Local view for "http://purl.org/linkedpolitics/eu/plenary/2000-07-06-Speech-4-170"
| Predicate | Value (sorted: default) |
|---|---|
| rdf:type | |
| dcterms:Date | |
| dcterms:Is Part Of | |
| dcterms:Language | |
| lpv:document identification number |
"en.20000706.6.4-170"4
|
| lpv:hasSubsequent | |
| lpv:speaker | |
| lpv:spoken text |
".
Une expression surprenante est venue sur les lèvres du dernier Président du Conseil, lorsqu’il nous a présenté lundi soir le bilan de la présidence portugaise. "Il ne faut pas, a déclaré le Premier ministre, Antonio Guterres, laisser s’installer une dérive intergouvernementale. Il faut que le débat sur l’Europe fédérale, qui vient d’être relancé, soit mené dans sa globalité". N’est-il pas paradoxal de voir le représentant des gouvernements des États membres dénoncer le risque de "dérive intergouvernementale" de l’Union européenne ?
Le paradoxe est d’autant plus fort que ce qui éclate aujourd’hui aux yeux de tous, ou presque, c’est au contraire l’impasse à laquelle conduisent immanquablement les formules fédérales, et notamment la dernière en date, celle des coopérations renforcées. Pour tenter de résoudre l’insurmontable contradiction entre fédéralisme et élargissement, la formule miracle des coopérations renforcées a été particulièrement mise en avant tout au long de la présidence portugaise. Elle a été présentée ici même, mardi, par le Président Chirac, comme une sorte de solution universelle, avec une "avant-garde" de "pays pionniers" traçant le chemin de tous. Notons au passage, à propos d’avant-garde, la réapparition dans le cadre du fédéralisme européen ,d’expressions qui ont connu jadis une grande fortune dans d’autres contextes idéologiques.
La mise en avant, sur le mode lyrico-idéologique, d’une telle formule dissimule les dangers réels que contient la généralisation du principe de la majorité qualifiée et donc l’élimination de la règle de l’unanimité.
Non seulement les coopérations renforcées sont-elles vigoureusement dénoncées, et à juste titre, par les États membres, petits et moyens, comme attentatoires à leur dignité, alors que la souveraineté est un principe garantissant l’égalité et le respect de chacun. Mais à l’intérieur même des coopérations renforcées, on voit bien que l’application du principe de la majorité, au lieu de l’unanimité, risque de créer des tensions insoutenables, en conférant un monopole de fait des décisions à un seul pays dominant. De telle sorte qu’il apparaît bien que le principe de la majorité qualifiée, s’il est inapplicable à 35, l’est tout autant à 2 ou à 3. La "solution miracle" se révèle être en fait une double source de tensions, risquant d’affecter profondément la coopération européenne.
C’est pourquoi, en lieu et place des coopérations renforcées, qui seraient nécessairement un facteur de tensions dangereuses, nous proposons des coopérations différenciées, conclues entre États souverains, libres de décider de conclure les accords qu’ils veulent dans les domaines qu’ils souhaitent, pourvu que ceux-ci ne lèsent pas les intérêts fondamentaux de leurs partenaires."@fr6
|
| lpv:spokenAs | |
| lpv:translated text |
"Den afgåede formand for Rådet anvendte et overraskende udtryk, da han mandag aften her i Europa-Parlamentet gjorde status over det portugisiske formandskab. "Vi må undgå, at EU bevæger sig ud på en mellemstatslig glidebane", sagde premierminister Antonio Guterres. "Der er pustet nyt liv i debatten om en europæisk forbundsstat. Denne debat bør videreføres, og der bør anlægges det bredest mulige perspektiv". Er det ikke paradoksalt, at den person, som netop repræsenterer medlemsstaternes regeringer, påpeger faren for, at EU bevæger sig ud på en "mellemstatslig glidebane"?
Så meget mere som det i den aktuelle situation tværtimod springer i øjnene, i alt fald efter de flestes opfattelse, at de føderalistiske løsningsmodeller uundgåeligt fører ind i en blindgyde. Dette gælder ikke mindst det seneste skud på stammen, nemlig tankerne om fleksibilitet, eller tættere samarbejde mellem enkelte medlemsstater. I et forsøg på at forene de to uforenelige størrelser, føderalisme og udvidelse, har fleksibilitetsmodellen under det portugisiske formandskab været bragt på bane som de vises sten. Også den franske præsident, Jacques Chirac, fremhævede fleksibilitetstanken som en slags universalmiddel med en fortrop af pionerlande, som baner vejen for alle. Apropos talen om en fortrop og pionerer. Vi kan da bemærke, en passant, at der i debatten om europæisk føderalisme dukker adskillige begreber op, som har kendt deres storhedstid i anden ideologisk kontekst.
Bag denne løsningsmodel og de lyrisk-ideologiske toner, der anslås i denne forbindelse, skjuler sig imidlertid reelle farer affødt af tankerne om udbredt anvendelse af princippet om afgørelser truffet med kvalificeret flertal og følgelig afskaffelse af regelen om afgørelser truffet med enstemmighed.
Tankerne om fleksibilitet og tættere samarbejde møder stærk og berettiget modstand fra medlemsstaternes side. Såvel små som mellemstore medlemsstater føler, at disse tanker er krænkende, idet suverænitetsprincippet netop sikrer lighed og respekt for alle. Men tankerne møder også modstand blandt de lande, der formodes at ville indgå i et sådant tættere samarbejde, idet anvendelsen af princippet om flertalsafgørelser i stedet for princippet om enstemmighed meget vel kan skabe uholdbare spændinger og reelt give et enkelt dominerende land monopol på beslutningsprocessen. Princippet om afgørelser truffet med kvalificeret flertal er således uhensigtsmæssigt, hvis 35 lande skal træffe en afgørelse. Men det samme gælder, hvis to eller tre lande skal træffe en afgørelse. Mirakelmidlet er i begge situationer en kilde til spændinger og kan i væsentlig grad påvirke og skade det europæiske samarbejde.
Vi foreslår derfor, at tankerne om et tættere samarbejde erstattes med et differentieret samarbejde, der etableres mellem suveræne stater, som frit kan træffe de beslutninger og indgå de aftaler, de måtte ønske, inden for de områder, de måtte ønske, forudsat at de ikke krænker samarbejdspartnernes grundlæggende interesser.
***"@da1
"Als uns der vorige Ratspräsident am Montag abend die Bilanz der portugiesischen Präsidentschaft vorlegte, ist ihm eine überraschende Äußerung über die Lippen gekommen. So hat der portugiesische Ministerpräsident Antonio Guterres erklärt, es dürfe zu keiner Verlagerung von Entscheidungsgewalt auf die Regierungsebene kommen dürfe, sondern die neu eröffnete Debatte über das föderale Europa müsse in ihrer Gesamtheit geführt werden. Ist es nicht paradox, daß der Vertreter der Regierungen der Mitgliedstaaten vor der Gefahr einer „Verlagerung von Entscheidungsgewalt auf die Regierungsebene“ in der Europäischen Union warnt?
Dies ist insofern um so paradoxer, als daß es sich bei dem, was heute für alle, oder für fast alle deutlich sichtbar wird, um eine Sackgasse handelt, in die die föderalen Formeln unweigerlich hineinführen, vor allem die jüngste, auf verstärkte Zusammenarbeit ausgerichtete Formel. In dem Versuch, den unüberbrückbaren Widerspruch zwischen Föderalismus und Erweiterung auszuräumen, wurde die Wunderformel der verstärkten Zusammenarbeit insbesondere während der portugiesischen Präsidentschaft zum Leitbild erhoben. Sie wurde auch hier, am Dienstag, von Präsident Chirac als eine Art Universallösung präsentiert, bei der bestimmte Länder eine Vorreiterrolle spielen und allen anderen den Weg bereiten. Was die Vorreiterrolle betrifft, so sei nebenbei darauf hingewiesen, daß im Zusammenhang mit dem europäischen Föderalismus Begriffe auftauchen, die einst in anderem ideologischen Kontext Furore gemacht haben.
Dadurch, daß man eine solche Formel in lyrisch-ideologischer Manier zum Leitbild erhebt, werden die wirklichen Gefahren kaschiert, die mit der Verallgemeinerung des Prinzips der qualifizierten Mehrheit und der Abschaffung des Einstimmigkeitsgrundsatzes verbunden sind.
Nicht nur, daß die verstärkte Zusammenarbeit von den kleinen und mittleren Mitgliedstaaten nachdrücklich als Anschlag auf ihre Würde verurteilt wird, und zwar mit gutem Recht, garantiert doch der Grundsatz der Souveränität die Gleichheit und Achtung jedes einzelnen. Auch im Rahmen der verstärkten Zusammenarbeit selbst zeigt sich, daß die Anwendung des Mehrheitsprinzips anstelle der Einstimmigkeit zu unerträglichen Spannungen führen kann, indem sie einem Land, das eine Vormachtstellung innehat, de facto ein Entscheidungsmonopol einräumt. So liegt es auch auf der Hand, daß das Prinzip der qualifizierten Mehrheit, wenn es bei 35 Parteien nicht anwendbar ist, bei 2 oder 3 Parteien ebensowenig funktioniert. Die „Wunderlösung“ erweist sich in Wirklichkeit in zweifacher Hinsicht als Quelle von Spannungen und kann tiefgreifende Auswirkungen auf die europäische Zusammenarbeit haben.
Deshalb schlagen wir anstelle der verstärkten Zusammenarbeit, die zwangsläufig zu gefährlichen Spannungen führen würde, eine differenzierte Zusammenarbeit vor, die zwischen souveränen Staaten vereinbart wird, denen es freisteht, Abkommen in von ihnen gewünschten Bereichen zu schließen, sofern diese nicht die grundlegenden Interessen ihrer Partner verletzen."@de7
". – (
A surprising expression sprang from the lips of the last President of the Council, when he presented the summary of the Portuguese Presidency to us on Monday. “We must not”, declared Prime Minister Antonio Guterres, “Allow an intergovernmental drift to take place.” The debate on a federal Europe, which has just begun again, must take place as a whole. Is it not paradoxical to see the representative of the governments of the Member States denouncing the risk of an “intergovernmental drift” in the European Union?
The paradox is even greater as what is clearly obvious to everyone, or almost everyone, today, is that on the contrary federal formulas, and in particular the latest, that of intensified cooperation, inevitably lead to a dead end. In order to try to resolve the inescapable contradiction between federalism and enlargement, particular emphasis has been placed on the miracle formula of intensified cooperation throughout the Portuguese Presidency. It was even presented here on Tuesday by President Chirac, as a sort of universal solution, with a “vanguard” of “pioneer countries” clearing the way for all. Let us note in passing, with regard to vanguards, the reappearance in the framework of European federalism of expressions which were previously widely used in other ideological contexts.
Highlighting such a formula in lyrical and ideological mode conceals the real dangers contained in making the principle of quality majority voting the general rule, thereby eliminating the rule of unanimity.
Not only is closer cooperation itself vigorously denounced, and rightly so, by the small- and medium-sized Member States, as damaging to their integrity, whereas sovereignty is a principle that guarantees the equality and respect of each. However, even within closer cooperation, it is clear that the application of the principle of the majority, in place of unanimity, could create unbearable tension, conferring a monopoly of decision making on one dominant country. Such that it seems that the qualified majority principle, if it cannot be applied to 35, cannot be applied to 2 or 3 either. It is becoming apparent that the “miracle solution” is in fact a dual source of tension, that could profoundly affect European cooperation.
This is why, instead of closer cooperation, which would inevitably lead to dangerous tension, we propose differentiated cooperation, concluded between sovereign States that are free to decide to sign the agreements they want in the areas they want, provided that these are not damaging to the fundamental interests of their partners."@en3
"(FR) El último Presidente del Consejo pronunció una expresión sorprendente cuando nos presentó, el lunes por la noche, el balance de la Presidencia portuguesa. "No hay que dejar, declaró el Primer Ministro, Antonio Guterres, dejar que se instale una tendencia intergubernamental. Es preciso que el debate sobre la Europa federal, que acaba de reactivarse, sea conducido en su globalidad". ¿No resulta paradójico ver al representante de los gobiernos de los Estados miembros denunciar el riesgo de "tendencia intergubernamental" de la Unión Europea?
La paradoja es tanto más fuerte por cuanto lo que hoy se manifiesta a la vista de todos - o de casi todos -, es, por el contrario, el callejón sin salida al que conducen indefectiblemente las fórmulas federales, y concretamente la última, la de las cooperaciones reforzadas. Para intentar resolver la insalvable contradicción entre federalismo y ampliación, la fórmula milagro de las cooperaciones reforzadas fue utilizada como argumento durante toda la Presidencia portuguesa. Incluso fue presentada aquí mismo, el martes, por el Presidente Chirac, como una especie de solución universal, con una "vanguardia" de "países pioneros", que trazan el camino de todos. Notemos, de paso, a propósito de vanguardia, la reaparición en el marco del federalismo europeo de expresiones que en otros tiempos tuvieron un gran éxito en otros contextos ideológicos.
El hecho de utilizar como argumento, de manera lírico-ideológica, una fórmula de este tipo disimula los peligros reales que contiene la generalización del principio de la mayoría cualificada y, por lo tanto, la eliminación de la regla de la unanimidad.
No sólo los Estados miembros, pequeños y medianos, denuncian enérgicamente, y con razón, las cooperaciones reforzadas como algo que atenta contra su dignidad, sino que la soberanía es un principio que garantiza la igualdad y el respeto de cada uno. Pero dentro mismo de las cooperaciones reforzadas se aprecia que la aplicación del principio de la mayoría en lugar del de la unanimidad, puede crear tensiones insostenibles al conferir un monopolio de hecho de las decisiones a un solo país dominante. De tal manera que el principio de la mayoría cualificada, si es aplicable a 35, también lo es a 2 ó a 3. La "solución milagro" resulta ser, de hecho, una doble fuente de tensiones, que pueden afectar profundamente a la cooperación europea.
Por eso, en lugar de las cooperaciones reforzadas, que constituirían necesariamente un factor de tensiones peligrosas, nosotros proponemos cooperaciones diferenciadas, concluidas entre Estados soberanos, libres de suscribir los acuerdos que deseen y en los ámbitos que deseen, siempre que no lesionen los intereses fundamentales de sus socios.
***"@es12
"Neuvoston puheenjohtajan suusta pääsi hämmästyttävä lause hänen esitellessään meille maanantai-iltana arviota Portugalin puheenjohtajakaudesta: "On vältettävä ajautumasta", sanoi pääministeri Antonio Guterres, "hallitustenväliseen toimintaan. Federalistisesta Euroopasta viime aikoina käynnistettyä keskustelua on käytävä täysipainoisesti." Eikö olekin ristiriitaista havaita, että jäsenvaltioiden hallitusten edustaja pitää riskinä Euroopan unionin "ajautumista hallitustenväliseen toimintaan"?
Ristiriitaisuutta lisää entisestään se, että me kaikki, tai melkein kaikki, olemme täysin selvillä siitä, että federalistiset mallit, ja varsinkin niistä tuorein eli tiivistetty yhteistyö, johtavat kuitenkin vääjäämättä umpikujaan. Tiivistettyä yhteistyötä on koko Portugalin puheenjohtajakauden ajan korostettu erityisesti ihmelääkkeenä federalismin ja laajentumisen välisen ylittämättömän ristiriidan ratkaisemiseksi. Jopa täälläkin presidentti Chirac ehdotti sitä tiistaina eräänlaisena yleispätevänä ratkaisuna ja puhui kaikille tietä näyttävien "uraauurtavien maiden edistyksellisyydestä". Edistyksellisyyden osalta mainittakoon sivumennen, että eurooppalaisessa federalismissa on otettu jälleen käyttöön ilmauksia, jotka olivat aikaisemmin hyvin suosittuja muissa ideologisissa yhteyksissä.
Tällaisen mallin esittäminen kaunistellussa ideologisessa muodossa kätkee taakseen määräenemmistöperiaatteen yleistämiseen eli yksimielisyyssäännön poistamiseen liittyvät todelliset vaarat.
Sekä pienet että keskisuuret jäsenvaltiot tuomitsevat ankarasti ja perustellusti tiivistetyn yhteistyön hyökkäyksenä niiden arvovaltaa kohtaan, vaikka suvereniteetti on periaate, jolla taataan kaikkien tasa-arvo ja kunnioitus. Kaiken lisäksi on selvää, että enemmistöperiaatteen soveltaminen tiivistetyssä yhteistyössä yksimielisyysperiaatteen sijasta voi aiheuttaa sietämätöntä jännitystä, kun yksi hallitseva maa saa tosiasiassa monopoliaseman päätöksenteossa. Tämä osoittaa hyvin sen, että jos määräenemmistöperiaatetta ei pystytä soveltamaan 35 maan välillä, se ei toimi myöskään 2:n tai 3 maan välillä. "Ihmeratkaisu" osoittautuu tosiasiassa kaksin verroin jännitteitä aiheuttavaksi tekijäksi, jolla voi olla vakavat vaikutukset eurooppalaiseen yhteistyöhön.
Tästä syystä ehdotamme vaarallisia jännitteitä väistämättä luovan tiivistetyn yhteistyön tilalle eriytettyä yhteistyötä, josta päätetään suvereenien valtioiden kesken, jotka voivat vapaasti solmia haluamillaan aloilla sellaisia sopimuksia kuin ne haluavat, kunhan nämä sopimukset eivät vahingoita niiden kumppaneiden perusetuja.
***"@fi5
"Un’espressione sorprendente è comparsa sulle labbra dell’ultimo Presidente del Consiglio quando ci ha presentato, lunedì sera, il bilancio della Presidenza portoghese. Il Primo ministro Antonio Guterres ha dichiarato che "non bisogna lasciare spazio ad una deriva intergovernativa,. E’ necessario che il dibattito sull’Europa federale, che è appena stato rilanciato, sia portato avanti nella sua interezza". Non è paradossale vedere il rappresentante dei governi degli Stati membri denunciare il rischio di "deriva intergovernativa" dell’Unione europea?
Il paradosso è ancora più evidente visto che è chiaro agli occhi di tutti, o quasi, l’
a cui conducono le formule federaliste e, in particolare, le ultime in ordine di tempo, ovvero le cooperazioni rafforzate. Per cercare di risolvere l’insanabile contraddizione tra federalismo e ampliamento, durante tutta la Presidenza portoghese è stata messa in evidenza con particolare vigore la formula miracolosa delle cooperazioni rafforzate. Lo stesso Presidente Chirac ne ha parlato in quest’Aula presentandola come una sorta di soluzione universale con “un’avanguardia” di “paesi pionieri” pronti ad indicare la strada a tutti gli altri. Osserviamo
inoltre che, per quel che concerne l’avanguardia, nell’ambito del federalismo europeo sono ricomparse espressioni che hanno avuto in passato enorme fortuna in altri ambiti ideologici.
La presentazione di una simile formula, in maniera lirico-ideologica, dissipa i reali pericoli insiti nella generalizzazione del principio della maggioranza qualificata e quindi l’eliminazione della regola dell’unanimità.
Le cooperazioni rafforzate sono denunciate con forza, e a giusto titolo, dagli Stati membri piccoli e medi come attentatrici della loro dignità, visto che la sovranità è un principio che garantisce l’uguaglianza e il rispetto di ciascuno. Inoltre, nell’ambito delle stesse cooperazioni rafforzate, l’applicazione del principio della maggioranza, in luogo dell’unanimità, rischia di creare tensioni insostenibili, conferendo un monopolio di fatto per le decisioni ad un unico paese dominante. E’ quindi evidente che il principio della maggioranza qualificata, se è inapplicabile con 35 Stati, non lo è nemmeno con 2 o 3. La “soluzione miracolosa” si rivela in realtà una doppia fonte di tensioni che rischiano di ledere profondamente la cooperazione europea.
Per questo motivo proponiamo, invece delle cooperazioni rafforzate che sarebbero necessariamente un fattore di pericolose tensioni, cooperazioni differenziate, concluse fra Stati sovrani, liberi di concludere gli accordi che vogliono negli ambiti che desiderano, purché tali accordi non ledano gli interessi fondamentali dei loro
."@it9
". – (
A surprising expression sprang from the lips of the last President of the Council, when he presented the summary of the Portuguese Presidency to us on Monday. “We must not”, declared Prime Minister Antonio Guterres, “Allow an intergovernmental drift to take place.” The debate on a federal Europe, which has just begun again, must take place as a whole. Is it not paradoxical to see the representative of the governments of the Member States denouncing the risk of an “intergovernmental drift” in the European Union?
The paradox is even greater as what is clearly obvious to everyone, or almost everyone, today, is that on the contrary federal formulas, and in particular the latest, that of intensified cooperation, inevitably lead to a dead end. In order to try to resolve the inescapable contradiction between federalism and enlargement, particular emphasis has been placed on the miracle formula of intensified cooperation throughout the Portuguese Presidency. It was even presented here on Tuesday by President Chirac, as a sort of universal solution, with a “vanguard” of “pioneer countries” clearing the way for all. Let us note in passing, with regard to vanguards, the reappearance in the framework of European federalism of expressions which were previously widely used in other ideological contexts.
Highlighting such a formula in lyrical and ideological mode conceals the real dangers contained in making the principle of quality majority voting the general rule, thereby eliminating the rule of unanimity.
Not only is closer cooperation itself vigorously denounced, and rightly so, by the small- and medium-sized Member States, as damaging to their integrity, whereas sovereignty is a principle that guarantees the equality and respect of each. However, even within closer cooperation, it is clear that the application of the principle of the majority, in place of unanimity, could create unbearable tension, conferring a monopoly of decision making on one dominant country. Such that it seems that the qualified majority principle, if it cannot be applied to 35, cannot be applied to 2 or 3 either. It is becoming apparent that the “miracle solution” is in fact a dual source of tension, that could profoundly affect European cooperation.
This is why, instead of closer cooperation, which would inevitably lead to dangerous tension, we propose differentiated cooperation, concluded between sovereign States that are free to decide to sign the agreements they want in the areas they want, provided that these are not damaging to the fundamental interests of their partners."@lv10
"Surgiu uma expressão surpreendente dos lábios do anterior Presidente do Conselho, quando nos apresentou na segunda feira à noite o balanço da Presidência portuguesa. Não devemos, declarou o senhor Primeiro Ministro, António Guterres, deixar que se instale uma deriva intergovernamental. É preciso que o debate sobre a Europa federal, que acaba de ser relançado, seja conduzido na sua globalidade”. Não é paradoxal ver o representante dos Governos dos EstadosMembros denunciar o risco de "deriva intergovernamental" da União Europeia?
O paradoxo é tanto maior quanto o que salta hoje aos olhos de todos, ou quase, é, pelo contrário, o impasse a que conduzem infalivelmente as fórmulas federais, e nomeadamente a última delas, a das cooperações reforçadas. Para tentar resolver a insuperável contradição entre federalismo e alargamento, a fórmula milagre das cooperações reforçadas foi especialmente avançada ao longo da Presidência portuguesa. E foi apresentada aqui mesmo, na quartafeira, pelo Presidente Chirac, como uma espécie de solução universal, com uma "vanguarda" de "países pioneiros" a traçarem o caminho de todos. Notese de passagem, a propósito de vanguarda, o reaparecimento, no quadro do federalismo europeu, de expressões que já estiveram em tempos na moda, dentro de outros contextos ideológicos.
A apresentação, em tom líricoideológico, de uma tal fórmula dissimula os perigos reais inerentes à generalização do princípio da maioria qualificada e, por conseguinte, à eliminação da regra da unanimidade.
Não só as cooperações reforçadas são vigorosamente acusadas, e com razão, pelos EstadosMembros, pequenos e médios, de atentatórias à sua dignidade, quando a soberania é um princípio que garante a igualdade e o respeito de cada um. Mas, no próprio seio das cooperações reforçadas, vêse bem que a aplicação do princípio da maioria, no lugar da unanimidade, corre o risco de criar tensões insustentáveis, ao conferirem a um único país dominante um monopólio de facto das decisões. De tal maneira que se torna evidente que o princípio da maioria qualificada, se é inaplicável a 35, não o é menos a 2 ou a 3. A "solução milagre" revelase, na realidade, como uma fonte dupla de tensões, que se arrisca a afectar profundamente a cooperação europeia.
É por isso que, em vez das cooperações reforçadas, que constituiriam necessariamente um factor de tensões perigosas, propomos cooperações diferenciadas, celebradas entre Estados soberanos, livres de decidirem concluir os acordos que quiserem, nos domínios que lhes aprouver, desde que os mesmos não lesem os interesses fundamentais dos seus parceiros.
***"@pt11
"Ett överraskande uttryck kom över den senaste rådsordförandens läppar när han lade fram sammanfattningen av det portugisiska ordförandeskapet på måndag kväll. "Vi får inte låta regeringskonferensen förlora sin inriktning, sade premiärminister Antonio Guterres. Debatten om ett federalt Europa, som just har tagits upp igen, måste genomföras på ett övergripande sätt". Är det inte paradoxalt att företrädaren för medlemsstaternas regeringar varnar för risken för "att regeringskonferensen förlorar sin inriktning" i Europeiska unionen.
Paradoxen är desto större eftersom det nu står klart i allas ögon, eller nästan alla, att de federala formuleringarna, och i synnerhet den senaste om stärkt samarbete, tvärtom ofrånkomligen leder till en återvändsgränd. För att försöka lösa den oöverstigliga motsägelsen mellan federalism och utvidgning har mirakelformuleringen om stärkt samarbete särskilt förts fram under hela den portugisiska ordförandeskapsperioden. Den framfördes till och med här i tisdags av president Chirac såsom ett slags universell lösning med en "förtrupp" av "pionjärländer" som skall staka ut väg åt alla. Vi kan när det gäller förtrupp i förbigående notera att inom ramen för europeisk federalism återkommer här uttryck som förr i tiden gjorde stor lycka i andra ideologiska sammanhang.
Att i en lyrisk-ideologisk tonart föra fram sådana formuleringar döljer de verkliga faror som finns i en allmän tillämpning av kvalificerad majoritet och således avskaffandet av enhällighetsregeln.
Inte bara kritiseras det stärkta samarbetet kraftigt och med rätta av små och stora medlemsstater, såsom kränkande av deras värdighet, medan suveränitet ät en princip som säkrar jämlikhet och respekt för var och en. Men inom det stärkta samarbetet i sig själv ser man ju att tillämpningen av kvalificerad majoritet i stället för enhällighet riskerar att skapa outhärdliga spänningar genom att ge ett faktiskt beslutsmonopol till ett enda dominerande land. På sådant sätt att det tydligt framgår att om den kvalificerade majoriteten är icke tillämplig på trettiofem är den det lika mycket på två eller tre. "Mirakellösningen" visar sig i själva verket vara en dubbel källa till spänningar som riskerar att på djupet påverka det europeiska samarbetet.
Därför föreslår vi att ersätta det stärkta samarbetet, som nödvändigtvis skulle vara en faktor för farliga spänningar, med differentierat samarbete som beslutas mellan suveräna stater, fria att besluta om att ingå de avtal de vill på de områden de önskar, förutsatt att dessa inte skadar deras partners grundläggande intressen.
***"@sv13
|
| lpv:unclassifiedMetadata |
"FR)"10,3
"Souchet (UEN ),"5,10,3,12,6
"in writing"10,3
|
Named graphs describing this resource:
The resource appears as object in 2 triples