitieve grenzen. Het gaat hier om bijzonder belangrijke en uiterst delicate onderwerpen die nu moeten worden aangesneden. Er is nog een ander belangrijk thema, namelijk de definitieve status van Jeruzalem. Op dit punt moet een compromis worden bereikt. Het betreft geen louter politiek probleem. Ook de culturele, historische en religieuze aspecten mogen niet over het hoofd worden gezien. Radicale eisen brengen hier geen uitkomst. Deskundigen beweren dat in religieuze conflicten niet kan worden bemiddeld. Nochtans hebben wij het in beide gevallen over godsdiensten die teruggaan op het Boek der Boeken en die liefde voor God en naastenliefde prediken. Dan moet het toch mogelijk zijn een oplossing te vinden. Het probleem van de heilige plaatsen beperkt zich niet tot de soevereine rechten. In dit verband moeten wij alle internationale mogelijkheden uitputten. Ik denk bijvoorbeeld aan de mogelijke bemiddeling van bepaalde Arabische landen die nauw bij het proces betrokken zijn en een helpende hand kunnen reiken.
Om te eindigen, mevrouw de Voorzitter, zou ik nog even willen stilstaan bij het optreden van de Europese Unie. Ik ben van oordeel dat wij het euromediterrane proces moeten versterken, Syrië uit zijn isolement moeten rukken, het proces in de hele regio een nieuwe impuls moeten geven en naar het Midden-Oosten de boodschap moeten uitdragen dat de Europese Unie, als unie van landen die eeuwenlang in vijandschap hebben geleefd, actief wenst deel te nemen aan de opbouw van een gemeenschappelijke, vreedzame toekomst voor het Midden-Oosten."@nl2
"Senhora Presidente, quero, antes de mais, saudar e dar as boas-vindas, em nome do meu grupo, ao Presidente do Knesset, Avraham Burg, e ao Presidente do Conselho Legislativo Palestiniano, Abu Ala, presentes na tribuna oficial, cujas intervenções seguiremos com a máxima atenção.
A presença aqui destas duas destacadas personalidades significa que o processo de paz é mais do que um processo entre governos. É um processo entre povos e entre parlamentos, a representação democrática desses povos.
Queria pedir aos dois Presidentes que levassem aos seus povos uma mensagem: estiveram aqui e viram como os representantes de povos que foram inimigos seculares e que se hostilizaram durante séculos podem trabalhar conjuntamente e em paz, e podem comungar valores. Penso que essa é a mensagem fundamental que podemos enviar.
Desejo ainda salientar que, paralelamente ao esforço que a minha família política da Internacional Socialista está a envidar, esforço de negociação entre os governos que devemos apoiar, também estamos a fazer um esforço no sentido de apoiar e impulsionar este processo, dado que os líderes israelitas e palestinianos pertencem à nossa família política e nos sentimos profundamente comprometidos.
Partilhamos a análise exaustiva da situação que o Presidente em exercício do Conselho expôs, e gostaria unicamente de reiterar, também a título de mensagem, pensando nos nossos amigos do Próximo Oriente, o nosso compromisso para com o processo de paz e para com a evolução que experimentou desde os acordos de Sharm-el-Sheikh, que estiveram na origem do último debate de fundo no Parlamento Europeu.
Aproximamo-nos de uma data limite. Os Europeus conhecem a importância das datas limite e como é preciso dar tudo por tudo quando estas se aproximam, mas pensamos que o fundamental neste momento é que as partes se mostrem perseverantes. Saudamos os esforços do Presidente Bill Clinton e da Secretária de Estado Madeleine Albright. Sentimo-nos comprometidos com este processo, e saúdo a presença entre nós desse incansável peregrino da paz que é o Embaixador Miguel Ángel Moratinos. Acima de tudo, penso que se impõe salientar a importância daquilo que está em jogo neste momento, porque, até à data, não se tinha discutido com profundidade a situação dos refugiados palestinianos desde 1948, a manutenção dos colonatos israelitas e o estabelecimento de fronteiras definitivas. São estes os temas, temas muito importantes e muito espinhosos, que é preciso abordar. Além de um outro, que é importante, o estatuto definitivo de Jerusalém, que requer um compromisso. É um problema que transcende a esfera política, é um problema cultural, histórico e religioso. Por conseguinte, a sua solução não pode assentar em reivindicações exclusivas. Como afirmaram alguns especialistas, não é possível mediar em temas de religião, mas o que não deixa de ser verdade é que, se estamos a falar das religiões do Livro, que apregoam o amor a Deus e ao próximo, tem de ser possível encontrar uma solução entre pessoas. Para os santos lugares não servem soluções unicamente baseadas nos direitos soberanos, e é importante ter muito em conta as diferentes fórmulas internacionais: estou a pensar na mediação de alguns países árabes, profundamente implicados, que podem dar o seu contributo para esta questão.
Por último, Senhora Presidente, penso que, do ponto de vista da acção da União Europeia, importará prosseguir o reforço do processo euro-mediterrânico, tirar a Síria do seu isolamento, reforçar o processo em toda a região e, principalmente, levar ao Médio Oriente a mensagem de que a União Europeia, enquanto união entre inimigos seculares, deseja participar plenamente na construção de um futuro comum em paz no Médio Oriente."@pt11
"Fru talman! Jag vill som företrädare för min grupp börja med att hälsa Abraham Burg, talman i Knesset, välkommen liksom ordföranden i Palestinska lagstiftningsrådet Abu Ala som båda sitter på läktaren och senare kommer att hålla anföranden som vi kommer att ägna hela vår uppmärksamhet.
Närvaron av två så framstående personligheter innebär att fredsprocessen inte bara är en process regeringarna emellan. Det är en process mellan folk och mellan parlament som är folkens demokratiska företrädare.
Jag skulle vilja att de båda företrädarna förde med sig ett budskap till sina folk: ni har varit här och ni har sett hur företrädare för folk som under sekler har varit fiender och krigat mot varandra kan arbeta tillsammans under fredliga former och dela samma värderingar. Jag tror det är det viktigaste budskap vi kan ge.
Dessutom vill jag påpeka att min politiska familj i den socialistiska internationalen, förutom de försök till förhandlingar som görs mellan regeringarna och som vi bör stödja, försöker stödja och inleda denna process i den mån som de israeliska och palestinska ledarna tillhör vår familj och vi känner ett starkt engagemang.
Vi håller med om den ingående analys av situationen som rådets ordförande har gjort och jag vill bara, inför våra vänner från Främre Asien, upprepa budskapet om vårt åtagande vad fredsprocessen beträffar och dess utveckling sedan avtalen i Sharm-el-Sheikh, som föranledde den senaste djupgående debatten i Europaparlamentet.
Vi närmar oss nu deadline. Vi européer vet vilken betydelse deadline har och att alla klutar måste sättas till när det börjar närma sig, men vi anser att det viktiga för närvarande är parternas uthållighet. Vi gläds åt president Clintons och statssekreterare Albrights ansträngningar. Vi är engagerade i processen och det är med glädje jag hälsar ambassadör Moratinos närvaro, den outtröttliga pilgrimen för fred. Jag anser framför allt att vikten av det som för närvarande står på spel bör framhållas, för hittills har inga riktiga förhandlingar ägt rum om situationen för de palestinska flyktingarna sedan år 1948, den fortsatta situationen för de israeliska bosättningarna och fastställandet av slutliga gränser. Det är dessa frågor, mycket viktiga och mycket knepiga frågor som måste behandlas. Förutom en annan som är viktig, nämligen den slutliga författningen för Jerusalem som förutsätter ett åtagande. Det är inte bara ett politiskt problem, utan även ett kulturellt
historiskt och religiöst sådant. Därför finns det inte utrymme för en lösning som grundas på exklusiva krav. Som några experter har påpekat, i frågor som rör religion går det inte att medla, men en sak är säker och det är att om vi talar om Bokens religioner där det predikas om kärleken till Gud och din nästa måste det vara möjligt för människorna att finna en lösning. För de heliga platserna är ingen lösning möjlig som enbart baserar på suveräna rättigheter och det är viktigt att olika internationella lösningar beaktas: jag tänker då på medlingarna i vissa starkt involverade arabländer som skulle kunna vara till hjälp.
Slutligen tror jag, fru talman, att man vad Europeiska unionens agerande beträffar måste försöka stärka Europa-Medelhavsprocessen, rädda Syrien ur sin isolering, stärka processen i hela området och framför allt, ge Mellanöstern budskapet att Europeiska unionen som en union med sekellånga fiender, i stor omfattning vill delta i utformningen av en gemensam fredlig framtid i Mellanöstern."@sv13
|
| lpv:unclassifiedMetadata |
Named graphs describing this resource:
The resource appears as object in 2 triples